I dag har ikke været så slem som jeg havde troet! Jeg havde svært ved at falde i søvn, men det er vel forståeligt nok. Jeg har holdt mig vældigt aktiv, og der har slet ikke været en akavet stemning.
Jeg gik ned i byen for at ændre min adresse tilbage, taget pasbillede (grimt som altid - I kender godt et bestemt ansigtsudtryk man får, når man får taget et billede af én ikk? Jeg fandt ud af, at mit hår har sådan et bestemt billed-udtryk uanset længde! Det opfører sig og sætter sig selv, så snart blitzen går af! Det er skide irriterende; mit pandehår får sådan et knæk og pludselig ser resten ud, som om jeg ikke har redt det i flere dage! Øv, lortehår!) og så fik jeg bestilt et nyt pas, så det burde komme i løbet af de næste 14 dage. Det gik jo op for mig, at hvis jeg skal ud at rejse snart, skulle passet fornys, for det udløber i næste måned. Fedt. Jeg mangler nu faktisk kun at give posthuset besked om gen-adresseændring, ændre biblioteksbase, bankbase og angive læge. Alt det kan jeg ordne, når jeg kommer hjem. Og selvfølgelig finde ud af, hvad jeg skal nu. Jeg vil allerhelst til Spanien og arbejde for virkelig at udmærke mit sprog. Anden prioritet vil være at tage til Tyskland for samme formål.
Jeg lavede pandekager med kødfyld til aftensmad samt et par ekstrapandekager uden noget, for der var ikke nok kød. Da vi havde spist, besluttede Erik sig for at han ville hjem - det gik lige op for mig, at jeg ingen ide har om, hvornår han tog af sted! Eller, jo, nu jeg tænker mig om, så tog han af sted søndag eftermiddag. Irrelevant. Men efter maden kom mormor Kisser med ham, og han gik med det samme hen til Peter og sagde: Hvor meget har du savnet mig? Han er ikke genert eller tilbageholden på nogen måde. Jeg gik så hen til spisebordet, hvor de voksne sag og snakkede. Erik gik amok i pandekagerne, da han så dem, og Kisser ville også have en. Snakken faldt på et 'uheld' forleden, hvor en af Eriks (og Peters gamle) lærere var blevet kørt over. Hun havde gået tur med sin hund og var gået over fodgængerovergangen - og Dumme bag rettet havde haft for meget fart på og bare kørt videre - hun endte med en brækket arm (heldigvis ikke mere) og hunden var død. Det er satme tragisk. Det skulle vidst være et område, hvor folk kører rimelig stærkt. Så kørte samtalen over på andre spader, bl.a. fyren, som Henrik afløst som formand for hans hvad-end-det-er-for-en-sejlklub, han er medlem i. Han havde misbrugt sin magt og gjort to sekretærer gravide! Det havde været sexchikane, for begge var ulykkelige. Og til sidst snakkede de om en fyr, som alle på en måde kender, som udsætter sin kone for vold. Her udbrød Kisser, om hun dog ikke bare kunne hyre nogle rockere, så han kunne få nogle tæv. Men han skulle vidst have for megen magt. Jeg fik ikke fat i så mange detaljer eller hvem han var, kun navnet. Som jeg har glemt nu. Jeg ved ikke, hvorfor de snakkede om sådan nogle røvhuller. Men det må være deres form for sladder herude.
Men jeg har ellers holdt mig aktiv i dag. Jeg har været generelt god til at komme ud og gå, hvis jeg fx skulle købe noget ind, så gå i stedet for at tage bilen (efter jeg var lige ved at bukke bilnøglen forleden og smadre den bagerste højre lygte, har jeg ikke turdet køre i den. Det skete alt sammen første og eneste gang jeg har kørt i den. Den har heller ikke et decideret koplingspunkt, så nej, jeg kører ikke!). Jeg er også blevet helt ferm til at finde rundt! Det er jo selvfølgelig typisk, nu hvor jeg skal hjem i overmorgen. Jeg burde nok begynde at pakke. Bah. Jeg var ude to gange i dag. Første gang i formiddags, hvor jeg skulle have ordnet pas og adresse, og da jeg var færdig, gik jeg rundt for at ose i gågaderne og udforske havneområdet. Jeg gik lidt rundt på molerne og langs selve havnen, og hver gang jeg kiggede ned, var der stimevis af små lange fisk, som glimtede sølv, når solen ramte dem rigtigt! Det var ret specielt, og jeg mener det, at de var der i stimer, hver gang jeg kiggede ned. Jeg ved ikke, hvorfor der var så mange i en havn. Ja, ellers har været en smuk dag! Jeg tror kun, der har været regnvejr en enkelt dag og skyet en anden, ellers har vi haft høj solskin og kun spredte lammeskyer. Det har været fantastisk! Jeg håber ikke, vejret er så slemt hjemme i Ulstrup, jeg kan jo huske at have efterladt en ret deprimerende vejrrytme. Anden gang var midt på eftermiddagen, hvor jeg gik ned for at købe fars til kødfyldet. Jeg er altså ret stolt over, at jeg er blevet så sikker i madlavning. Selvom dette arbejde ikke har vist sig succesfuldt, så har jeg alligevel fået noget ud af det!
Åh jo, jeg har set Jane Aamund! Hun har de sidste par måneder/uger (ved ikke hvor længe) været i København, hvor hun har skrevet på en ny bog, men jeg så hende bakke ud af sin indkørsel! Jeg blev sådan lidt starstruck! Hehe. Jeg opdagede faktisk hendes hus på vejen hjem fra første tur, og på vej ud på anden tur så jeg hende. Jeg har gået forbi det, hver gang jeg har været i byen! Hun er uhyggeligt tynd! Men når hun ikke kan indtage normal mad (har haft halskræft), kan jeg selvfølgelig godt forstå det. Men hun smilede til mig, da jeg gik forbi, og det var naturligvis først senere, at jeg tænkte over, hvem det var. Smooth.
Jeg glæder mig til at se jer igen! Knus.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar