torsdag den 18. april 2013

Camping og glæde

Så har jeg lige et par minutter, inden jeg skal i seng.
Min dag i dag har været meget blandet. Lad mig starte med i går i hvert fald; jeg passede pigerne, fordi Henning og Valerie skulle køre Donna og Lewis til lufthavnen efter en uges besøg, så jeg fodrede dem og vi legede i badekarret helt til de kom hjem, hvorefter jeg lagde mig ind til dem på deres luftmadras, som de stadig sover på, siden bedsteforældrene havde deres senge. Men så blev det sengetid, og Henning kom ind og sagde, at det var tid til at sove, og han ville tjekke til dem lidt senere - hvilket jeg tog som at han ville komme og putte dem, så jeg gjorde mig klar til seng selv og satte mig så ind igen. Pludselig hørte jeg så Valerie bag mig at klokken var langt over 9, og de skulle være i seng allerede. Og helt ærligt var jeg gået ind til dem for at vise dem, at jeg rigtig godt kunne lide at være med ungerne, så meget at jeg er sammen med dem deres sidste minutter af deres aften.. så jeg smuttede ind på mit værelse, og bagefter kunne jeg høre (for det var meningen at jeg skulle høre det, for ellers ville hun have sænket stemmen, men hun næsten råbte det) ude på gangen Valerie rase at 'den eneste voksen i lokalet ikke havde lagt dem i seng' og bla bla bla.. og jeg var rædselslagen for at hun ville komme ind på værelset og skælde mig ud.. men hun gik ind på sit eget værelse med Henning og Svend.
Så spoler vi frem til i dag! Jeg stod op halv otte som sædvanlig og overtog Svend, da Henning kørte pigerne i skole. Der gik dog ikke længe derefter, før jeg fik den frygteligste følelse. Jeg kunne simpelthen ikke slappe af, det var en gruende, rastløs følelse, som om noget forfærdeligt ventede mig. Uro og nervøsitet kravlede rundt i min mave. Det er latterligt, for det var jo bare en misforståelse i går aftes, og ingen bad om en forklaring.
Men jeg fortsatte min dag, og hen over middag efter mange timers logisk, objektiv tænkning, begyndte jeg at kunne kontrollere den angst. Umiddelbart inden jeg skulle hente pigerne, slog det mig så; det er torsdag - jeg havde glemt at tage Svend til gymnastik! Og idet jeg indså det, forsvandt langt det meste af min uro og nervøsitet! Grunden til at jeg huskede det, var fordi jeg kom til at tænke på, om Henning ville nå hjem til at tage Charlotte til hendes gymnastik, eller om jeg skulle tage alle ungerne. Da Henning så kom hjem, fortalte jeg, at jeg havde haft det dårligt, så jeg ikke kunne tage Svend til sin time. Det er jo ikke engang løgn, selv hvis jeg havde husket det, ville jeg jo stadig have haft den tumult i maven, og jeg er jo lige kommet over et hårdt sygdomsforløb. Anyway, Vivianna og Svend blev hjemme hos mig, mens Henning var af sted med Charlotte. Vi hyggede os oppe på legeværelset sammen, inden jeg kom i tanke om en dåse bønner i skabet, som jeg gerne ville lave min black bean chili med. Henning hader bønner (fordi han og Valerie levede af det, da de var unge og fattige), men han er på kur, så han drikker protein shakes i stedet, og derfor kan jeg frit lave mad med bønner! Svend har været rigtig puttet i dag - han har rendt mig i hælene hele dagen og fortalt mig nok 20 gange, at han elsker mig (det varmer rigtig meget!), og mens jeg ventede på at spaghettien kogte færdig, holdt jeg ham, mens han hvilede hovedet på min skulder. Og så faldt han i søvn! Og der følte jeg bare en dyb ro i mig. Jeg var helt affattet med alt. Ungerne elsker mig (det fortæller de mig dagligt), jeg kender dagligdagens rutine og hjælper til med det meste, og den lille faldt lige i søvn hos mig. Henning kom hjem (Valerie havde Charlotte, da hun kører derhen efter arbejde i stedet for hjem) og virkede virkelig glad og tilbød at tage ham, så jeg kunne få lidt alenetid, men det afslog jeg. Han tog så sin motorcykel ud og kørte en lille tur, inden han kom hjem til at jeg fodrede Svend. De sidste uger har jeg ikke snakket så meget med forældrene, men der var en rigtig god stemning, og han fortalte om en side på telefonen (en 'app'), som har sjove billeder - hvilket jeg ofte kigger på inden jeg skal sove, og han deler hjemmesider, hvor man kan se gode serier, anbefaler ting til mig og har bare været rigtig glad de sidste par dage. Hvilket gør mig glad!
Han og Valerie gik så en tur med Charlotte, og Svend sad i en rygsæk beregnet til det, på Hennings ryg, hvor jeg fik Vivianna i bad og gjort hende klar til seng, inden de kom hjem. Så snakkede jeg med Henning, mens Valerie badede Svend og fik Charlotte i bruseren, hvor han gav mig en smag på sin protein shake (jeg var bare nysgerrig), og han fortalte mig om, hvor frygteligt de smagte for bare et par år siden, men de er blevet bedre. Så her til aften har jeg været rigtig glad. Jeg har haft et godt overskud, som nu er blevet brugt (hehe) og jeg er træt, jeg glæder mig helt ustyrligt til i morgen, når jeg skal på caaaaaaamping med mine venner. Det skal bare blive så godt! Jeg har en del ting at lave - det meste er pakket, men jeg vil jo gerne have barberet benene, opladet min iPad og den slags inden. Jeg kommer af gode grunde ikke på computeren, mens jeg er af sted, men jeg prøver at se, hvornår jeg kommer hjem på søndag.
Jeg håber, alle har det godt!
Stort knus herfra!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar