Færøske specialiteter

Nu til det lovede indlæg om de kulinariske specialiteter i det færøske rige!
Det, jeg nu vil fortælle om, er noget, jeg har fået at vide af omma, altså børnenes bedstemor. Hun og gumma (hende, jeg omtalte som "A" i et tidligere indlæg, som er børnenes fars søster) var så søde at fortælle om deres mad, og hvad det består af, hvordan man laver det osv.
Nu skal I bare høre...

Af får kan man lave alverdens ting, og jeg er virkelig imponeret over deres kreativitet!
De bruger blodet både til blodpølse og blodpandekager. Så laver de kødpølse, hoveder, ræst kød, skærpekød og garnatálg.
Blodpølsen laver de af vompen (noget mavesæk), som de kommer blod, sukker (så det bliver sødt), kanel og havregryn i. Den koger de, skærer så ud i tynde skiver (1-1½ cm), og til sidst steger de dem. Det smager faktisk rigtig godt. Smagen minder faktisk lidt om krydderkage, selvom det ikke er helt så sødt som kage. Når skiverne bliver stegt, bliver de kulsorte, men det er bare blodet, der giver den farve. De kan også finde på at komme talg og rosiner i, men det er individuelt, hvad man foretrækker. Der var talg i dem, jeg fik, og at se små hvide pletter splatte ud, når kniven skar ned, generede mig faktisk mere end at der var blod i. Men det smagte i hvert fald godt! Vi fik så gulerodssalat med rosiner i til.
Så laver de kødpølse. Her skal man hakke et gammelt får, putte den i tarm med talg og krydderier (jeg hørte allehånde og peber, men der kommer også mere i), og så koger man det.
De spiser også hovederne! Der er jo intet, der skal gå til spilde. Nogle ældre generationer spiser også øjnene, men det har de unge det ret svært med. Men hovedet bliver skåret midt over, så der er en hel venstre og højre side, der kommer på bordet. Mmmmm...
Ræst kød (udtales rast kød) har jeg snakket om før. Det kan laves både af fisk og kød. De kalder den specielle smag en "umami"-smag, som også skærpekød har. Begge typer bliver hængt ud, til det fermenterer, men her stopper lighederne. Skærpekød bliver hængende (til det er spist op) og bliver mere og mere skarp i smagen. Ræst kød hænger ikke nær så længe, og så skal det varmebehandles enten ved at koge eller bage det. Det er bare virkelig nødvendigt at gøre dette et andet sted end køkkenet, da lugten ellers bliver hængende i en måned! Hvis det koges, skal det koges i bouillon og suppegrøntsager, så det bogstaveligt talt er suppe med en stor klump kød i. Der er også en forskel i, hvor på fåret man bruger til hvad; skærpekød er gerne køllerne, hvor ræst kød er ryggen og ribben. Da jeg fik dette, fik vi kødet ind midt på bordet, så alle selv kunne skære af, suppen separat med kogte kartofler og roer til. Man kan enten spise suppen separat eller skære kød og grøntsager ud og hælde suppen over.
Sidst hørte jeg om garnatálg (udtales gadnatoljk). Det er råddent (til en vis grad) fårefedt, som hakkes i en kødmaskine, æltes til en pølse, skæres i skiver, og til sidst smelter man det i en kasserolle. Dette hælder man over fisk som en sovs.

De spiser også grindehval, som flere af jer måske ved. De kalder det "grind" med en tydelig d-lyd til sidst. Der er tre versioner, som jeg hørte om:
Kogt (frisk kød) med spæk, sennep - den ældre generation spiser det også med ketchup. Dette er den mest typiske ret.
Saltet (rå) i store tønder udenfor.
Tørret: kødet hænges ud i en pølse til det bliver ræst. Det skæres i tynde skiver og spises med kolde kartofler og spæk, gerne i en "sandwich", altså det spises sammen (ikke i brød). Dette er meget fint! Det er noget, man serverer til store begivenheder, eller når der kommer lidt finere gæster.
Så har jeg nævnt ovenfor, at de spiser spæk til. Det er vitterligt bare spæk, som de skærer i tynde skiver. De siger, det har en spøjs konsistens, men at det smager godt.

Så spiser de også fiskekinder og -kæber - det er en meget delikat ret, og det skal steges på panden.

Til sidst af de færøske specialiteter er der salt fisk med mælkesovs (en opbagt sovs uden noget i andet end salt og peber), grønne ærter og gulerødder.

Jeg er helt syg efter at prøve grindehval! Helst den kogte version...jeg ved ikke, om jeg kan klare mere ræst kød.. men jeg håber, at I har fået en god ide om, hvad man kan opleve af kulinariske særprægetheder herovre. De spiser naturligvis også alt muligt andet, som vi også spiser i Danmark (både mormor-mad, italiensk, kinesisk, og andre retter, som er inkluderet i hverdagsmenneskets madlavning). Den første gang jeg besøgte omma og appa med "O" og børnene, fik vi boller i karry. Men udover det har de jo så de her virkelig specielle færøske retter. Hvis I på et tidspunkt selv kommer til Færøerne, håber jeg, at I tør prøve noget af det, for det er virkelig en kanon oplevelse!