Pirate's Delight

Søndag d. 29. juni vågnede jeg af mig selv kvart over ti, og det var ret tiltrængt med en dejligt lang, uafbrudt nats søvn. Familien var allesammen i poolen eller slikkede sol på liggestolene, så jeg spiste lidt frugt, kom i badetøjet og gik ud....hvor de lige begyndte at komme op og væk fra solen. Typisk. De to yngste blev dog i vandet, da de så, at jeg var på vej ud. Emily Grace har den perfekte størrelse til at kaste rundt i vandet! Hun spurgte, om jeg ville med ud til molen, hvilket jeg var frisk på, så vi fik tøj på og gik..men der gik ikke længe, før jeg følte mig let til hovedet af mangel på rigtig morgenmad og vand, og af varmen. Solen bagte, men det er ikke for overvældende, som jeg huskede fra for tre år siden. Vi vendte om, og jeg slikkede lidt sol og holdt øje med de to yngste, mens Carrie tog en lur, og resten af dagen brugte jeg indenfor for at læse. Tim lå i sofaen og så Game of Thrones imens. Ved 17 tiden tog vi igen ud at spise på en restaurant heeeelt nede ved stranden 10 minutter væk, som hed Pirate's Delight. Jeg fik noget lokal fisk med løgringe og kartoffelsalat, men tjeneren var forfærdelig. Hun var omkring de 50 år og kunne ikke høre (eller huske) så godt. Min kartoffelsalat fik jeg først lige inden vi kørte igen, og hun glemte faktisk at skrive tallet på regningen! Men vi havde fantastisk udsigt over Dauphin Islands! Der var palmer, kaktus og strand alt sammen en spytklat væk! Cailyn er kommet i den alder, hvor fyre er spændende, og hun bekymrer sig ikke så meget for at skjule det, hverken for os eller fyrene, hun får øje på, så der opstår lidt ballade engang i mellem. Hendes far er ikke så vild med det. På vejen tilbage kørte vi forbi en RedBox (udendørs elektronisk filmudlejning) og lejede den nye film Pompeii og den nyeste Transformers film. Vi var tilbage ved 19 tiden, hvor der ikke gik længe, før Emily Grace charmerede mig med i poolen. Cailyn kom også ud, og ved 20.30 tiden gik alle pånær Nanny ned til stranden med lommelygter og net. Hvorfor? På strandene i syden kommer sandkrabber frem, når det bliver mørkt! I løbet af dagen gemmer de sig under sandet, men de er overalt på overfladen om aftenen og natten. De er lynhurtige, og man lægger ikke mærke til dem, før man bevidst lyser rundt på stranden. Tim fortalte mig, hvordan han og Carrie havde været på weekendtur omkring Pensacola i Florida nede ved stranden, da de var unge, og folk omkring havde gået tur med lommelygte, men de vidste ikke hvorfor. De fandt ud af det senere, men det er grunden til, at de kendte fidusen nu. De fleste krabber var på størrelse med de danske, men et par stykker kunne gå fra min fingerspids til håndroden! Som før skrevet var de lynhurtige, og selvom vi allesammen gjorde vores bedste, fangede vi kun en brøkdel af dem, vi så. Det var rigtig sjovt, og jeg er glad for, at jeg fik mulighed for at gøre det. Vi gik derned, da det blev turmørke, og det blev rigtig nattemørke, mens vi var derude.

Da vi kom tilbage, støvsugede vi lejligheden og ryddede det værste op. Hver aften støvsugede vi, fordi folk gik i bare tæer og slæbte sand med ind. Bagefter satte vi Pompeii på i stuen, mens Tim så Transformers. Jeg sad kun med Carrie og Emily Grace, fordi det var blevet lidt sent. Filmen var okay. Den var underholdende, og skuespilleren med hovedrollen (Kit Harington) var flot, men ellers var den ikke så fantastisk.