Familietur til Ribe Vikingecenter

Så har jeg taget hul på en doven søndag! I går var dog kæmpeskægt, og det vil jeg fortælle om nu:
Dagen startede ud ret så chokerende, for Henrik fandt ud af, at huset er blevet invaderet af myrer! Det er jo ubehageligt at se de klamme små dyr indenfor, jeg ved stort set alle jer har prøvet det. Han tøvede dog ikke et sekund med at sprøjte med myregift, så snart han så det, og det direkte på deres 'motorvej'. Da jeg stod op lidt i 8, så jeg ikke blot omkring 50 små myrelig på køkkengulvet i spredte rækker og så en enkelt lille myresoldat, som pilede rundt i zigzag mellem sine døde kammerater, og jeg kunne næsten høre høre den panikskrige 'mayday, MAYDAY!!!' Det var dagens grin!
Vi tog af sted lidt over 9 lige efter morgenmaden og ankom godt to timer senere. Stemningen var ret gearet, for børnene glædede sig naturligvis. Peter og jeg udvekslede erfaringer og oplevelser fra hhv KBH Tivoli (navnligt Dæmonen) og Djurs Sommerland, og anbefalede hinanden stærkt at tage derhen. Ellers sad jeg og nød omgivelserne, vi kørte igennem, for hvor er Vestjylland dog pragtfuldt! Jeg lagde også mærke til, at majsmarkerne så pænede (og lækrere) ud, jo længere syd vi kom. Ærgerligt, jeg er ellers stor tilhænger af majsrov. Nu ved jeg ikke, hvor mange af jer, der er kendt omkring her i vest (jeg gætter på en meget begrænset del), så nu skal jeg udbrede glæden - Vestjylland er sprængfyldt med byer, der har sjove navne! Bare at køre rundt er underholdning nok i sig selv, nu skal I høre: Gummesmark! ... Smøtpøt! ... Bøvlingbjerg! Hvilken fuld svensker har haft for megen indflydelse hos de stakkels landsbyboere?
Lidt over 11 holdt vi ind på Vikingecentrets parkeringsplads og fik indgangsbilletter. En af grundene til at tage af sted, var at Henrik kender en af de vigtigere personer derude, en ved navn Victoria, som var klædt ud (som de alle var) og gav os en rundvisning samt historien om Ribe og vikingerne i området. Hun har talegaverne i orden, hun fortæller virkelig godt! Hun fortalte om tiderne mellem omkring 900 og 700 (f.Kr. må det være), om de forskellige roller i datidens samfund, og hendes 'egen historie' som byens vølve, som havde fået magten af hendes far, som rejste på plyndringstogt, men hendes 'bror' var jaloux osv osv. Hun viste os en død ofret hest samt blotstedet ved siden af, hvor gæster faktisk lagde ting på uden opfordring, så den ene dag ville der være et æble, penge, et horn og måske en kniv og kop, mens pengene kunne være taget en anden dag - Guderne må jo have krævet dem ;) sikkert... Vi så hvor de sov, hvordan de farvede garn (for de både farver, karter, syer og laver stoffet selv der!), hvor bygningerne var, hvor de sov ('de', som i dem, der arbejder der), hvor de lavede mad, osv osv. I løbet af dagen var der naturligvis aktiviteter hovedsageligt for børnene såsom lav en mønt, skyd med bue og pil, krigertræning, lav perler osv. Erik var meget opsat på at komme til krigertræning ved 1 tiden, mens Peter hellere ville lave et brød. Henrik tog Erik med ned for at melde ham til krigertræning, mens jeg fulgte med Benedicte og Peter, hvor P og jeg lavede et fladbrød (vi fik en bolle på størrelse med en 5 krone, som vi skulle trykke flade og stege på en jernpande over bål. Det smagte såmænd udmærket, og bagefter gik vi hen på træningspladsen for at overvære Erik blive en rigtig kriger. Victoria havde fortalt, at 'træneren' Bjørn råbte rigtig højt, og at det oftere var reglen end undtagelsen at børn begyndte at græde. Jeg tænkte lige okay, for da vi kom derhen, kunne vi netop høre ham langt væk fra! Jeg tror han må have været midt i tyverne, havde mørkt hår og et imponerende hageskæg. Meget høj og ranglet var han med blåt vikingetøj på og en ordentlig jernøkse over skulderen. Jeg har aldrig hørt nogen råbe så højt! Selv ikke, når nogen har været oppe at skændes derhjemme (nævner ingen navne, mor). Efter forklaringer og illustreringer på en række udfald og angreb med 'sværdet' (en træpind) samt parering med skjold, satte han de små børn til at slås med hinanden, som dog endte med at børnene angreb deres forældre. Alt imens Bjørn brølede (hihi). Så delte han dem op i to hold, hvor de skulle lave en skjoldmur. Det var lidt svært, tror jeg, for der var børn både fra England, Holland, Tyskland og Spanien, så Bjørn gav alle instrukser på dansk, engelsk og af og til tysk, og det tog lidt tid for børnene at forstå. Men overfor hinanden endte de med de små skjold foran sig. Så råbte Bjørn til det ene hold: Er i klar? Småt mumlen hørtes. Det var ikke acceptabelt, så han brølede: ER I KLAAAAAR?! Jaaaaa, sagde børnene. Så gik bjørn over til det andet hold: ER I KLAAR? Så skreg en enkelt pige som den eneste på holdet som sit svar - et øredøvende pigeskrig. Der blev bare heeelt stille. Så gnubbede Bjørn sit øre og råbte: That's why we don't bring women to war!!! Og naturligvis begyndte alle at le, mens den stakkels pige rødmede. Vi spiste lige efter krigertræningen. Jeg havde svært ved at blande mig uden om, da Erik nægtede at spise. Han havde også nægtet at spise morgenmad, selvom det var betingelsen for at komme med og få træsværdet, som han fik alligevel. De fik ham endelig lokket til at spise en frikadelle, og prøvede med endnu en frikadelle, men der skulle løfter om donuts og is til, før han stoppede det hele i munden.. i én mundfuld.. kort efter gik han over bag nogle buske, hvor Peter stod, og så kom han tilbage og forlangte sin donut.. Ungen troede jo, vi var dumme, altså, som om vi ikke havde hørt og/eller regnet ud at han havde spyttet frikadellen ud igen.. og så fik han gudhjælpemig alligevel en chokolademuffin. Mit blod ville koge over, hvis det var min unge.. Jesus Kristus hvor var jeg sur.. men det er ikke min sag at blande mig.. Vi spiste og havde fået rundvisning med nogle af familiens venner, Franz og Birthe, og de var rigtig søde. Det var en tradition, at Henrik, Benedicte og ungerne tager hjem til F og B til aftensmad, så det blive ligeså aftalt til frokosten. Peter og Erik rendte rundt på en fantastisk legeplads, mens de voksne snakker, og jeg fik en del billeder derfra. Det er sådan et sted, jeg ville ønske, at jeg stadig var 10 år. Vi gik så over for at snitte en træpind på gammeldags facon med at sidde overskrævs på en planke, bruge benene til at lave et tryk ned over pinden og så bruge et blad med to håndtag. Erik og Peter diskuterede, hvad de ville lave hver især med deres 30 cm lange pind:
Erik: jeg vil lave et spyd!
Peter: jeg vil prøve at lave en le!
Her var det svært at holde masken, så jeg spurgte i stedet, hvordan han ville det. Sjovt nok gjorde Erik det bedst med at snitte. Vi gik over til bålet for at Erik også kunne lave et fladbrød. Ingen var der til at starte med, men da der først var 'kunder i butikken', begyndte folk at strømme til, hvor børnene også blev opmuntret af båldamen til at lave et. Folk blev imidlertid stående og kiggede, så det blev snart kendt at det var hollandske turister, og der fik jeg brugt mit tyske! Jeg fandt ud af, da jeg var på spansk sprogrejse i Salamanca, at hollænderne og os andre tysktalere på mit hold sagtens kunne forstå hinanden, så der ved bålet fik jeg forklaret, at alle måtte stege fladbrød og en forkortet procedure med mange håndfagter. Man skulle ellers tro, at man sådan et sted hyrede lidt flere mennesker, som kunne snakke andre sprog, men.. der var jeg altså den eneste tysktaler. Det udviklede sig til en ret sjov samtale, for ved 'nødsituationer' opdager man altså hurtigt, hvor meget ens sprogkunnen egentlig rækker, og vi begyndte så at udveksle historier om hinandens ferier. Hollandsk er virkelig ikke så svært at forstå. Inden vi tog hjem, skulle vi selvfølgelig også prøve at skyde med bue og pil! En ung fyr hjalp de yngre børn, mens jeg og Henrik havde en på min alder til assistance. Han var okay snakkesalig, og jeg fandt ud af, at han havde været der i et helt år for at arbejde! Det er altså ret sejt, for de sover jo udenfor og spiser udenfor og laver alt udenfor. Det har gået og rislet i mit blod (på den gode måde) ved tanken om at arbejde sådan et sted. Det kunne da være jævnt sjovt, når jeg er så glad for lejrliv. Men ja, så tog vi mod Franz og Birthes hus i Esbjerg 15.50. Jeg blev ret imponeret af synet af nogle enorme vindmøller, som lå ikke 30 meter fra vejen! De var i klynger af 8, hvor jeg kunne se 5 klynger vindmøller bare på vejens højre side spredt ud over ens synsvidde.

Det sjoveste/pinligste skete, da vi tankede på Shell i Esbjerg! Vi holdt og ventede bag en hvid varevogn. Jeg havde mine solbriller på, for vejret havde været smerteligt (for øjnene) med os hele dagen. Jeg spottede en sort fyr i de der hvide workout-undertrøjer og shorts ved en grim rød volvo-agtig bil (ja spørg mig ikke, hvilken bil det præcis var - den var rød og grim!) og kiggede mod os. Han havde en sjov frisure, og jeg løftede på solbrillerne for at se den bedre - jeg tror, at han troede jeg kiggede efter ham (i kender godt det der løfter-på-solbrillerne-blik, fyre sender piger, de synes er lækre, i film) så han lavede et nik, hvor han kastede hovedet kort opad. Det ser man også på film. Han havde en rigtig træls attitude, og jeg blev så flov! Benedicte grinede af det, da jeg fortalte hende det. Heldigvis forsvandt fyren kort tid efter. På farten igen, så vi alle en kvinde på cykel, der tabte sin 1½ liter cola bag sig. Den landede og gav sig til at sprutte sit indhold ud over det hele og lignede på alle måder den slags fyrværkeri, man hænger op på muren, som kører rundt i cirkler omkring sig selv! - og hun kørte bare videre! Vi diskuterede også vidt og bredt resten af vejen om hun ignorerede det eller ikke havde opfattet det. Vi ankom endelig hos Franz og Birthe - og hvilken fantastisk have de dog har! En stor græsplæne med volierer omkransende! De var hele vejen rundt langs kanten af plænen samt et par bure indendørs. Birthe havde brugt 7 år på at samle alt fra Amherst fasaner til bittesmå fugle med både tre og fire farver i fjerdragten. Jeg var især vild med nogle små buttede fugle, der gik i bunden af de fleste volierer og pikkede frø. De var vidst af en eller anden kinesisk race - totalt søde! De havde også en enorm berner sennen ved navn Baloo, som bjørnen i Junglebogen. Den var så sød og bamset og et rigtigt brushovede - han styrtede rundt i haven af spænding, da han først havde vænnet sig til os. Jeg lærte hurtigt, at Franz er skideirriterende! Han lavede et bål i en.. bålgryde..? fordi Peter og Erik elsker at stege pølser over ild. Da de fik pølserne og grillpindene, kommanderede han mig over for at holde øje - alt imens han snakkede til mig, som om jeg var på deres alder - samtidig med at han lagde rigtig mad over deres egen grill. Hvad havde han regnet med? For det første hader jeg pølser, for det andet bliver jeg betalt for at passe drengene - i hverdagen. Jeg vil hjertens gerne gøre alt for Benedicte og Henrik (de betaler), men jeg nægter at blive kostet rundt med af en fremmed med gammeldags synspunkter - for ja, Birthe lavede al maden. Ej undskyld, jeg mener det ikke så slemt. Jeg blev bare lidt sur. Henrik kom også over for at stege pølser og flutes. Det var dog knapt så hyggeligt, da Franz selv satte sig over direkte ved siden af mig. Henrik hyggede sig og styrede brødene (umuligt at skrive flute i bestemt flertal!), men da han satte dem over, og Franz mærkede at de var kolde, sagde han, at de var kolde. Jeg reagerede ikke, for jeg troede at han snakkede til Henrik eller i anden fald at han selv ville gøre noget ved det. Så gentog han sig selv og daskede mig gudhjælpemig på skulderen! Jeg havde kun sat mig for at hygge mig med Henrik og børnene, ikke for at varte ham op. Jeg ved ikke, hvad han troede jeg var. Jeg bad ham om at gøre det selv, hvis han ville have flutes. Derefter holdt han heldigvis op med at snakke til mig, og jeg henvendte mig kun til familien og Birthe. Jeg ved godt, jeg lyder som en sæk eller som om jeg overdriver, men I skulle have været der! Hans attitude var frygtelig, og han opførte sig på alle måder overlegen. Jeg er sikker på, at samtlige kvinder i mit liv ville have reageret kraftigere end mig! Det blev trods alt en hyggelig aften. Henrik blev rigtig gode venner med Baloo, og maden var lækker.

Jeg er begyndt at forelske mig i området. Vi kørte hjem i tusmørke, landskabet var mørkt og himlen lyseblå med orange skyer fra solnedgangen. Naturen bliver ikke mindre smuk, hvis man ikke kan se det hele! Ved ankomst til bygrænsen i Lemvig kan man se ud over vandet og bakkerne på den anden side. På nævnte bakker var små lys med jævne mellemrum, som afspejlede sig i vandet, og alt var bare helt fantastisk. Stemningen især! Der havde hersket en behagelig stilhed hele vejen hjem, hvor Peter havde sovet på Benedictes skulder, og Henrik havde kommet med et par enkelte kommentarer, men ellers var der kun bilens brummen. Vi var hjemme kl. 22.24, altså en tur på over 12 timer! Det var dog det hele værd, og noget jeg håber at gøre igen!

For næsten to timer siden sad ungerne på ryglænet og armlænet, mens jeg skrev, og legede med mit i håret - det er virkelig lækkert! De er super gode til det! Pludselig begyndte Peter at synge temamelodien på Perry/Agent P fra Phineas og Ferb (Disney channel program), jeg fortsætter, hvor han stoppede, og til sidst følger Erik trop. Det var ret sjovt. Da Peter gik udenfor, havde Erik og jeg stolen for os selv, og E fortsætter med at nulre mit hår. Ud af det blå udbryder han "englehår!". Jeg bliver ret overrasket, for jeg har ofte fået det at vide af veninderne, men han er 6 år og har aldrig hørt det før, så jeg ved ikke, hvor han har det fra. Det er da ikke noget, der lige dukker op i enhver 6-årig drengs ordforråd, er det? Det næste øjeblik dækker han mit ansigt med selvsamme hår og kalder mig en behåret abe. Så meget for den kompliment...

Her kan I se billederne
Og ja, der er ret mange.. jeg tager mange billeder.. og de sidste er ikke i rækkefølge, som I nok kan regne ud, for de første to millioner billeder er taget med min mobil, mens de sidste nogle og 40 er taget med mit kamera, som løb tør for strøm næsten lige da vi var nået derud (ja, typisk at glemme at lade det op.. ingen kommentarer tak..)