I går var en helt fantastisk dag! Jeg var ikke så begejstret i forgårs ved tanken om, at jeg skulle underholde alle tre unger en hel dag, da de jo kan være lidt svære at holde styr på. Det viste sig dog at gøre min mangel på begejstring til skamme. Valerie arbejdede fra 11 af, så jeg skulle først tage over en halv time før. Her spiste jeg morgenmad, lod børnene underholde dem selv, og skar så en vandmelon ud, jeg havde købt, da jeg var i Walmart efter Svends gymnastik i torsdags. Børnene var rigtig glade, og specielt Charlotte kørte det bare ned. Der var høj solskin men rigelig med vind, så de skulle have en jakke på, da vi spiste det udenfor. Det er bare mindre griset. Ved 13 tiden tog vi til søen, der ligger lige i nærheden. Det er en behagelig gåtur, hvor Vivianna tog løbehjulet, Charlotte var på cyklen, og jeg smed Svend i klapvognen. Vinden havde lagt sig lidt, så vi behøvede ikke en jakke, og vi endte med at blive der længere, end jeg havde regnet med. Vi gik lidt på opdagelse, hvor 'baglandet' blev udforsket - der er en å, som afskærer fra en forhøjning på den anden side, som havde noget på den anden side, men vi besluttede at krydse åen og slide os gennem krat og vildnis, til vi var på den anden side. Det var lidt en ødemark med høje buske, pinde og faldne træer, men hold da op hvor kan børn dog lege i sådanne omgivelser. Det er så underligt. Svend var meget puttet/klyngende, og jeg går ud fra, at det var en blanding af træthed og alle mulige ting i hans højde, som stikkede. Men vi var der næsten en time, hvor vi kiggede rundt, legede med en A-buk, som var sat op af en eller anden grund, så de legede, at det var en bål, de skulle finde brænde til. Svend begyndte så at ville hjem, så jeg fik slæbt ungerne med ned til søen, men så gik den lille derhen, og vi endte med også at bruge en time der, inden jeg gerne ville hjem. Det var skønt, for ungerne legede for sig selv, og jeg kunne bare sidde og suge solskin og D-vitamin til mig. Jeg er ved at få en bemærkelsesværdig hvid stribe, hvor mit ur normalt sidder. Det var en dejlig afslappende dag. Jeg elsker simpelthen, hvordan de her unger (og de fleste andre) kan lege med ALT i deres omgivelser - især i skovområder bliver alt samlet op, undersøgt og leget med til det bliver kedeligt, og så går de bare videre med næste ting. Og søen var en kæmpe bonus, for så fik de jo mulighed for at smide ting i vandet. Og jeg elsker, at de alle tre altid tager sig godt af hinanden, når vi er ude! Hvis en af dem slår sig eller falder, er de to andre der med det samme og spørger, om den faldne er okay. Af samme grund bliver den slags ture ofte også meget afslappende for mig! Jeg behøver næsten ikke lave noget. Men til sidst blev Svend meget pylret og puttet, og jeg gad ikke være der mere, så med store, højtidelige løfter og 'pinky-promises' (ja, min lillefinger måtte simpelthen også love!) at jeg ville tage dem med igen snart. Svend kom i klapvognen, og pigerne susede af sted på deres, og så gik vi hjem. Der gik ikke mange minutter, før jeg hørte den lille mand snorke let og blødt, og jeg kunne mærke den søde succes varme mig indefra. Da vi kom hjem, fik jeg lagt den lille i forældrenes seng, så lyde ikke ville forstyrre ham, og jeg ikke skulle stresse over at tysse på pigerne hele tiden. Jeg fik fodret pigerne, hvorefter de satte en film på. Godt et kvarter inde i filmen, hvor jeg lavede mad til mig selv, kom Henning hjem, og han kiggede forbløffet på mig og spurgte, om vi havde været ved søen. Ja det havde vi da. Charlotte var fuldstændig smadret og lå og slumrede. Og Vivianna havde også sove-øjne. Det er øjeblikke som dem, der gør mit arbejde så godt. Om ikke andet er dét et tegn på, at jeg gør det godt. De vågnede dog op, da det sank ind, at Henning var hjemme, og efter jeg havde spist, lagde jeg og tøserne os op i Viviannas seng og så nogle afsnit af My Little Pony på iPaden. Jeg havde godt 1½ time, inden jeg skulle gøre mig klar til at tage over til Jessica. De første 10 minutter sad vi op ad væggen ved siden af hinanden, men så lagde jeg mig på siden med deres iPad i den nederste udstrakte arm. Vivianna lagde sig foran mig på siden med hovedet på min overarm, og Charlotte lagde sig direkte ovenpå mig. Det var rigtig hyggeligt! Jeg kunne næsten ikke trække vejret eller mærke min nederste arm til sidst, men det var det værd. De var dog meget modstræbende i at lade mig gå - jeg skulle bogstavelig talt mose mig igennem.
Jeg skulle være der omkring halv syv, og jeg glædede mig helt vildt. Da jeg kom, var Jessica i gang med at vaske op, og Adam var stadig hjemme, men jeg var bare glad for at være der. I tidligere samtaler har Jessica sagt, at hun elsker at prøve ny mad, så jeg havde brugt et par minutter hver dag hele ugen på at skrive nogle gode opskrifter ned, som jeg ofte har fået hjemme og som jeg lavede i München. Hun blev rigtig glad for dem, og især den spanske hvidløgssuppe er hun meget begejstret for at prøve. Der gik næsten en time med småsludren, opvasken osv. inden vi fik taget os sammen til at starte på maden (vi besluttede at lave pirogger). Det var tydeligt, hvor interesseret Jessica var i det, vi lavede. Hun sugede alle trinnene og mine tips til sig. Lige inden jeg stak fingrene i gær-vandet for at blande mel i, bankede det på døren. Jeg lukkede op, da jeg var nærmest, og udenfor stod Jared, en ny fyr og JAKE! Han var lige så glad og snakkesaglig, selvom han vidst var kommet hjem fra træningslejren samme dag eller dagen før. Han gav mig et stort knus og sludrede lidt, inden Adam fik ham. Mens Jessica og jeg lavede mad, kredsede alle drengene om køkkenet, indtil de tog af sted. De skulle ud at spise på restaurant, før de tog hjem til Josh for at spille videospil. Jessica og jeg snakkede om at tage over til dem og hygge efter en film. Umiddelbart efter ringede Jessicas mor og spurgte, om hun måtte komme over (hun var ked af, at Jessicas lillebror Jimmy har sagt, at han ville til Texas til sommer), så lige som vores pirogger var færdige, kom hun over. Jessicas mor hedder Katherine (Kathy) og er halv japaner, så de har et lidt asiatisk udseende begge to (naturligvis), men de er ikke små typiske japanere nogen af dem. Vi snakkede, blandt andet om drengenes videoaften, og jeg fortalte, hvordan jeg i folkeskolen og 1.g havde 'LAN-parties' med Morten og Dennis, men Jessica havde ikke hørt det udtryk før. Ved 21 tiden kom drengene tilbage og bankede på, hvor Kathy gik over til døren, forvrængede sin stemme og kaldte ud, at hun var i bad og nøgen. De kom dog ind for at tage tv'et til deres spil (Call of Duty), og Jared forklarede, hvad de ville med det (de var fem spillere til to tv'er så de ville sætte ledninger sammen og kombinere spillet, så de spillede sammen), hvilket var princippet i LAN, som jeg sagde, og jeg fik respekt for at kende til det.
Adam satte deres computer og projektor til, mens de andre drenge roterede rundt på sofaen og lænestolen, så vi kunne se en film. De smuttede igen, og så brugte vi et godt stykke tid på at vælge en film, som endte med at blive Aeon Flux. Kathy så den med os, og det var rigtig hyggeligt, men filmen var godt nok skod. Bagefter tog Kathy hjem, Jessica og jeg pakkede nogle pirogger til natmad til drengene, og så kom Adam og hentede os, for han kan ikke lide, at piger går alene så sent. Klokken var kun 23.. men han er meget gentleman. De var helt opslugte af det spil. Jessica og jeg snakkede mest, mens de spillede. Den nye fyr tog hjem omkring midnat, men det gjorde ingen rigtig forskel for dem. Piroggerne blev højlydt nydt af alle, og jeg er så stolt af det. Jeg savner jo lidt maden hjemme, og jeg har så ondt af de amerikanere, som vokser op med det skod, de fleste laver her. Det er så trist, at det var en helt ny oplevelse for Jessica at lave noget så simpelt som dej fra bunden. Lige pludselig var klokken 1. Vi begyndte at blive søvnige, men Valerie har fri i dag, så jeg ville udnytte ikke at skulle arbejde og blive ude så sent som muligt. Vi snakkede videre og ønskede begge, at vi havde et spil af en art - om det så var computerspil (vi har snakket om at jeg skal lære Jessica at spille mine spil - Assassin's Creed, Tomb Raider og Guild Wars), et simpelt kortspil eller hvad som helst. Men vi snakkede videre og blev mere og mere døs. Samtalen faldt også på vores bh'er. Vi elsker begge at 'være fri', men vi ville ikke tage dem af i selskab med drengene. Vi mangler desuden begge, fordi dem vi har er gamle, så vi aftale også at tage ud at købe bh'er sammen måske næste weekend. Jeg føler mig så alene, når jeg render ud at shoppe alene, så det er rart at vide, at jeg skal skrive, næste gang jeg skal ud. Vi syntes, at drengene så imponerende vågne ud, men det modsatte blev bevist, da de stoppede med at spille kl. 3. Jared og Josh holdt sig godt, men Adam havde rødsprængte øjne og et sammentrukket ansigtsudtryk, og Jake den stakkel var jo lige kommet hjem fra træning og havde i forvejen søvnmangel. Han var så træt, at han døsede hen flere gange under spillet og døde, fordi zombierne fik slæbt sig hen til ham og spist ham.. eller noget. Det skal lige nævnes, at drengene her i gruppen (vores Bible Study gruppe - Single gruppen) er meget tætte og udtrykker ligesom kærlighed både fysisk og vokalt. De er absolut ikke homofobiske og krammer hinanden og siger hele tiden, at de elsker hinanden. Inden Adam, Jessica og jeg smuttede, drillede Jessica Adam med, at han skulle gå over putte Jake, som havde lagt sig på sofaen og var allerede ved at døse hen. Det gjorde Adam uden at tøve, stoppede tæppet ind under ham, og tog hans hænder for at sige godnat. Adam trak deres hænder op og kyssede sine hænder (som udtryk for Jakes hænder uden det blev for meget går jeg ud fra), hvorefter Jake trak deres hænder ned og kyssede Adams hænder. Jeg bliver altid meget overrasket hver gang den slags sker, for drenge i Danmark er bare ikke så kærlige overfor hinanden. Adam fortalte også, at han ikke havde troet Jake var SÅ træt. Det sidste jeg så, inden døren lukkede til Joshs lejlighed, var de vågne drenge samlet omkring tallerkenen med pirogger. Vi gik tilbage til Jessicas og Adams lejlighed, hvor jeg fik mine ting, og så fulgte de to mig ned til min bil. Jeg kom først hjem 3.30, hvor jeg gjorde mig klar til seng og endelig fik lagt mig. Jeg var ikke umiddelbart træt lige der, men jeg faldt hurtigt i søvn.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar