Tissetøsen

Tirsdag vågnede jeg til familielyde og lugten af æg og bacon. Desværre havde jeg en lidt asocial dag. Jeg har de sidste seks måneder boet med en veninde, som kun er hjemme halvdelen af tiden, så det var meget normalt at være helt alene, fra jeg kom hjem fra skole, til jeg sad i bussen på vej i skole dagen efter. Familien her er sammen fra de vågner, til de går i seng, og det er meget hyggeligt, men denne dag havde jeg bare ikke lyst til andet end at ligge for mig selv og læse. Jeg vidste bare også, at vi kun havde tre dage tilbage der, så jeg ville ikke spilde tiden på at være nedern. Så hellere bide tænderne sammen og få det meste ud af det, og det endte da med at være hyggeligt. Efter en fuld engelsk morgenmad gik vi alle til poolen, svømmede og solbadede. Omkring middag gik vi alle pånær Tim ud for at få en snowcone (det er stort set bare knuste isterninger med sirup af selvvalgt smag), og det var rigtig lækkert. Vi lavede burgere til frokost, og jeg holdt et halvt øje med de to yngste i poolen, mens de voksne tog en lur. De kan jo godt passe sig selv, men hvis de går en tur, skal de fortælle det, og det er der, jeg kommer ind. Nogen skal bare have et overblik over, hvor de er. Ved halv fem tiden kørte vi til restauranten Beadean's, hvor der var fri krabbebuffet for 30 dollars. Det er et hver-tirsdag-tilbud. Carrie spiser generelt ikke særlig meget, så hun sprang over og fik noget andet, mens ellers fik alle andre det. Det var all-you-can-eat snow crab legs, dem man ser på film. De ligner noget fra et mareridt, og man skal lige finde fidusen i at splitte dem ad på den nemmest mulige måde, men det er virkelig arbejdet værd! Man får gerne to bundter ben ad gangen, en skål smeltet smør (det brugte jeg dog ikke) og en simpel nøddeknækker. Efter man lige finder metoden, bruger man kun nøddeknækkeren til selve kløerne, og ellers, hvis man brækker benene det rigtige sted, bliver køddet siddende, mens man hiver skallen væk, så man bare kan suge resten af det ud af den anden side af skallen.
De havde en afrydder, som løbende kom efter vores bunker af skaller. Taylor gik på toilet på et tidspunkt, og mens hun rejste sig, tog hun en tår vand og spildte lidt på stolesædet og gulvet. Mens hun var væk, kom afrydderen, en sød ung fyr på 16 år (Cailyn spurgte), hen til bordet, og kiggede på vandet, og Tim udbrød "min datter kom til at tisse i bukserne". Afrydderen gav et forsigtigt halvsmil, ikke sikker på om han skulle tro det eller ej, og tørrede det op. Da Taylor kom tilbage, sladrede Cailyn, og så brød Taylor ud i grin og sagde, at hun også havde fået et lidt underligt blik fra afrydderen. Inden vi gik, skrev Taylor og Cailyn på en serviet "Here's my number: 555-555-5556, love Pee Pee Girl". Kort efter, mens Taylor gnavede af sin minimajs, kiggede hun på den, kom den i servietten og tilføjede "I thought about you, in case you get hungry at work." Vi var alle flade over bordet af grin.
Regningen for voksenbuffeten var 29 dollars ligeud, men vi havde samme tjener, som sidst vi var der, og vi kunne rigtig godt lide hende. Hun satte både min, Nanny's (for hun spiser heller ikke ret meget), og alle børnenes regning til børnebuffeten (grænsen går ved 10 eller 12 år), som er 17,90 dollars! Hun fik en ret stor tip af os alle sammen den aften. Resten af aftenen slappede vi bare af.