Magic Springs

I kan tro, der sker ting her. Hele tiden. De sidste begivenheder værd at skrive om er, at jeg har taget ungerne til forlystelsesparken Magic Springs to gange, hjulpet med at dekorere Carrie's klasseværelse, og nu også lavet et træ af karton til en af Carrie's kolleger, som var misundelig over et træ, jeg havde lavet til Carrie for et par dage siden. Jeg var i biografen med Carrie og se filmen Tammy, og denne uge har slået rekorder for lav temperatur i juli. Og jeg har fået farve!
Så i onsdags tog jeg Cailyn, hendes veninde Larah, og pigernes kusine Emma til Magic Springs. Jeg kørte i Carrie's store 8-sæders bil, og vi havde ingen GPS, fordi Cailyn sagde, at hun godt kunne vejen. Det blev nogle lidt stressede drejninger, fordi hun ikke var opmærksom, da hun snakkede med veninden på bagsædet. Men vi kom fint derhen, jeg laver en super parkering tæt ved indgangen, og så gik vi ellers amok. Alle pigerne er 13 år, så jeg måtte være lidt overbærende med deres tøseri. Cailyn ville gerne være sammen kun med Larah derinde, så de sidste 2½ time var jeg alene med Emma. Vi badede i Crystal Falls, som er badeområdet, tog sol og delte en is. Der var moderat varmt, omkring 30 grader, og der var dansk-størrelse skyer, så jeg ventede med at tage solcreme på...til vi tog sol i Crystal Falls, og der glemte jeg tiden, fordi jeg læste, så da jeg begyndte at mærke en lettere svien på højre skulder, hvor solen stod på, fik jeg meget hurtigt et meget grundigt lag solcreme på! Jeg måtte søge ly i skyggen af en isbutik. Kort derefter mødtes vi med de to andre og kørte hjem. Vi var alligevel væk i seks timer, og jeg ville gerne have kørt en time tidligere, men pigerne hyggede sig rigtig meget. I dag er min solskoldning blevet en pæn brun farve, og jeg prøver at holde den ved lige. I går tog jeg afsted igen med Cailyn, Larah og Emily Grace. Cailyn virkede lidt modstridende ved at være sammen allesammen, og jeg fik ret hurtigt nok af det, så jeg gik bare med Emily Grace. Jeg havde forventet, at hun ville snakke ørerne af mig, for hun er simpelthen ligesom Marlene, da hun var lille, men jeg havde faktisk en fantastisk dag med hende! Hun var frisk og sød og charmerende hele dagen, og vi fjollede rundt, som om vi var jævnaldrende, og så ville hun tage de samme forlystelser som mig. Hun fik lokket mig til at dele en funnel-cake og en is med hende. Og vigtigst af alt fik jeg set hele parken. I onsdags følte jeg, at parken var meget lille, fordi Emma ikke tog initiativ til at gå ud over de steder, vi allerede havde været, men Emily Grace gik rundt OVER DET HELE. Jeg fik prøvet mange flere ting. Og jeg havde det bare generelt rigtig sjovt. Jeg var faktisk næsten ærgerlig over, at jeg havde sagt til Carrie, at vi ville køre tilbage ved 19 tiden. Der var egentlig et fyrværkerishow, men det havde regnet hele formiddagen, så jorden var åbenbart for våd til det.
Apropos, så har juli været i temperaturlavpunkt i hele USA's historie! En morgen var der 17 grader, og i denne uge har der flere gange kun været 20 grader! Der har aldrig været så 'koldt' nogensinde. Men jeg synes, det er rigtig fedt, når jeg nu er her. Der er ikke risiko for hverken at jeg smelter eller bliver ristet. Men det er jo også bare typisk, at sommeren jeg endelig finder ud af, hvordan man holder ekstremvarme ud, bliver det næsten dansk vejr.
Torsdag ved 17 tiden sad Carrie og jeg og så tv sammen, hvor hun pludselig kigger på mig og spørger: Har du lyst til at dekorere mit klasseværelse med mig? Hvorfor ikke? Så vi tog sko på og kørte op på Magnet Cove Elementary School (de yngste klasser), hvor hun underviser 4. klasse. Jeg fik lagt bøger på plads i bogreolen, mens hun fandt sine vægdekorationer frem, og så gik vi ud på gangen for at sætte et træ af lamineret karton op på væggen. Carrie havde for et par år siden klippet stamme og grene ud af mørkebrunt karton, som skulle på væggen, og så havde hun en masse blade af tre nuancer grønt karton, som skulle sættes på. Det skulle forestille et gammelt træ, for der kom til sidst ugler i forskellige farver karton op på træet. Jeg stod for placering af træ, blade og ugler, og det kom til at se rigtig flot ud. Carrie er meget systematisk, mens jeg er kreativt anlagt, og hun sagde, at mit så pænere ud end hendes nogensinde havde. I går fortalte hun så, at læreren ved siden af hendes lokale, Mrs. Mabry, havde været oppe på skolen og set Carrie's træ og var blevet dybt misundelig, og hun ville pænt vide, om jeg kunne tænke mig at lave et træ til hende. Jeg kan jo godt lide den slags projekter, så jeg brugte tre timer idag på at lave et helt nyt træ. Jeg fik et billede af et kartontræ til inspiration og karton i brunt og grønt, og så fik jeg ellers tegnet, klippet og sat sammen. Det skal lamineres senere og sættes op. Jeg vil egentlig gerne være med til den del også, men jeg synes ikke, jeg har tid til det mere. Jeg tager til North Carolina på onsdag! Carrie går og er lidt misundelig på Mrs. Mabry's træ. Hun synes, det er bedre end hendes eget. Det er rart, at mit arbejde bliver værdsat!
Det er umiddelbart det, der sker. Jeg kommer nok på mere senere...hehehe.
Jeg håber, I alle har det godt!