Så er min første uge vel overstået. Aussi sidder og kigger bebrejdende på mig, mens jeg skriver. Det har været en hård uge, ingen tvivl om det, men det har hjulpet at være alene et døgns tid. Jeg har fået en åbenbaring og en ny hobby på den tid; jeg kan nu nogenlunde finde rundt i Lemvig nu, da jeg gik ned og registrerede mig på biblioteket. Jeg er blevet bekendt med apoteket, hvor Benedicte arbejder samt lægen lige i nærheden og rådhuset i spytteafstand. Jeg søgte efter en kort til biblioteket på google og indprintede mig nogenlunde ruten, og da jeg nærmede mig, så jeg tilfældigvis både kirken og apoteket. Kirken ligger i midten af centrum/torvet, så nu kan jeg faktisk finde rundt på ikke-panikagtig vis og uden brug af mobilens GPS. Og lur mig om Danske Bank ikke lå lige overfor kirken, så nu har jeg også skiftet bank! To fluer, faktisk tre (bank, bibliotek og navigation), på ét smæk! Det er noget af en lettelse, kan jeg godt fortælle jer!
Så har jeg også et par sjove historier at fortælle:
Familien kom jo hjem fra København i dag kl 19, så jeg tænkte, at jeg ville være klar med mad, når de kom hjem. Hamburgerryg, fløde, krydderier, porrer og kartofler var rundt omkring i huset, så det ville jeg gøre brug af. Opskriften er nem, det tager bare tid, så efter en hurtig samtale med mor (og også med farmor: tillykke med fødselsdagen!!) omkring kl 16 gik jeg altså i gang med at skrabe det lækre små kartofler, som de får fra Benedictes svoger. Han har i mere eller mindre grad dedikeret sit liv til sin kartoffelavl, og det smager altså også derefter! De var dækket af jord, så jeg besluttede at tørskrabe dem og skylle bagefter, så der ikke kom mudder i vasken. Da jeg var færdig med at skrabe dem, ville jeg naturligvis vaske mine hænder.... problemet var, at mine fingerspidser forblev brune! Sådan en typisk dyb lortebrun farve, som havde sunket og groet fast i underhuset, så hverken neglebørste eller stærk rengøringsmiddel gjorde noget. Det går heller ikke af ved slid - klokken er 22 nu, og der ingen slidmærker whatsoever. Fedt. Maden var ellers en succes, jeg fik alverdens komplimenter og taknemmelighed for at være klar med det - for klar var jeg! Fætter Jacob var med i København, for det var jo alle familiegrenene af sted til begravelsen, og han havde åbenbart pralet til Benedictes søster om, at hende der Nanna altså kunne lave god mad (da jeg lavede græske frikadeller i hotdogbrød, blev han jo og spiste med. Jeg tror også, det er god mad til børn). Så jeg går rundt med en behagelig varme i maven for tiden.
Børnene er glade for at få et stykke ristet toastbrød og noget mælk lige inden sengetid. Allerede første aften lagde jeg mærke til, at Erik sagde den noget besynderlige sætning: Det skal være lavaild!! Jeg tænkte ikke nærmere over det, men aftenen efter sagde han det igen, så jeg spurgte. Det er åbenbart når noget, navnligt mælk, er så varmt at det brænder. De varmer det jo bare i mikroovnen. Så i dag sad forældrene og jeg omkring sofabordet, hvor Henrik viste Benedicte en jagtjakke han godt kunne tænke sig (man skal jo have konens mening/tilladelse), og så kom Erik og bad om sit stykke ristede brød. Da de ingen respons gav, spurgte han mig. Idet jeg rejste mig, udbrød han: Det skal være kullet! Jeg troede jeg havde hørt forkert, så han gentog igen: Det skal være kullet! Benedicte sagde, at det var meget sprødt (altså mørkt) brød. Og med det i tankerne grinede jeg hele vejen ud i køkkenet. De har altså nogle fantastisk sjove udtryk her! Så de får lavaild og kullet brød til natmad. Jeg finder mig selv med udslåede ører ret ofte for at lytte efter flere sjove ting. De havde ellers en god tur til København. Børnene kom i tivoli, hvor de havde moret sig glimrende, og på hotellet havde de udsigt ud til havnen, og der kom jo ofte både og skibe forbi, så jeg fik at vide, at børnene havde sat sig i vindueskarmen og kigget på det og kommenteret, og de havde aldrig tændt for fjernsynet.
Jeg havde været lidt nervøs for alenemåltiderne med håndværkerne, men det var trods alt ikke så akavet, som jeg havde frygtet. De snakkede selvfølgelig for dem selv om arbejdet af og til, men ellers fik vi lidt bedre kendskab til hinanden. Så fik jeg bagt boller i formiddags, så de ignorerede stødt franskbrødet fra om morgenen og i stor grad rugbrødet. Jeg tror ikke, det er så ofte de får hjemmebag. Den 30-årige Kim bor med sin højgravide kone og 2-årige datter, så jeg tror de har andre ting at se til, og Claus på min alder bor hjemme, mens han er i lære. Det var nu meget hyggeligt.
Nogle af mine venner har brokket sig over vejret i midtjyllandsområdet, hvor det må have regnet og blæst. Det undrer mig, for her har der været strålende solskin og en dejlig varme. Vel blæser det lidt, vi er jo på vestkysten, men det er dejligt vejr hele ugen igennem. Lige pånær i dag. Da jeg stod op øsede det ned og fortsatte til omkring kl 10 og siden har det været lidt på skiftevis med solen, men eftermiddagen har i det store og hele været rar alligevel. Så vejret her på kanterne er overraskende godt!
Sidste ting: der er kommet lidt nye billeder ud på den anden side til jer der ikke har set dem:
https://picasaweb.google.com/100397338074493204252/OplevelserUdenGrNser
Knus og kram herfra
Ingen kommentarer:
Send en kommentar