Vrede egern og familiebesøg

Glædelig påske!
Det første, jeg så, da jeg kiggede ud af mit vindue i dag, var et egern, som fræsede hen over genboens indkørsel i hælene på en stakkels fugl. Den helmede ikke, før fuglen var fløjet helt væk. Bagefter sad egernet stille og kiggede rundt for at sikre sig, at fuglen var sikkert væk.
En normal uge på Berean Baptist Church har faktisk mange aktiviteter; der er Worship tirsdag morgener kl. 9.30, onsdag aftens 'Awana', og så Worship om søndagen kl. 8.30, Sunday School/Bible Study kl. 9.30, Worship igen 10.45 og igen om aftenen kl. 18.
I dag var der imidlertid kun de to Worships om formiddagen - ingen Sunday School eller aften Worship. I næste uge er der heller ikke hverken Worship tirsdag eller onsdag. Det er ellers underligt, for man skulle da tro, at kristne går helt amok i kirke, når der er en vigtig bibelsk helligdag, ikke?
I dag var dog ikke så sjov - jeg kunne ikke finde NOGEN som helst. Jeg så først Danielle og Ernest midt inde i det hele, men ingen af lærerne, jeg kender, var nogen steder jeg kunne se, ingen af dem fra Single gruppen var der eller noget som helst. Jeg fandt Rita lige før vi gik ind, og jeg kunne så sidde med hende og hendes mand, som lige er kommet hjem fra Tyskland (tror jeg) på militærtur, så de havde ikke så meget øje for andre end hinanden. Og så så jeg også Tori fra mit softballhold, men hun sad inde midt i en af rækkerne, og det var desuden også midt inde i det hele.
Det var dog langt nemmere at følge med i, hvad pastor Sean Harris prædikede om, for vi skal jo normalt følge med i vores bibler, men jeg kan aldrig nå at slå hurtigt op nok (amerikanerne kan alle sammen de forskellige skrifters rækkefølge i hovedet, så jeg har bare lyttet i stedet, men jeg tog min nye iPad med, som jeg havde downloaded en King James bibel på, som har en smart lille menu med oversigt over skrifter, hvorefter den vil have mig til at klikke ind på kapitlet og verset, og så finder den det selv på en halvt sekund. Det er totalt smart. Og nemt.
Da jeg kom hjem, var der storrengøring på programmet, fordi de jo skulle hente Valeries bror med hans familie, som kom helt fra Colorado. Jeg var med i samtlige 2,5 time det tog at gøre hele huset i stand, og omkring kl 15 tog Valerie og Henning af sted. Det var en rigtig svær dag. De kom først hjem 20.15, og jeg har aldrig været trukket i så mange retninger på én gang over så lang tid før. Der var aldrig et tidspunkt, hvor de ville det samme nogen af dem, og det var en kamp at få dem til at spise. Vivianna var desuden virkelig gnaven, hvorfor ved jeg ikke, Svend var besværlig og krævende, og Charlotte var overgearet. Pyh ha, det var kun fem timer, men det føltes som et helt døgn.
Valeries bror Bert og hans kone Meg virker dog rigtig søde. De har to børn, Brooklyn i teenagealderen og en dreng omk. 11 år, ved navn Miles, som jeg ikke fik noget indtryk af rigtigt. Men jeg er godt nok glad for, at de tager væk. Jeg glæder mig til, jeg kan få huset for mig selv. Jeg skal tage mig af Ranger, men det er også det. Det er bare virkelig ærgerligt, for jeg har snakket med mine venner, og det ser ud til, at de alle har virkelig travlt, så jeg ved ikke, om der er så meget sjov på programmet. Men jeg kan slappe af, være mig selv, gøre hvad jeg vil og tage hen, hvor jeg vil. Jeg ville bare ønske, jeg havde nogen at gøre det med. Men jeg lallede rundt i München for mig selv i to måneder og også her faktisk indtil nu - jeg har ikke lavet så meget sammen med andre endnu.. så jeg er vant til det! Jeg skal i hvert fald ud. Og slappe af. Og hygge mig. Puh det bliver godt!

Jeg håber, I alle har det godt!
God påske!

PS. Det er varmt her. Omkring 20 grader og rigeligt med luftfugtighed. Temperaturen føles ikke så voldsomt, men jeg er lidt træt af fugtigheden. Det er ligesom at trække vejret gennem et filter, og det hjælper ikke engang at have vinduet åbent, for om natten er det bare køligere med luftfugtighed. Øv, hvor bliver det træls til sommer. Men ja.. det er i hvert fald ikke koldt og nedern som i Danmark haha! :)