Oplevelser uden grænser: januar 2017

onsdag den 11. januar 2017

Ude godt men hjemme bedst

Så, nu er jeg nået til det punkt, hvor jeg glæder mig til at komme hjem!
Der er stadig totalt dejligt her, og det er stadig en oplevelse at være her, men jeg længes efter stilhed og alenetid, og jeg glæder mig til at kunne være min egen chef. Jeg bliver slet ikke bosset rundt eller noget, men jeg skal selvfølgelig indrette mig efter "O" og børnenes skema. Og der er ikke rigtig et - jeg har før nævnt, at jeg ville skrive om færingernes mentalitet, og det passer meget vel ind nu (selvom at de ting, jeg vil fortælle om nu, ikke har noget at gøre med min hjemve); selvom Færøerne hører under dansk rige, er der alligevel en vanvittig forskel i vores mentalitet.
Færinger minder faktisk rigtig meget om sydstatsamerikanere! De er enormt tilbagelænede på mange måder. F.eks. går de ikke ret meget op i at planlægge, især ikke fremadrettet. Nu snakker jeg selvfølgelig generelt set. Men de vil meget hellere lave spontane planer, for hvad nu hvis de laver planer med nogen, og de så ikke har lyst, når tidspunktet kommer? Så enten skriver/ringer de til dem, de gerne vil være sammen med, eller også dukker de bare op og banker på døren. Hvis de kender hinanden rigtig godt (familie og bedste venner), går man bare ind. Sådan oplevede jeg det, da vi besøgte alle "O"s familiemedlemmer.
Hvis de så aftaler at mødes på et bestemt tidspunkt enten som vennegruppe eller til fester/forfester/familiefester, så kan de dukke op på et hvilket som helst tidspunkt. "O" har fortalt, hvordan nogle kan komme, lige som folk tager hjem igen. Det med at komme for sent findes ikke rigtig her - folk er bare kommet "senere". Selvfølgelig er det ikke sådan med arbejde osv. Men det er virkelig bare så anderledes fra dansk kultur! Vi har selvfølgelig alle venner eller bekendte, som har en tendens til at komme for sent, men her er det mere reglen end undtagelsen, at tidspunkterne er rimelig løse.
En anden typisk færøsk ting er deres syn på økonomi; jeg har i et tidligere indlæg skrevet om det med, at man bare kan gå ind i folks hjem (hvis man kender dem meget godt), og de tager som regel ikke højde for tidspunktet. Hvis det hænder at falde sammen med spisetider, er man som regel inviteret med, og hvis man kommer lige inden, hvor det er for sent at smide ekstra kartofler i gryden, vil der også blive sat brød og pålæg på bordet eller lignende - der skal i hvert fald være nok til alle!. Hvis dem, der kommer, godt er klar over, at de kommer lige inden spisetid, tager de ofte ud og køber noget mad med på vejen, som kan komme på bordet. De går ikke så højt op i sådan noget. I forbindelse hermed er de også totalt gavmilde. De går ikke på tilbudsjagt eller holder øje med priser. Hvis de har brug for noget, køber de det, også selvom det er hammerdyrt. Hvis en vennegruppe gerne vil i biografen, men en af dem ikke har råd, giver de andre bare. "O" har fortalt, hvordan det var et kæmpe kulturchok for hende at komme til Danmark på dette punkt, da alle hendes danske venner holdt meget nøje regnskab med, hvad man skyldte hinanden. Hun har aldrig før skyldt 10 kr eller én cigaret (hun ryger ikke, efter hun fødte), for det at låne alt under 100 kr på Færøerne er bare vand under broen. Jeg går heller ikke selv meget op i at være nøjeregnende, selvom jeg selvfølgelig passer på, men jeg kan godt forstå, hvorfor folk i Danmark holder hinanden op på små lån, da der er så mange, der kun nasser og aldrig giver igen.

Der er ret koldt i dag. Det blæser som altid, men for første gang er der rigtig tegn på kulde. Der var en stor haglstorm et par timer i formiddags, som nu har givet landskabet og byen et mere gråhvidt udsyn. Den lille pige, R, på snart to år har været syg i dag og i går med både feber og ondt i halsen, og det gør hende lidt mere pylret. Det er ikke noget, jeg ikke ville forvente, men hun savner sin mor mere, mens jeg passer hende, hvilket kan gøre det lidt svært, og jeg skal være hurtigt klar med afledninger. Heldigvis synes jeg, at jeg har lært børnene at kende ret hurtigt, hvilket betyder, at når de kommer i tanke om deres mor, eller efter hun har sagt farvel og de græder, så er det nemt at distrahere dem.

Men jeg er i hvert fald ved at være klar til at komme hjem! Egen seng, eget hus med stilhed, stille nabolag, at kunne komme i kirke igen, og mulighed for at planlægge min dag ned til mindste detalje, hvis jeg således ønsker! Jeg er totalt frisk på at komme tilbage på ferie i sommermånederne, men nu skal jeg også lige fokusere først på at blive færdig med skolen. Jeg skal til afsluttende eksamen her d. 18. januar, hvortil jeg skal forberede et forsvar af mit bachelorprojekt, og forhåbentlig består jeg den. Så skal jeg til dimission d. 26. januar, og der sætter jeg faktisk fødderne for sidste gang på skolejord. Det er helt vildt mærkeligt at tænke på!

Vi ses om ikke så længe!

søndag den 8. januar 2017

Fjeldtur på tredjedagen

I dag har jeg været så heldig at komme en tur op i fjeldene! Det var bare den vildeste oplevelse! Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har set noget lignende!
Dagen startede ellers med at "O" sov længe efter sin bytur, da børnene nu var ude hos omma og appa (altså deres fars forældre). Ved middagstid kørte vi så ud til dem for at hente ungerne, hvor vi lige blev og legede lidt, inden vi skulle ud til læng-omma og læng-appa (altså oldeforældrene) til oksesteg. Det var en meget lækker frokost, og vi sad både os (O, børnene, mig og oldeforældrene), og så O's fætter, hans kæreste og deres baby. Vi blev til ved 15-tiden, hvorefter vi kørte ud i fjeldene/bjergene. Altså jeg kan slet ikke beskrive det.

Vi kørte langs dalen Mjørkadalur, som har en fantastisk udsigt over bugten og omkringliggende fjelde. For enden af bugten midt på et fjeld er en bygning, som i gamle dage var en kommandocentral, men som siden er blevet til det eneste fængsel på Færøerne (før blev fangerne holdt på politistationen, men nu kommer de altså derud). Der er laaaaangt til den nærmeste bygd, så jeg underholder lidt tanken om, hvad fangerne ville gøre, hvis de slap ud. Hehe. Det ville være noget af en overlevelsestur! Men vi kørte på vejene oppe i selve fjeldende vest for fængslet, nord for bygden Norðradalur (som faktisk kun i dag består af ét hus nede i en dal) og ned i selve Norðradalur. Det var desværre ved at blive tusmørke, og der begyndte også at blive tåget, så billederne blev ikke så gode, som udsigten i virkeligheden var. Men hold nu fast! Jeg synes næsten, at I skal prøve at google stederne, jeg har nævnt, hvis I vil se bedre billeder. Nu vil jeg imidlertid lægge mine egne op!

På vej mod Mjørkadalur

"Et vand", som færingerne kalder vandsamlinger.

Beklager kvaliteten, men I kan se en rislende bæk/vandfald samt bugten og en bygd på den anden side af bugten (de hvide prikker).

Mjørkadalur - det lignede næsten Grand Canyon nogle steder!

Mjørkadalur

Vandfald/bæk i sprækkerne midt på billedet og klatter af sne på toppen af fjeldet

Mjørkadalur-dalen

Bare for at vise, hvor smalle vejene er i fjeldene - og det er lidt øv, når der kommer modkørende biler..

Tågen begynder at lægge sig + vi er højt oppe nu!

Ved godt det er et dårligt billede MEN det trekantede skilt viser advarsel om stenskred..videre vej virker også lidt faretruende..

Mjørkadalur-dalen helt oppe fra fjeldet!

Udkigssted oppe på fjeldet

Der er klumper af sne, selvom der ikke har været frostgrader..

De næste par billeder er udsigten oppe fra fjeldet. Jeg kom lidt til at gå længere ud mod kanten, end egentlig anbefalet...men det hegn, som var sat op, var i forvejen blevet rykket op i hjørnet, så det var jo meget nemt lige at smutte den vej! Men jeg lover, at jeg var forsigtig! Jeg gik slet ikke ud til kanten, som I kan se i bunden af billedet, for jeg ville ikke risikere noget.
Hoooold nu op, hvor var det smukt! Jeg havde sommerfugle i maven både af skønheden men også af højden. Der var en frisk vind, og tåge begynde at snige sig tættere ind i dalen på billederne. Jeg var lige over toppen af tågen, og jeg kunne direkte se, hvordan vinden vævede tågen i luften.

Jeg kan godt LIGE love jer for, at der var langt ned! Mit hjerte sad helt oppe i halsen!

Det er vendt på siden - jeg kan ikke finde ud af at vende det rigtigt, beklager, men det er absolut toppen af fjeldet.

Videre igen til næste fjeld og ned mod Norðradalur - vi kørte nede på vejen, I kan se på billedet nedenfor.

Her er vi i selve Norðradalur - bygden med ét hus og nogle stenhuse til fårene. Mens jeg stod ude og tog billeder, sagde "O" pludselig til mig, at der var en hund. Det var en sort collie, som de bruger som hyrdehund, og hun advarede mig mod, at de godt kunne være aggressive. Færingerne holder mest hund som hyrdehund (selvom de i Torshavn har dem som rigtige kæledyr), og de anbefaler derfor at passe lidt på. Det viste sig dog, at den var totalt glad for at se et menneske, for den snusede bare til mit lår, og da jeg begyndte at snakke til den, logrede den med halen og livede helt op. Mens jeg gik rundt og tog billeder, fulgte den efter mig og blev ved med at snuse til mig og søge kontakt, og den gav mig et chok flere gange, fordi den kom bagfra, og så mærkede jeg pludselig en snude bore sig ind i mine ben. Men den var rigtig sød. Jeg kælede ikke med den, for jeg var lidt usikker på den, men den virkede i hvert fald glad for selvskab. Men følgende billeder er fra Norðradalur.

Et stenhus til fårene.

Hvorfra vi kom

Huset i Norðradalur

Det var så det! Det var virkelig en kanon flot tur! Jeg er så glad for, at jeg fik mulighed for at opleve det! På vejen ned af fjeldene begyndte det faktisk at "blobbe" i mine ører, altså det der pres ligesom når man flyver. Jeg havde slet ikke indset, at vi var så højt oppe!
På vejen hjem spurgte jeg ind til muligheden for vandreture, for fjeldene virker som et kanon smukt sted at vandre og være på overlevelsestur. "O" sagde dog, at det ville være uansvarligt, hvis man ikke havde en stedkendt med, for vejret er uforudsigeligt og skifter lynhurtigt, og hvis det er tåget, kan det blive så tæt, at man ikke kan se mere end et skridt foran sig. Hun fortalte, at mange er døde, fordi det pludselig blev tåget, og de trådte ud over kanterne. Det har mest været hyrder, som går op i fjeldene for at tjekke fårene. Men der er faktisk mange, som er skvattet ud ned og døde af det.
På vejen ned lagde jeg virkelig mærke til, hvor smalle og snoede vejene er oppe i fjeldene! Nogle steder skulle man helt ned i 10-15 km/t for at kunne dreje sikkert nok, og lige på den anden side af kanten af vejen går det laaangt langt ned, så indtil vi kom ned på hovedvejen, sad jeg totalt stiv med sommerfugle i maven og fødderne boret ned i bunden af bilen. Puha det var lige stramt nok.
Men jeg håber, I kan lide billederne, og ellers prøv at finde nogle ordentlige billeder på Google!

Færøske specialiteter

Nu til det lovede indlæg om de kulinariske specialiteter i det færøske rige!
Det, jeg nu vil fortælle om, er noget, jeg har fået at vide af omma, altså børnenes bedstemor. Hun og gumma (hende, jeg omtalte som "A" i et tidligere indlæg, som er børnenes fars søster) var så søde at fortælle om deres mad, og hvad det består af, hvordan man laver det osv.
Nu skal I bare høre...

Af får kan man lave alverdens ting, og jeg er virkelig imponeret over deres kreativitet!
De bruger blodet både til blodpølse og blodpandekager. Så laver de kødpølse, hoveder, ræst kød, skærpekød og garnatálg.
Blodpølsen laver de af vompen (noget mavesæk), som de kommer blod, sukker (så det bliver sødt), kanel og havregryn i. Den koger de, skærer så ud i tynde skiver (1-1½ cm), og til sidst steger de dem. Det smager faktisk rigtig godt. Smagen minder faktisk lidt om krydderkage, selvom det ikke er helt så sødt som kage. Når skiverne bliver stegt, bliver de kulsorte, men det er bare blodet, der giver den farve. De kan også finde på at komme talg og rosiner i, men det er individuelt, hvad man foretrækker. Der var talg i dem, jeg fik, og at se små hvide pletter splatte ud, når kniven skar ned, generede mig faktisk mere end at der var blod i. Men det smagte i hvert fald godt! Vi fik så gulerodssalat med rosiner i til.
Så laver de kødpølse. Her skal man hakke et gammelt får, putte den i tarm med talg og krydderier (jeg hørte allehånde og peber, men der kommer også mere i), og så koger man det.
De spiser også hovederne! Der er jo intet, der skal gå til spilde. Nogle ældre generationer spiser også øjnene, men det har de unge det ret svært med. Men hovedet bliver skåret midt over, så der er en hel venstre og højre side, der kommer på bordet. Mmmmm...
Ræst kød (udtales rast kød) har jeg snakket om før. Det kan laves både af fisk og kød. De kalder den specielle smag en "umami"-smag, som også skærpekød har. Begge typer bliver hængt ud, til det fermenterer, men her stopper lighederne. Skærpekød bliver hængende (til det er spist op) og bliver mere og mere skarp i smagen. Ræst kød hænger ikke nær så længe, og så skal det varmebehandles enten ved at koge eller bage det. Det er bare virkelig nødvendigt at gøre dette et andet sted end køkkenet, da lugten ellers bliver hængende i en måned! Hvis det koges, skal det koges i bouillon og suppegrøntsager, så det bogstaveligt talt er suppe med en stor klump kød i. Der er også en forskel i, hvor på fåret man bruger til hvad; skærpekød er gerne køllerne, hvor ræst kød er ryggen og ribben. Da jeg fik dette, fik vi kødet ind midt på bordet, så alle selv kunne skære af, suppen separat med kogte kartofler og roer til. Man kan enten spise suppen separat eller skære kød og grøntsager ud og hælde suppen over.
Sidst hørte jeg om garnatálg (udtales gadnatoljk). Det er råddent (til en vis grad) fårefedt, som hakkes i en kødmaskine, æltes til en pølse, skæres i skiver, og til sidst smelter man det i en kasserolle. Dette hælder man over fisk som en sovs.

De spiser også grindehval, som flere af jer måske ved. De kalder det "grind" med en tydelig d-lyd til sidst. Der er tre versioner, som jeg hørte om:
Kogt (frisk kød) med spæk, sennep - den ældre generation spiser det også med ketchup. Dette er den mest typiske ret.
Saltet (rå) i store tønder udenfor.
Tørret: kødet hænges ud i en pølse til det bliver ræst. Det skæres i tynde skiver og spises med kolde kartofler og spæk, gerne i en "sandwich", altså det spises sammen (ikke i brød). Dette er meget fint! Det er noget, man serverer til store begivenheder, eller når der kommer lidt finere gæster.
Så har jeg nævnt ovenfor, at de spiser spæk til. Det er vitterligt bare spæk, som de skærer i tynde skiver. De siger, det har en spøjs konsistens, men at det smager godt.

Så spiser de også fiskekinder og -kæber - det er en meget delikat ret, og det skal steges på panden.

Til sidst af de færøske specialiteter er der salt fisk med mælkesovs (en opbagt sovs uden noget i andet end salt og peber), grønne ærter og gulerødder.

Jeg er helt syg efter at prøve grindehval! Helst den kogte version...jeg ved ikke, om jeg kan klare mere ræst kød.. men jeg håber, at I har fået en god ide om, hvad man kan opleve af kulinariske særprægetheder herovre. De spiser naturligvis også alt muligt andet, som vi også spiser i Danmark (både mormor-mad, italiensk, kinesisk, og andre retter, som er inkluderet i hverdagsmenneskets madlavning). Den første gang jeg besøgte omma og appa med "O" og børnene, fik vi boller i karry. Men udover det har de jo så de her virkelig specielle færøske retter. Hvis I på et tidspunkt selv kommer til Færøerne, håber jeg, at I tør prøve noget af det, for det er virkelig en kanon oplevelse!

Billeder fra Færøerne

Som lovet lægger jeg her billeder op af mine første dage her. Som før nævnt har vejret været gråt og en anelse tåget, og under vores lille udflugt til bygderne i går regnede det også lidt, så vi stod ikke ud. Derfor er nogle af billederne en anelse uskarpe, fordi de er blevet taget i farten.
Men jeg håber, at I synes om det hele!
Jeg vil også lige påpege, at I nok selv kan finde nogle bedre billeder på internettet af de steder, jeg omtaler. Jeg har jo selv taget billederne her under knap så heldige vejrforhold.

Billederne nedenfor er udsigten fra vores lejlighed og fra udflugter.

Her er udsigten fra køkkenet. Den lille stenbunke midt på billedet er fra gamle tider, hvor færingerne holdt sig varme ved at slæbe stenene ned på jorden, bygge bunken op igen, pille den ned osv.

Udsigt fra køkkenet ud over havet og havnen.

Også fra køkkenet.

Biltur nordpå

Får omkring vejene. De er bare, hvor det passer dem!

Vandsamlinger kalder de "et vand".

Udsigt ved Kirkjubøur

Dårligt billede i forbifarten af en bygd på enten Hestur eller Sandur

Gamle drivhuse udenfor Kirkjubøur

Den lille ø til højre hedder Kirkjubøhólmur - den var engang en del af hovedøen Streymoy, men efter en storm steg vandstanden, så det blev en ø i stedet. Et bestemt tidspunkt på året er der lavvandet nok til lige at kunne gå derud.