Jeg skrev i fredags sidst, men jeg sprang over et par begivenheder fra samme uge, som jeg nu vil fortælle om!
Så tirsdag i sidste uge havde vi missionærerne Sister Estes og så en ny pige, Sister Hardy, da Asay åbenbart flytter til Raleigh. De bliver ikke det samme sted hele tiden, Steele (en af de mandlige missionærer) flyttede også et andet sted hen for nogle uger siden, så der er en ny en (knap så lækker) med Hershal nu. Anyway, Estes og Hardy kom og spiste med, men kl. 19 havde Charlotte og Vivianna en optræden på skolen (det blev holdt i kirkens sal), så vi spiste kl. 17, og de tog af sted igen godt en time efter. Tirsdag aften har jeg jo normalt et Bible Study møde med Singles gruppen, men i stedet for Bible Study tog vi også til skolens optræden. Jessica og Adam kom og hentede mig kl. 18, hvor planen var at tage til restauranten Chik-fil-a, hvor vi ville spise sammen i gruppen. Vi kom som de sidste, så vi blev mødt af Jake, Michael, Jessica Rouleau og hendes kæreste Nathaniel Leet ("Nate"), Justin og en af de ældste, som jeg aldrig kan huske, hvad hedder. Jeg havde dog spist med familien, så jeg snakkede bare med de andre. Jake var stadig sulten, så trods tidspres gik han alligevel op og bestilte mere mad, Adam gik med ham, og så stod de deroppe og ventede. Tyve minutter i syv havde vi regnet med at være i salen, men de stod stadig og ventede, så jeg gik op for at herse med dem, og pludselig stod hele gruppen oppe ved os for at se, hvad der foregik (bare rolig, jeg lavede ikke en scene, jeg drillede dem bare, men når nogen står sammen, kommer resten jo også), så jeg blev lidt nervøs for min taske, som jeg havde ladet blive på min stol. Da jeg gik tilbage, så jeg dog Justin stå og holde vagt ved den, så jeg fortsatte for at give ham et knus som tak, og vi gled bare sammen i det mest fantastiske knus nogensinde! Krammenes Gud havde sammensat det perfekt med fyrværkeri og det hele. Jeg kan normalt godt lide hårde, stærke kram, som kan mærkes helt ind i lungerne og rygraden, men det her var helt modsat. Og nej, jeg har ikke følelser for ham eller noget, bare så vi er på samme side. Jeg er bare så glad for kram, og jeg har også været der, så snart jeg har set ham, og det er lige godt hver gang! Her fik jeg også sagt undskyld for næsten at have sendt en bold i hovedet på ham, da vi spillede volleyball til picnicen, men han havde heldigvis bare haft det sjovt. Så kom gruppen tilbage, og Jake spurgte mig, om jeg kendte vejen til kirken, da han op til nu havde været afhængig af lift fra andre, men hans forældre kom jo med en bil den weekend (årsagen til at de kom i første omgang, så han ikke kunne komme med på teltturen), så han var først nu begyndt at lægge mærke til vejene osv. Jeg fik lige sikret mig ruten af Jessica, inden jeg bekræftede, og han spurgte, om jeg ville køre med ham. Vi havde det rigtig sjovt i bilen, og det var første gang, vi var helt alene sammen, hvilket var lidt mærkeligt, men turen var alligevel for kort. Jeg sad også ved siden af ham i kirken. Adam havde købt en masse småkager fra Chik-fil-a, som han gav mig en af. Det var af den slags, som man tager et halvt kilo på af bare af at kigge på den, så jeg kunne ikke spise det hele. Da Adam tilbød Jake en småkage, takkede han dog nej med intentionen om at dele med mig, så det var jo helt perfekt. Lidt efter tilbød jeg Adam og Jessica tyggegummi, men Jake sneg et stykke fra pakken først, tog en lille bid og tilbød mig det så tilbage. Jeg havde selvfølgelig i sinde at give ham et stykke også, så han kunne beholde det, jeg holdt min hånd ud for at tage papiret, da drenge jo ikke har de her smarte håndtasker som os, så han lagde det i min hånd, krøllede min hånd om det og sagde, at det var en gave kun til mig. Drenge er så underlige. Forestillingen var faktisk fantastisk! Den ældste klasse var 6., og alle klasserne havde en sang at fremføre, nogen gange kom alle ungerne mellem 4 og 12 år op på scenen for at synge, og nogen gange var der en modig lille enkelt en, som opførte noget. Jeg var allermest imponeret af en tiårig lille asiatisk dreng, som spillede Sonata 1st movement, Kochel no. 545 af Mozart helt fejlfrit. Det var bare SÅ fantastisk! Charlotte stod selvfølgelig og lavede spilopper, mens hun stod på scenen, og løftede op i yderste lag af kjolen, lavede ansigter (ikke for at være 'sjov', men fordi hun altid laver ansigter, når hun keder sig) og stod generelt meget uroligt. Forestillingen var til ære for soldater og veteraner, så der var også deres nationalsang, deres Pledge of Allegiance i sangform og små dialoger, som handlede om landet og folket. Efter forestillingen snakkede jeg med Loretta og de andre lærere, som jeg ikke har set i et stykke tid, inden jeg gik over til dem, jeg snakker mest med i Singles gruppen. Der var tale om at tage hjem til Josh for at hygge, så Kirsten, Christine, Jessica, Adam, Justin og jeg fortsatte over til ham. På vejen stoppede Adam dog ved Food Lion, så vi kunne tage nogle snacks med over til ham. På vejen i bilen spurgte han og Jessica, om jeg havde set Brokeback Mountain, da de havde deres interne joke, som jeg stadig ikke forstår. Brokeback Mountain er jo den film om Jack Twist og Dennis el Mar, som tager op på det bjerg om sommeren sammen for at hyrde geder - og de ender med at få et forhold. Her er de kristne bare så meget imod homoseksualitet, da det åbenbart er meget tydeligt i Biblen, at det er imod Gud. Jeg gav dog udtryk for min mening, at jeg synes, folk skal have lov til at være sammen med dem, de vil, og i stedet for et skænderi, som jeg havde halvt forventet, snakkede Adam og jeg stille og roligt om moraler og værdier, og jeg tror, vi begge fik et godt indtryk af hinandens synspunkter (med forståelse). Så kom vi hjem til Josh, hvor vi hyggede og snakkede, men deres valg af emner havde jeg meget lidt, hvis overhovedet nogen, forstand på, så jeg lyttede mest. De snakkede bl.a. om en af deres spil, som mest bliver brugt til idræt, men som er kendt over hele landet; kick ball, og hvordan de ville prøve at samle gruppen engang og spille det sammen. Det lyder pisse skægt, og jeg glæder mig til at lære et nyt spil. Især fordi det lyder som et spil, man bruger benene til, som jeg bestemt er bedre end til spil med fokus på armene haha. Men vi havde det hyggeligt! Jeg kom desværre sent hjem (efter 23), så jeg var ikke så frisk den følgende morgen.
Onsdag hjalp jeg Henning om aftenen (åh, jeg har glemt at sige, at Valerie arbejder nattevagter, så jeg har hjulpet meget til i aftenenerne), inden jeg fik lov til at gå. Jeg ankom til mødet 21.15, hvilket er lige lovlig sent, men jeg vil jo gerne være så meget sammen med Jake som muligt, inden han smutter. Efter diskussionen fandt Adam en stor papkasse frem fra gæsteværelset og gav os alle sammen bogen '30 days to understand the Bible'. De havde holdt det helt hemmeligt, og glæden var øjensynlig. Jeg blev også selv rigtig glad for den. Måske kan den hjælpe mig til at finde ud af det hele, for jeg føler mig altid lidt dum, når Pastor Sean nævner vers, som vi skal finde, og jeg kan aldrig finde dem. Jeg er først nu begyndt lidt at kunne finde rundt i Biblen. Men alle andre i kirken kan jo rækkefølgen af kapitlerne udenad, så det går skide stærkt. Og inden vi gik satte Jessica en sang på fra youtube af en gruppe, som kalder sig Pentatonix (lad jer ikke narre af navnet). De synger A Capella, har en sort fyr til beatet og laver ellers alle lydene med munden - foruden at de alle har en forrygende vokal. Jeg er især begejstret for sangen Carol of the Bells og Evolution of Music (hvor de har sat et par linjer af sange fra det 11. århundrede, 1600 tallet, og så op gennem 1900 tallet og nutidens musik). Det er helt formidabelt! Jeg har nok hørt Carol of the Bells tyve gange på under et døgn.
Lørdag skrev Christine på facebook om nogen havde lyst til at komme og have spilleaften med hende, hvor jeg svarede, at jeg nok skulle arbejde til sent, men jeg ville komme over, når jeg var færdig. Jeg sad så i bilen og prøvede at taste hendes adresse ind på min GPS, men den ville ikke finde den! Jeg måtte så ringe og få en beskrivelse af, hvordan jeg skulle komme derhen (hvilket jeg ikke var så begejstret for, for når folk prøver at fortælle mig en rute, ender jeg altid et helt andet sted! Lige meget hvor simpel ruten er!), men jeg for slet ikke vild eller noget og huskede hele beskrivelsen i hovedet og alt muligt! Jeg kom lidt over 21, hvor Kirsten, Jake, Justin, Josh og Arlene sad på gulvet i en rundkreds og skulle lige til at starte et spil Phase 10, som jeg lærte at spille i Arkansas! Jeg blev mødt med et kram af Christine, hvorefter Kirsten udbrød: Are you wearing Wonder Woman pants?! Jeg købte dem, da jeg var i Rugged Wearhouse og går i dem hele tiden. Jeg kunne ikke se på facebook, hvem der havde takket ja til at komme, så jeg gik ikke ud fra, at nogen fyre ville komme, så jeg trak bare mine meget gennemtrængende blå Wonder Woman knæbukser og en bordeaux trøje på, som overhovedet ikke matchede - jeg havde ingen makeup på eller noget.. øv, hvor skal jeg altså lære at gøre noget ud af mig selv, selvom jeg bare skal noget afslappet. Men Jake var på min side og sagde, at vi alle burde gå med Superhelte-tøj.Vi fik at vide, at vi ville blive smidt ud ved 23 tiden, da hun skulle have sin skønhedssøvn, men vi spillede til kvart i tolv! Jake tog hjem ved 22 tiden (han omtaler sig selv som en 'sleepy little baby') og kort efter også Kirsten, men vi fortsatte alligevel. Vi rottede os sammen på kryds og tværs for så at skifte side, drillede, og opførte os bare fjollet. Justin er meget konkurrerende, når det gælder spil, så den sidste times tid sad han og småhoppede på gulvet af frustration, smed med sine kort og beklagede sig groft (selvfølgelig bare for sjov), når det ikke gik godt for ham, hvilket vi andre morede os grundigt over! Christine og jeg var meget tætte fysisk i løbet af aftenen; der var ikke mange minutter, vi ikke havde kontakt, enten med at læne os op ad hinanden, læne os ryg mod ryg, have hovedet på den andens lår, osv. På et tidspunkt gav jeg hende også en kort massage, mens Josh kiggede misundeligt på os og sagde 'I want a massage too!'. Han kunne da bare komme over, men han sagde, at han også var doven. Så jeg havde en rigtig hyggelig aften. Jeg blev nødt til at følge efter Justin på vej ud til den store vej, da jeg ikke havde lagt mærke til de veje, jeg kom ad, og da vi holdt for rødt ved siden af hinanden for at skilles, vinkede han, inden jeg kørte. Ej han er altså bare det sødeste. Da jeg kom hjem, blev jeg oppe (jeg var nok overtræt, for jeg havde ikke nok ro i kroppen til at lægge mig) for at skrive et brev til Jake. Sidst han var af sted, fortalte han, at han havde haft det rigtig træls, så jeg ville bare skrive, at vi savnede ham og glædede os, til han kom tilbage, samt gav et par råd, som jeg gør brug af, når jeg er nede. Jeg vedlagde også en tegning af et kram, som jeg håber vil huske ham på dem, der venter ham, når han kommer hjem.
Søndag vågnede jeg overraskende frisk, selvom jeg havde fået så lidt søvn de sidste par dage. Jake dukkede ikke op til Sunday School, så jeg begyndte at svede over, om han ikke kom alligevel. Jeg fandt så ud af, at han gik til en anden Sunday School time, men han sad ved mig til Worship. Han snakkede om at tage ud og spise frokost med os alle sammen, men Adam og Jessica kunne ikke, så det blev kun ham og Jared, som spiste sammen i sidste ende. Så måtte jeg jo give ham brevet her. Da jeg gav ham konvolutten, udbrød han 'Oh, I love notes!', hvorefter jeg gav ham strenge ordrer på ikke at åbne den, før han var i en frustrerende situation. Så håber jeg bare, at han overholder det. Ellers vil det ikke opmuntre så meget. Derefter sagde han farvel til os alle sammen. Jeg var slet ikke klar til at sige farvel, så krammet sluttede, før jeg nåede at opfatte, at det var begyndt. Det tog også hårdere på mig at sige farvel, end jeg havde regnet med. Christine blev og snakkede og inviterede mig så på frokost hjemme hos hende. Hun bor kun fem minutter fra kirken, så jeg kørte med hende, og vi hørte Celtic Thunder, som er ny for mig men rigtig gode. Vi fandt nemlig ud af, at vi begge godt kan lide Celtic Woman (hun var ved at smide mig ud i jalousi, da jeg fortalte, at jeg havde set deres koncert i Hamborg for et år siden) og Hayley Westenra, så da vi kom hjem, satte hun en koncert med Westenra på fjernsynet, som vi hørte, mens vi spiste de pizzasnegle, jeg havde bagt lørdag og efterladt hos hende til spilleaftenen. Det var rigtig hyggeligt, og kvart i to kørte hun mig tilbage til kirken, så jeg kunne komme til mit Au Pair møde kl. 14.
Det er kun mit andet møde (det er fint nok, men jeg bliver ikke skuffet, hvis jeg ikke kan komme. Jeg vil hellere være sammen med mine venner), men her så jeg faktisk frem til det, da Amy Watson havde hyret en veninde, som er kunstlærer, til at give os en malerlektion. Mit GPS kunne heller ikke finde Amys adresse, så igen måtte jeg ringe for at få instruktioner. Her kørte jeg lidt forkert, men jeg fandt det da og kom et par minutter for sent. Læreren var helt fantastisk! Jeg synes ofte, at kunstlektioner er kedelige, fordi jeg har tegnet så lang tid, og jeg ender altid med at høre om, hvordan man laver skygger osv, altså alt det, jeg lærte mig selv, da jeg var 12, men hende her gik bare lige på og hårdt. Hun havde forberedt et motiv af en himmel, et hav og to palmetræer, hvilket var rigtig flot! Ingen kedelig frugtskål! Lektionen var mest, hvordan man blender farverne og laver nogle fede palmetræer! Jeg var rigtig begejstret for det hele, og hun hjalp mig præcis, som jeg havde brug for (råd og måske et enkelt strøg, men hun lavede ikke noget på mit kanvas). Det er vidst kun mit 3. maleri, og jeg kæmpede med at få penslen til at gøre, som jeg ville have den til, men det blev faktisk okay! De andre piger kom hen med jævne mellemrum og roste det, og læreren var også imponeret. Hun var specielt imponeret over, at jeg gjorde det selv og ikke kaldte hende over for at hjælpe hele tiden - hun kaldte det freestyle (jeg kiggede heller ikke på lærerens færdige maleri, da de andre piger brugte det, men jeg huskede bare på hendes instruktioner, og det var rigtig sjovt!). Jeg vil sætte et par billeder i bunden af indlægget.
Jeg kom hjem en del gladere, hvor Valerie spillede vendespil med Vivianna, som jeg kom med i.
Jeg fik lov til at smutte til aftenens Service. Jeg havde besluttet at give mit maleri til Jessica og Adam, da jeg ikke kan hænge ting op på mit værelse, det ville være svært at tage med tilbage til Danmark, og de har været så gavmilde ved mig, så det var bare en lille ting, men jeg håbede, at de ville have det.
Jeg mødte Jessica ved indgangen til kirken sådan helt tilfældigt, men jeg gik ind for at holde vores bænk. Jeg var kommet alt for tidligt, men familien var taget ud for at hente Ranger tilbage fra et bad, så jeg kunne lige så godt bare tage af sted. Jeg sad og legede med min iPad, hvor jeg pludselig hører Austin bag mig sige hej. Jeg vendte mig hurtigt om og håbede, at han ville lade mig være, men sådan skulle det selvfølgelig ikke gå. Jeg begyndte rigtig at svede, for han blev bare alt for pågående. Ville snakke om mit kærlighedsliv (som jeg så mig undskyldt til at lyve om), og jeg prøvede at sige, at jeg ikke var interesseret, men han er som sagt lidt underlig i hovedet, så det sank altså ikke ind. Jeg begyndte at sidde uroligt i sædet (han havde også sat sig så tæt op ad mig (på en tom bænk!) som han kunne komme uden at sidde på mig!) og kigge mig om efter de andre fra Singles gruppen, og efter en pinefuld lang samtale så jeg endelig Jared stå og snakke med Jimmy, og da han satte sig, sprang jeg bare op med det samme og sagde, at jeg havde ventet på ham, så han måtte have mig undskyldt. Austin spurgte så, om han var min kæreste (FOR FANDEN!!!!!), hvilket jeg fik undgået at svare på, men det var en kæmpe lettelse at kunne sætte mig på den anden side af Jared. Jeg fortalte ham om Austin og fik god støtte, men så så vi ham begge rejse sig, gå rundt om bænkene og ned ad gangen, som jeg sad lige ud til. Vi åndede begge lettet op, da han bare gik forbi, og så snakkede vi ellers bare normalt, mens jeg prøvede at gasse ned. Jeg satte mig igen over på den anden side af Jared men blev hos ham, skulle Austin beslutte at vende tilbage, og så begyndte aftenens Worship. Arlene kom lidt senere, så vi sad sammen alle tre, men da sangene var slut, kom Jessica, Adam, Jimmy, Kathy og Jessicas far og satte sig, så jeg rykkede over til dem. Jessica tilbød mig på et tidspunkt et stykke chokolade med citron og sort peber. Ellers tak, jeg havde heldigvis et bolsje i munden som undskyld, men så tilbød hun Jimmy, som meget mistroisk tog en bid - hvor jeg måtte bide mig selv for ikke at grine højlydt. Det er altså noget mærkelig noget at putte i chokolade!
Efter aftenens Worship om søndagen er der altid et kort møde for medlemmerne i kirken (jeg er ikke medlem, for man skal gennem et forløb som hedder First Class, som varer 2 måneder, og jeg har ikke lyst til at gå gennem det, da jeg elsker at være i College and Career og ikke vil have, at folk glemmer mig der). Jeg blev nødt til at gå ud, men det var fint nok, jeg havde min iPad, som jeg kunne læse på....troede jeg, men da jeg gik ud, så jeg Austin komme mod mig igen, så jeg satte farten op, men han indhentede mig og begyndte at snakke til mig igen. Heldigvis blev hans opmærksomhed taget fra mig et øjeblik af nogen på hans alder, så jeg spænede ind på toiletterne, hvor jeg fik børstet mit hår, gået på toilet og alt muligt som trak tiden ud. Da jeg endelig stak hovedet ud, var han ingen steder at se, så jeg begyndte at gå op og ned af gangen for at vente på Adam og Jessica. Der er en cafe lige uden for salen, som altid er proppet med high school elever, og denne aften var ingen undtagelse, men da jeg så Austin igen, smuttede jeg derind, så Christian (Serenity's høje, ranglede bror på min alder) og gik over for at lade som om, jeg var beskæftiget. Han stod og drillede sin lillebror foran lillebrorens venner (som storebrødre jo skal), og bagefter snakkede han så til mig og forklarede at det bare var for sjov. Jeg fortalte ham om Austin, så han kunne være forberedt, hvis jeg lige pludselig blev virkelig engageret i samtalen. Jeg har ikke rigtig snakket med Christian før, da han mest har holdt sig for sig selv til møderne, men han var rigtig sød! Han fortalte, at hans bror (jeg kan simpelthen ikke huske, hvad han hedder!) er meget fysisk ligesom mig, mens han ikke selv er den, der tager initiativ til berøring. Og ganske rigtigt kom hans bror så over, komplimenterede Christians skjorte og gav ham et stort kram, mens Christian gav mig et hvad-sagde-jeg blik. Det var bare så sødt alligevel, hele situationen generelt. Jeg snakkede lidt med hans lillebror (han er 15, så I skal ikke tro noget forkert!) og fik også et kram af ham, inden jeg så, at dørene til salen var åben, så jeg gik ind for at snakke med mine venner derinde. Det var mest Christine, jeg sad med, men vi gik alle sammen ud på parkeringspladsen sammen. Jeg havde fortalt Jessica på forhånd, at jeg havde noget til dem, så jeg gik med Christine hen til min bil for at hente maleriet. Christine var virkelig begejstret for det, især da jeg fortalte, at det kun var mit tredje rigtige maleri. Jessica og Adam gik helt amok over det. De gav udtryk for en forkærlighed for malerier på væggene, men at de altid er så dyre, når man køber dem, så de var ret begejstrede for det. Adam ville hænge det på sit 'kontor' (et område bagerst i stuen, hvor han har sit skrivebord og computer), så han kunne ønske sig et sted hen, hvor det så sådan ud. Jeg er rigtig glad for, at de blev glade for det og ville beholde det. Jeg er ikke så vild med, hvis det kommer til at hænge et offentligt sted, men jeg skrev jo så mit rigtige navn, så måske lægger folk ikke mærke til, at det er mig - hvis de overhovedet kigger på det. Her kommer billederne så fra vores Au Pair møde. Husk at I kan forstørre ved at klikke på det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar