Så, nu er jeg nået til det punkt, hvor jeg glæder mig til at komme hjem!
Der er stadig totalt dejligt her, og det er stadig en oplevelse at være her, men jeg længes efter stilhed og alenetid, og jeg glæder mig til at kunne være min egen chef. Jeg bliver slet ikke bosset rundt eller noget, men jeg skal selvfølgelig indrette mig efter "O" og børnenes skema. Og der er ikke rigtig et - jeg har før nævnt, at jeg ville skrive om færingernes mentalitet, og det passer meget vel ind nu (selvom at de ting, jeg vil fortælle om nu, ikke har noget at gøre med min hjemve); selvom Færøerne hører under dansk rige, er der alligevel en vanvittig forskel i vores mentalitet.
Færinger minder faktisk rigtig meget om sydstatsamerikanere! De er enormt tilbagelænede på mange måder. F.eks. går de ikke ret meget op i at planlægge, især ikke fremadrettet. Nu snakker jeg selvfølgelig generelt set. Men de vil meget hellere lave spontane planer, for hvad nu hvis de laver planer med nogen, og de så ikke har lyst, når tidspunktet kommer? Så enten skriver/ringer de til dem, de gerne vil være sammen med, eller også dukker de bare op og banker på døren. Hvis de kender hinanden rigtig godt (familie og bedste venner), går man bare ind. Sådan oplevede jeg det, da vi besøgte alle "O"s familiemedlemmer.
Hvis de så aftaler at mødes på et bestemt tidspunkt enten som vennegruppe eller til fester/forfester/familiefester, så kan de dukke op på et hvilket som helst tidspunkt. "O" har fortalt, hvordan nogle kan komme, lige som folk tager hjem igen. Det med at komme for sent findes ikke rigtig her - folk er bare kommet "senere". Selvfølgelig er det ikke sådan med arbejde osv. Men det er virkelig bare så anderledes fra dansk kultur! Vi har selvfølgelig alle venner eller bekendte, som har en tendens til at komme for sent, men her er det mere reglen end undtagelsen, at tidspunkterne er rimelig løse.
En anden typisk færøsk ting er deres syn på økonomi; jeg har i et tidligere indlæg skrevet om det med, at man bare kan gå ind i folks hjem (hvis man kender dem meget godt), og de tager som regel ikke højde for tidspunktet. Hvis det hænder at falde sammen med spisetider, er man som regel inviteret med, og hvis man kommer lige inden, hvor det er for sent at smide ekstra kartofler i gryden, vil der også blive sat brød og pålæg på bordet eller lignende - der skal i hvert fald være nok til alle!. Hvis dem, der kommer, godt er klar over, at de kommer lige inden spisetid, tager de ofte ud og køber noget mad med på vejen, som kan komme på bordet. De går ikke så højt op i sådan noget. I forbindelse hermed er de også totalt gavmilde. De går ikke på tilbudsjagt eller holder øje med priser. Hvis de har brug for noget, køber de det, også selvom det er hammerdyrt. Hvis en vennegruppe gerne vil i biografen, men en af dem ikke har råd, giver de andre bare. "O" har fortalt, hvordan det var et kæmpe kulturchok for hende at komme til Danmark på dette punkt, da alle hendes danske venner holdt meget nøje regnskab med, hvad man skyldte hinanden. Hun har aldrig før skyldt 10 kr eller én cigaret (hun ryger ikke, efter hun fødte), for det at låne alt under 100 kr på Færøerne er bare vand under broen. Jeg går heller ikke selv meget op i at være nøjeregnende, selvom jeg selvfølgelig passer på, men jeg kan godt forstå, hvorfor folk i Danmark holder hinanden op på små lån, da der er så mange, der kun nasser og aldrig giver igen.
Der er ret koldt i dag. Det blæser som altid, men for første gang er der rigtig tegn på kulde. Der var en stor haglstorm et par timer i formiddags, som nu har givet landskabet og byen et mere gråhvidt udsyn. Den lille pige, R, på snart to år har været syg i dag og i går med både feber og ondt i halsen, og det gør hende lidt mere pylret. Det er ikke noget, jeg ikke ville forvente, men hun savner sin mor mere, mens jeg passer hende, hvilket kan gøre det lidt svært, og jeg skal være hurtigt klar med afledninger. Heldigvis synes jeg, at jeg har lært børnene at kende ret hurtigt, hvilket betyder, at når de kommer i tanke om deres mor, eller efter hun har sagt farvel og de græder, så er det nemt at distrahere dem.
Men jeg er i hvert fald ved at være klar til at komme hjem! Egen seng, eget hus med stilhed, stille nabolag, at kunne komme i kirke igen, og mulighed for at planlægge min dag ned til mindste detalje, hvis jeg således ønsker! Jeg er totalt frisk på at komme tilbage på ferie i sommermånederne, men nu skal jeg også lige fokusere først på at blive færdig med skolen. Jeg skal til afsluttende eksamen her d. 18. januar, hvortil jeg skal forberede et forsvar af mit bachelorprojekt, og forhåbentlig består jeg den. Så skal jeg til dimission d. 26. januar, og der sætter jeg faktisk fødderne for sidste gang på skolejord. Det er helt vildt mærkeligt at tænke på!
Vi ses om ikke så længe!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar