Klokken er næsten halv elleve, så jeg burde egentlig gå i seng. Jeg har ikke fået så meget søvn de sidste par nætter (min egen skyld), men jeg har ikke lyst til bare at lægge mig. Så jeg vil dele et par begivenheder, som er sket og vil ske.
Jeg har fået bilen tilbage, så længe jeg husker at gøre den ren en gang om ugen. Det er virkelig fantastisk at have den frihed igen. Jeg har ikke haft overmåde brug for den, da jeg har de her fantastiske venner, som tilbyder lift osv, men det er nu rart at kunne gøre tingene selv igen!
Jake tager på endnu en træningstur med militæret igen og tager af sted på mandag, hvilket jeg naturligvis er rigtig træt af. Jeg ved ikke, hvor lang tid præcis, for han har ikke helt selv styr på det (han har sagt 3-4 uger), men jeg har tænkt mig at spørge på søndag, når vi ses i kirke. Jeg er ved at lave noget til ham, som han kan tage med, hvis han får lov til det (jeg ved jo ikke, hvad de må tage med); en lille besked med en tegning bag på af et kram, til hvis han føler sig nede - for han har ofte givet udtryk for, at han ikke har det helt sjovt sidst på turene. Jeg kommer godt nok til at savne ham! Det er også helt mærkeligt at tænke på, at det er sidst i maj, når han kommer tilbage.
Så samler min områderepræsentant Amy Watson os til endnu et Au Pair møde hjemme hos hende selv, hvor hun har ringet til en kunstlærer, som vil give os en lektion i maleri på kanvas, hvilket jeg ser frem til, for jeg elsker at male, men det er squ ikke så 'nemt' som tegning. Det er lidt mere klodset så at sige. Jeg arbejder bedre med min fine motorik. Men det bliver sjovt at se, hvad jeg kan få ud af det. Læreren vil vidst skaffe kanvas og maling, så vi skal kun betale 15 dollars, og Amy vil sørge for snacks og drikke. Jeg er sikker på, det nok skal blive hyggeligt!
Og det sidste, jeg vil dele med jer, er en samtale over sms, jeg havde med min bedste ven Jessica tidligere i dag. Jeg vil lige nævne, at da jeg var til Bible Study (møde) i onsdags, havde Jessica og Adam købt en masse eksemplarer af en bog, som vi følger i vores tirsdagsmøder. De har givet os en hver, så vi selv kan læse på det også, og jeg har læst to kapitler nu. Bogen hedder "30 days to understand the Bible", hvilket går ud på, at man ikke behøver læse mere end et kvarter om dagen (svarer groft til et kapitel om dagen, så der er som I kan regne ud 30 kapitler), og når man er færdig, burde Biblen være letforståelig. Det er ikke engang tung eller kedelig læsning, for sproget er mere snakke-sprog, så det fanger, og man skal have en blyant ved hånden, for man får forskellige opgaver - fx er der et kapitel om geografien, hvor der er et kort, og så får man beskrivelsen af stederne, hvor vi skal skrive navnene på kortet. Det er faktisk ret sjovt. Men anyway, vi fik den bog altså. Efter jeg hentede Vivianna fra skole (Charlotte var helt uregerlig i morges, så Henning gav op og efterlod hende hjemme), ville jeg have dem til at rydde op på deres værelse, men de legede mest og jeg blev vred, så jeg valgte i stedet at hente bogen og læse, mens de selv kunne håndtere deres værelse (jeg tog den med op på deres værelse, så de ikke gik helt i baglås). Nu til samtalen mellem Jessica og jeg:
Mig: So I'm already through 2 chapters :) I was looking at the front of the book and it just hit me how much I love you guys, I almost started to cry.. Thank you for the book and everything else, I don't even know where to start.
Jessica: Dana that's awesome we love you so much and will do anything for you :) never ever hesitate to ask us for anything
Mig: And I appreciate it, you can also come to me for anything! It means the world to me to have such good friends!
Jessica: Aw Dana :) I love that God brought you into our lives!
Mig: Me too! I love you!
Og så snakkede vi om, om de havde tid lørdag aften efter pigerne gik i seng, så vi evt. kunne være sammen og jeg kunne sove hos dem, så jeg kunne køre med dem direkte i stedet for, at de skulle hente mig, men jeg skal stadig have spurgt min værtsfamilie. Men to minutter efter jeg spurgte, kom Henning og sagde, at jeg måtte få bilen tilbage, så.. men ja, jeg ville lige dele en stump af, hvor godt jeg har det her med mine venner. Jeg føler mig ikke som udlændingen mere, men som en helt fast del af gruppen med egen stemme og plads. Hvis jeg ikke har fortalt det før, kalder jeg mig Dana i offentligheden, da Nanna jo betyder enten barnepige eller bedstemor, så det er bare et lidt mere normalt navn her. Men Adam er begyndt at kalde mig Nanna her på det sidste. Jeg tror, det er hans måde at være tættere på mig, hvis det giver mening. Jeg har kun en enkelt gang nævnt mit rigtige navn, og det var engang i februar, da jeg stadig kun var et bekendtskab. Men det føltes helt overraskende godt at blive kaldt Nanna af en af mine bedste venner. Som om der er mere intimitet. Men han, Jessica, Jake og Danielle er nok de eneste, jeg vil lade slippe af sted med at kalde mig det, netop på grund af intimiteten, for hvis andre siger det, lyder det mere som... ja, det amerikanske ord for det.. når Adam siger det, lyder det som mit navn, ikke ordet.. jeg håber, jeg giver mening. Men ja, jeg har nogle helt fantastiske venner her. Jeg har virkelig været heldig!
Jeg håber, I alle har det godt derhjemme!
Stort knus!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar