Så alle mine kære! Jeg har endelig fået bøjlen af! Dagen jeg har ventet på de i forbløffende lang tid!
Det er underligt at tænke på, at jeg nu har været i gennem 6 års oralt helvede medregnet to større operationer og månedlige tjeks på hospitalet i Århus. Tanken kan være lidt sentimental, men det er stadig en glædelig begivenhed. I dag vågnede jeg op kl 6.. okay jeg havde ligget og vendt og drejet mig hele natten og kom vidst op på 3 timers søvn hvis jeg er heldig, og da min radioalarm begyndte at spille halv 6, lå jeg bare og ventede på at jeg kunne stå op, tage tøj på, smide morgenmad-og-frokost madpakken i tasken og smutte. Når jeg endelig står op, skal der ske noget, og jeg hader at vente et kvarter, som jeg egentlig kunne have brugt på at varme mig under dynen. Så kvart over 6 stod jeg op, og det passede fint med at jeg kom ud af døren til tiden og endte på busstoppestedet 2 minutter inden bussen kom. Søvnmanglen viste sig ikke de første par timer. Jeg kom også hurtigt til, da jeg ankom og tjekkede ind på hospitalet (det lyder så voldsomt, men det er bare kæbekirurgisk afdeling på hospitalet - altså tandlægeafdelingen). Det tog en hel time bare at få pillet det forbandede apparat ud af min mund! Jeg har tidligere prøvet det, inden jeg tog til USA i 2008 (Gud, hvor er det lang tid siden!), og der var det en let ubehagelighed. Flere af mine venner har også haft bøjle og fået den af igen, og de syntes heller ikke, det var noget særligt. Men det var en grim omgang i dag. For det første er mine fortænder rigtig ømme - stadig svage eftervirkninger på operationen, tror jeg - og så var der en del plastik tilbage på tænderne, som skulle slibes væk med et bor. Og er der noget, jeg hader, er det bor! Det er det klammeste i hele verden. Jeg begynder altid at svede koldt, bare jeg hører den blive tændt, og når de er færdige, er jeg dækket af en jævnt lag fugt over hele kroppen, så jeg føler mig som en fisk! Det gør det heller ikke bedre, at lyden og vibrationerne gør mig svimmel, så jeg ikke kan gå lige bagefter. Men det gik godt, og det er fantastiske tandlæger derude, så det gik 'hurtigt'. Jeg fik tisset for tiende gang den morgen, taget aftryk til ganebøjle, og så skulle jeg hen på tandlægeskolen med det. Jeg tænkte først: Åh Gud nej, jeg finder aldrig derhen! Men det gik ret ligetil. De var ved at bygge på selve bygningen, så jeg skulle ad en ordentlig omvej indenfor, men en masse skilte gjorde orientering let. Det var dog ret skummel, for nedrevet væg, støv overalt og dunkel belysning fik gangene til at ligne en scene fra en gyserfilm.
I nærheden af tandlægeskolen er en rigtig lækker park, og efter jeg afleverede aftrykket, fik jeg knap 2½ time at hygge mig i, inden jeg kunne hente den færdige bøjle. Det var herligt. Jeg spiste medbragt mad på en af bænkene i skyggen af et kæmpe egetræ (hvor er det egentlig simpelt at spise nu!), solen skinnede og højsommeren præger stadig dele af Danmark, skal jeg hilse at sige! Ellers fik jeg den resterende tid til at gå med at læse en bog færdig, jeg begyndte på for 50 år siden.
Jeg nåede bussen perfekt til at fange den anden bus i Randers, så jeg kom hjem uden for meget ventetid. Så skulle Marlene og jeg lave pizza, det var super hyggeligt, og den smagte herregodt!
Så det har alt i alt været en god dag.
Kram hinanden fra mig.
fredag den 31. august 2012
torsdag den 30. august 2012
Kedeligheder
Jeg sidder i en ret kedelig situation.
Jeg har kontaktet den lokale produktionsskole, men jeg må ikke være der, fordi jeg har gået på gymnasiet. Det var ellers min sidste mulighed. Jeg har ikke lavet andet end at søge efter arbejde, aflevere ansøgninger og holde øje med jobindex på nettet.
Jeg har dog lige indbetalt programafgiften til Au Pair programmet via min gamle organisation STS, så nu venter jeg bare på bekræftelse og yderligere oplysninger om processen.
Jeg fik 9000 kr fra familien i Lemvig ved hjemkomst, og jeg gemte lidt fra min studentermiddag med familien, så jeg har godt 12.000 kr at leve på indtil januar. Nu er det så kun 8000 kr siden jeg betalte programafgift. Det vil altså betyde sparetid.. ikke fordi jeg havde tænkt mig at bruge herre mange penge. Men 4 måneder uden arbejde eller skole og ingen penge at bruge er altså opskriften på spild af tid.
På et andet plan er vores hund snart i løbetid, og hun er usædvanligt kærlig, så der sker da andet end ingenting og huspligter.
Jeg kan dog se frem til en ferie med min mormor! Hun inviterede mig gavmildt til Mallorca, så hun kunne få en oplevelse (ligesom mig naturligvis) og så jeg kunne øve mit spanske. Vi tager af sted lørdag d. 8. september og kommer hjem igen lørdagen efter, og det bliver en tur spækket med eventyr, og jeg vil ikke engang tænke på min situation. Ja, I kan høre min selvmedlidenhed går helt i selvsving, men det er altså ikke særlig sjovt at føle, at man spilder sit liv. Jeg er også bare heldig og taknemmelig for, at jeg har et sted at være i mellemtiden og håbe på et mirakel!
Jeg har kontaktet den lokale produktionsskole, men jeg må ikke være der, fordi jeg har gået på gymnasiet. Det var ellers min sidste mulighed. Jeg har ikke lavet andet end at søge efter arbejde, aflevere ansøgninger og holde øje med jobindex på nettet.
Jeg har dog lige indbetalt programafgiften til Au Pair programmet via min gamle organisation STS, så nu venter jeg bare på bekræftelse og yderligere oplysninger om processen.
Jeg fik 9000 kr fra familien i Lemvig ved hjemkomst, og jeg gemte lidt fra min studentermiddag med familien, så jeg har godt 12.000 kr at leve på indtil januar. Nu er det så kun 8000 kr siden jeg betalte programafgift. Det vil altså betyde sparetid.. ikke fordi jeg havde tænkt mig at bruge herre mange penge. Men 4 måneder uden arbejde eller skole og ingen penge at bruge er altså opskriften på spild af tid.
På et andet plan er vores hund snart i løbetid, og hun er usædvanligt kærlig, så der sker da andet end ingenting og huspligter.
Jeg kan dog se frem til en ferie med min mormor! Hun inviterede mig gavmildt til Mallorca, så hun kunne få en oplevelse (ligesom mig naturligvis) og så jeg kunne øve mit spanske. Vi tager af sted lørdag d. 8. september og kommer hjem igen lørdagen efter, og det bliver en tur spækket med eventyr, og jeg vil ikke engang tænke på min situation. Ja, I kan høre min selvmedlidenhed går helt i selvsving, men det er altså ikke særlig sjovt at føle, at man spilder sit liv. Jeg er også bare heldig og taknemmelig for, at jeg har et sted at være i mellemtiden og håbe på et mirakel!
lørdag den 18. august 2012
Meanwhile in Denmark..
Jeg besluttede mig for at ændre lidt på farverne på bloggen, da jeg forleden læste lidt i den selv, og det begyndte ret hurtigt at gøre ondt i øjnene. Jeg synes nu selv, at den er mere læservenlig.
Jeg er allerede begyndt at kede mig ved bare at gå hjemme. Da jeg gik i skole, syntes jeg altid, at ferierne var aaaaaaalt for korte, og at jeg glædede mig til at blive færdig. Jeg tænkte, at jeg ville gå og hygge mig stort, hvis jeg ikke havde noget at lave. Men der fik jeg en lang næse! Hold kæft det er træls at være arbejdsløs. Jeg føler mig som jordens største taber, når jeg bare går hjemme. Jeg har naturligvis ansøgt et par andre familier (bare fordi én familie er dårlig, betyder det ikke, at de alle er dårlige - jeg var bare uheldig), men før jeg hører fra dem, er mit liv jo kommet lidt på standby.
Jeg er hos min kære fader i Randers i skrivende stund, og vi hygger os stort! Jeg har det ikke træls, når jeg er sammen med andre, det kommer lige så snart jeg sidder alene - om jeg er beskæftiget eller ej. I dag var vi været til Randers-ugen et par timer, da det var varmest (yes!). Der foregik ikke så meget - da vi kom, var forlystelserne ikke åbnet endnu, musikken var ikke rigtig i gang, og der skete generelt ikke så meget. Sidste år fik far og jeg en tur i en Rip-båd (2 motorer a' 250 hestekræfter - for syv søren den sejlede stærkt!!), og vi spottede da et lille skib ved navn Lille Bjørn, som gav gratis ture på ca. 20-30 minutter ved 11, 12, 13 og 14-tiden, men da vi kom ved 13 tiden, var de allerede fyldt op, men de sagde, at vi skulle komme igen en time efter, for så kunne vi få en tur. Da far og jeg vendte tilbage knap en time efter, var der ingen tegn af skibet. Vi satte os dog ned og ventede. Et kvarter efter dukkede den op - og slukkede. De havde lige givet en tur uden for programmet og ville ikke sejle mere, fordi der skulle være kaproning. Tak for l... ingenting! Vi fandt dog hurtigt et andet lille skib af en form for metal, hvor man måtte komme om bord og kigge indeni. Mænd i uniformer rendte rundt indeni og en enkelt stod ved en lille landgang. Det var hjemmeværnets mariner, som holder havene sikre. Eller sådan noget. Far og jeg gik rundt og kiggede på styrehuset, motorrummet osv. Der var ret trangt men overraskende rummelig. Skibet så slet ikke så stort ud udefra. Vi gik ned i en lillebitte spisestue, hvor en af de uniformerede rejste sig op, som det naturligste i verden, og viste os lidt rundt og fortalte os om skibet og mandskabets forhold. Det var ret spændende, og vi kom begge med spørgsmål. Udenfor spurgte jeg ham ved landgangen lidt flere spørgsmål, og han virkede oprigtigt glad for min interesse. Han kaldte endda på en af de andre mænd og bad ham komme med nogle brochurer til mig. Jeg så vidst kun en enkelt kvinde i uniform, men det skulle vidst ikke være sjældent, at kvinder også var med. De tager ikke hensyn til køn, sagde manden, og alle sov sammen, spiste sammen - okay, de gik ikke i bad sammen, der var et enkeltmandsbad, og de er 12 mand om bord. Han viste mig endda retningen til havnekontoret, hvor jeg kunne komme og snakke med hjemmeværnsmariner, som var derinde hver mandag om formiddagen. Jeg fik følelsen, at enten er mariner generelt rigtig venlige, eller også er der mangel på dem. Det var i hvert fald en oplevelse, og jeg tror, det kunne være spændende at prøve. Jeg vil ikke smide ideen væk med det samme.
Jeg har ansøgt om Au Pair programmet hos min gamle organisation, STS. Jeg gjorde det allerede for et par dage siden, og jeg skulle modtage noget post i løbet af de næste par dage. Jeg har ønsket at tage tilbage til USA, allerede før jeg kom tilbage til Danmark for 3 år siden. Gud, det er lang tid siden, jeg kan slet ikke forstå det! Nu da jeg ikke skal være i Lemvig alligevel, vil jeg rigtig gerne til USA til januar. Nu har jeg så 4 måneder til at komme i gennem hele ansøgningsprocessen, finde nødvendige papirer, få vaccinationer, skaffe visum osv. Hvis jeg bliver accepteret, skal jeg være af sted i 12 måneder for at passe børn, og ifølge organisationen kan jeg blive i landet en hel måned ekstra og rejse for de penge, jeg har tjent. Der er rigtig mange Au Pairs, som har udnyttet muligheden og været i Grand Canyon, New York, Hollywood, Disneyland, Gulf Shores, taget en tur langs highway 66 osv. Mulighederne er uendelige. Nu må vi se, om jeg bliver accepteret! Ellers... skal jeg nok finde noget at lave!
Mange kram og knus!
Jeg er allerede begyndt at kede mig ved bare at gå hjemme. Da jeg gik i skole, syntes jeg altid, at ferierne var aaaaaaalt for korte, og at jeg glædede mig til at blive færdig. Jeg tænkte, at jeg ville gå og hygge mig stort, hvis jeg ikke havde noget at lave. Men der fik jeg en lang næse! Hold kæft det er træls at være arbejdsløs. Jeg føler mig som jordens største taber, når jeg bare går hjemme. Jeg har naturligvis ansøgt et par andre familier (bare fordi én familie er dårlig, betyder det ikke, at de alle er dårlige - jeg var bare uheldig), men før jeg hører fra dem, er mit liv jo kommet lidt på standby.
Jeg er hos min kære fader i Randers i skrivende stund, og vi hygger os stort! Jeg har det ikke træls, når jeg er sammen med andre, det kommer lige så snart jeg sidder alene - om jeg er beskæftiget eller ej. I dag var vi været til Randers-ugen et par timer, da det var varmest (yes!). Der foregik ikke så meget - da vi kom, var forlystelserne ikke åbnet endnu, musikken var ikke rigtig i gang, og der skete generelt ikke så meget. Sidste år fik far og jeg en tur i en Rip-båd (2 motorer a' 250 hestekræfter - for syv søren den sejlede stærkt!!), og vi spottede da et lille skib ved navn Lille Bjørn, som gav gratis ture på ca. 20-30 minutter ved 11, 12, 13 og 14-tiden, men da vi kom ved 13 tiden, var de allerede fyldt op, men de sagde, at vi skulle komme igen en time efter, for så kunne vi få en tur. Da far og jeg vendte tilbage knap en time efter, var der ingen tegn af skibet. Vi satte os dog ned og ventede. Et kvarter efter dukkede den op - og slukkede. De havde lige givet en tur uden for programmet og ville ikke sejle mere, fordi der skulle være kaproning. Tak for l... ingenting! Vi fandt dog hurtigt et andet lille skib af en form for metal, hvor man måtte komme om bord og kigge indeni. Mænd i uniformer rendte rundt indeni og en enkelt stod ved en lille landgang. Det var hjemmeværnets mariner, som holder havene sikre. Eller sådan noget. Far og jeg gik rundt og kiggede på styrehuset, motorrummet osv. Der var ret trangt men overraskende rummelig. Skibet så slet ikke så stort ud udefra. Vi gik ned i en lillebitte spisestue, hvor en af de uniformerede rejste sig op, som det naturligste i verden, og viste os lidt rundt og fortalte os om skibet og mandskabets forhold. Det var ret spændende, og vi kom begge med spørgsmål. Udenfor spurgte jeg ham ved landgangen lidt flere spørgsmål, og han virkede oprigtigt glad for min interesse. Han kaldte endda på en af de andre mænd og bad ham komme med nogle brochurer til mig. Jeg så vidst kun en enkelt kvinde i uniform, men det skulle vidst ikke være sjældent, at kvinder også var med. De tager ikke hensyn til køn, sagde manden, og alle sov sammen, spiste sammen - okay, de gik ikke i bad sammen, der var et enkeltmandsbad, og de er 12 mand om bord. Han viste mig endda retningen til havnekontoret, hvor jeg kunne komme og snakke med hjemmeværnsmariner, som var derinde hver mandag om formiddagen. Jeg fik følelsen, at enten er mariner generelt rigtig venlige, eller også er der mangel på dem. Det var i hvert fald en oplevelse, og jeg tror, det kunne være spændende at prøve. Jeg vil ikke smide ideen væk med det samme.
Jeg har ansøgt om Au Pair programmet hos min gamle organisation, STS. Jeg gjorde det allerede for et par dage siden, og jeg skulle modtage noget post i løbet af de næste par dage. Jeg har ønsket at tage tilbage til USA, allerede før jeg kom tilbage til Danmark for 3 år siden. Gud, det er lang tid siden, jeg kan slet ikke forstå det! Nu da jeg ikke skal være i Lemvig alligevel, vil jeg rigtig gerne til USA til januar. Nu har jeg så 4 måneder til at komme i gennem hele ansøgningsprocessen, finde nødvendige papirer, få vaccinationer, skaffe visum osv. Hvis jeg bliver accepteret, skal jeg være af sted i 12 måneder for at passe børn, og ifølge organisationen kan jeg blive i landet en hel måned ekstra og rejse for de penge, jeg har tjent. Der er rigtig mange Au Pairs, som har udnyttet muligheden og været i Grand Canyon, New York, Hollywood, Disneyland, Gulf Shores, taget en tur langs highway 66 osv. Mulighederne er uendelige. Nu må vi se, om jeg bliver accepteret! Ellers... skal jeg nok finde noget at lave!
Mange kram og knus!
tirsdag den 14. august 2012
Nye tanker - og Jane Aamund!
I dag har ikke været så slem som jeg havde troet! Jeg havde svært ved at falde i søvn, men det er vel forståeligt nok. Jeg har holdt mig vældigt aktiv, og der har slet ikke været en akavet stemning.
Jeg gik ned i byen for at ændre min adresse tilbage, taget pasbillede (grimt som altid - I kender godt et bestemt ansigtsudtryk man får, når man får taget et billede af én ikk? Jeg fandt ud af, at mit hår har sådan et bestemt billed-udtryk uanset længde! Det opfører sig og sætter sig selv, så snart blitzen går af! Det er skide irriterende; mit pandehår får sådan et knæk og pludselig ser resten ud, som om jeg ikke har redt det i flere dage! Øv, lortehår!) og så fik jeg bestilt et nyt pas, så det burde komme i løbet af de næste 14 dage. Det gik jo op for mig, at hvis jeg skal ud at rejse snart, skulle passet fornys, for det udløber i næste måned. Fedt. Jeg mangler nu faktisk kun at give posthuset besked om gen-adresseændring, ændre biblioteksbase, bankbase og angive læge. Alt det kan jeg ordne, når jeg kommer hjem. Og selvfølgelig finde ud af, hvad jeg skal nu. Jeg vil allerhelst til Spanien og arbejde for virkelig at udmærke mit sprog. Anden prioritet vil være at tage til Tyskland for samme formål.
Jeg lavede pandekager med kødfyld til aftensmad samt et par ekstrapandekager uden noget, for der var ikke nok kød. Da vi havde spist, besluttede Erik sig for at han ville hjem - det gik lige op for mig, at jeg ingen ide har om, hvornår han tog af sted! Eller, jo, nu jeg tænker mig om, så tog han af sted søndag eftermiddag. Irrelevant. Men efter maden kom mormor Kisser med ham, og han gik med det samme hen til Peter og sagde: Hvor meget har du savnet mig? Han er ikke genert eller tilbageholden på nogen måde. Jeg gik så hen til spisebordet, hvor de voksne sag og snakkede. Erik gik amok i pandekagerne, da han så dem, og Kisser ville også have en. Snakken faldt på et 'uheld' forleden, hvor en af Eriks (og Peters gamle) lærere var blevet kørt over. Hun havde gået tur med sin hund og var gået over fodgængerovergangen - og Dumme bag rettet havde haft for meget fart på og bare kørt videre - hun endte med en brækket arm (heldigvis ikke mere) og hunden var død. Det er satme tragisk. Det skulle vidst være et område, hvor folk kører rimelig stærkt. Så kørte samtalen over på andre spader, bl.a. fyren, som Henrik afløst som formand for hans hvad-end-det-er-for-en-sejlklub, han er medlem i. Han havde misbrugt sin magt og gjort to sekretærer gravide! Det havde været sexchikane, for begge var ulykkelige. Og til sidst snakkede de om en fyr, som alle på en måde kender, som udsætter sin kone for vold. Her udbrød Kisser, om hun dog ikke bare kunne hyre nogle rockere, så han kunne få nogle tæv. Men han skulle vidst have for megen magt. Jeg fik ikke fat i så mange detaljer eller hvem han var, kun navnet. Som jeg har glemt nu. Jeg ved ikke, hvorfor de snakkede om sådan nogle røvhuller. Men det må være deres form for sladder herude.
Men jeg har ellers holdt mig aktiv i dag. Jeg har været generelt god til at komme ud og gå, hvis jeg fx skulle købe noget ind, så gå i stedet for at tage bilen (efter jeg var lige ved at bukke bilnøglen forleden og smadre den bagerste højre lygte, har jeg ikke turdet køre i den. Det skete alt sammen første og eneste gang jeg har kørt i den. Den har heller ikke et decideret koplingspunkt, så nej, jeg kører ikke!). Jeg er også blevet helt ferm til at finde rundt! Det er jo selvfølgelig typisk, nu hvor jeg skal hjem i overmorgen. Jeg burde nok begynde at pakke. Bah. Jeg var ude to gange i dag. Første gang i formiddags, hvor jeg skulle have ordnet pas og adresse, og da jeg var færdig, gik jeg rundt for at ose i gågaderne og udforske havneområdet. Jeg gik lidt rundt på molerne og langs selve havnen, og hver gang jeg kiggede ned, var der stimevis af små lange fisk, som glimtede sølv, når solen ramte dem rigtigt! Det var ret specielt, og jeg mener det, at de var der i stimer, hver gang jeg kiggede ned. Jeg ved ikke, hvorfor der var så mange i en havn. Ja, ellers har været en smuk dag! Jeg tror kun, der har været regnvejr en enkelt dag og skyet en anden, ellers har vi haft høj solskin og kun spredte lammeskyer. Det har været fantastisk! Jeg håber ikke, vejret er så slemt hjemme i Ulstrup, jeg kan jo huske at have efterladt en ret deprimerende vejrrytme. Anden gang var midt på eftermiddagen, hvor jeg gik ned for at købe fars til kødfyldet. Jeg er altså ret stolt over, at jeg er blevet så sikker i madlavning. Selvom dette arbejde ikke har vist sig succesfuldt, så har jeg alligevel fået noget ud af det!
Åh jo, jeg har set Jane Aamund! Hun har de sidste par måneder/uger (ved ikke hvor længe) været i København, hvor hun har skrevet på en ny bog, men jeg så hende bakke ud af sin indkørsel! Jeg blev sådan lidt starstruck! Hehe. Jeg opdagede faktisk hendes hus på vejen hjem fra første tur, og på vej ud på anden tur så jeg hende. Jeg har gået forbi det, hver gang jeg har været i byen! Hun er uhyggeligt tynd! Men når hun ikke kan indtage normal mad (har haft halskræft), kan jeg selvfølgelig godt forstå det. Men hun smilede til mig, da jeg gik forbi, og det var naturligvis først senere, at jeg tænkte over, hvem det var. Smooth.
Jeg glæder mig til at se jer igen! Knus.
Jeg gik ned i byen for at ændre min adresse tilbage, taget pasbillede (grimt som altid - I kender godt et bestemt ansigtsudtryk man får, når man får taget et billede af én ikk? Jeg fandt ud af, at mit hår har sådan et bestemt billed-udtryk uanset længde! Det opfører sig og sætter sig selv, så snart blitzen går af! Det er skide irriterende; mit pandehår får sådan et knæk og pludselig ser resten ud, som om jeg ikke har redt det i flere dage! Øv, lortehår!) og så fik jeg bestilt et nyt pas, så det burde komme i løbet af de næste 14 dage. Det gik jo op for mig, at hvis jeg skal ud at rejse snart, skulle passet fornys, for det udløber i næste måned. Fedt. Jeg mangler nu faktisk kun at give posthuset besked om gen-adresseændring, ændre biblioteksbase, bankbase og angive læge. Alt det kan jeg ordne, når jeg kommer hjem. Og selvfølgelig finde ud af, hvad jeg skal nu. Jeg vil allerhelst til Spanien og arbejde for virkelig at udmærke mit sprog. Anden prioritet vil være at tage til Tyskland for samme formål.
Jeg lavede pandekager med kødfyld til aftensmad samt et par ekstrapandekager uden noget, for der var ikke nok kød. Da vi havde spist, besluttede Erik sig for at han ville hjem - det gik lige op for mig, at jeg ingen ide har om, hvornår han tog af sted! Eller, jo, nu jeg tænker mig om, så tog han af sted søndag eftermiddag. Irrelevant. Men efter maden kom mormor Kisser med ham, og han gik med det samme hen til Peter og sagde: Hvor meget har du savnet mig? Han er ikke genert eller tilbageholden på nogen måde. Jeg gik så hen til spisebordet, hvor de voksne sag og snakkede. Erik gik amok i pandekagerne, da han så dem, og Kisser ville også have en. Snakken faldt på et 'uheld' forleden, hvor en af Eriks (og Peters gamle) lærere var blevet kørt over. Hun havde gået tur med sin hund og var gået over fodgængerovergangen - og Dumme bag rettet havde haft for meget fart på og bare kørt videre - hun endte med en brækket arm (heldigvis ikke mere) og hunden var død. Det er satme tragisk. Det skulle vidst være et område, hvor folk kører rimelig stærkt. Så kørte samtalen over på andre spader, bl.a. fyren, som Henrik afløst som formand for hans hvad-end-det-er-for-en-sejlklub, han er medlem i. Han havde misbrugt sin magt og gjort to sekretærer gravide! Det havde været sexchikane, for begge var ulykkelige. Og til sidst snakkede de om en fyr, som alle på en måde kender, som udsætter sin kone for vold. Her udbrød Kisser, om hun dog ikke bare kunne hyre nogle rockere, så han kunne få nogle tæv. Men han skulle vidst have for megen magt. Jeg fik ikke fat i så mange detaljer eller hvem han var, kun navnet. Som jeg har glemt nu. Jeg ved ikke, hvorfor de snakkede om sådan nogle røvhuller. Men det må være deres form for sladder herude.
Men jeg har ellers holdt mig aktiv i dag. Jeg har været generelt god til at komme ud og gå, hvis jeg fx skulle købe noget ind, så gå i stedet for at tage bilen (efter jeg var lige ved at bukke bilnøglen forleden og smadre den bagerste højre lygte, har jeg ikke turdet køre i den. Det skete alt sammen første og eneste gang jeg har kørt i den. Den har heller ikke et decideret koplingspunkt, så nej, jeg kører ikke!). Jeg er også blevet helt ferm til at finde rundt! Det er jo selvfølgelig typisk, nu hvor jeg skal hjem i overmorgen. Jeg burde nok begynde at pakke. Bah. Jeg var ude to gange i dag. Første gang i formiddags, hvor jeg skulle have ordnet pas og adresse, og da jeg var færdig, gik jeg rundt for at ose i gågaderne og udforske havneområdet. Jeg gik lidt rundt på molerne og langs selve havnen, og hver gang jeg kiggede ned, var der stimevis af små lange fisk, som glimtede sølv, når solen ramte dem rigtigt! Det var ret specielt, og jeg mener det, at de var der i stimer, hver gang jeg kiggede ned. Jeg ved ikke, hvorfor der var så mange i en havn. Ja, ellers har været en smuk dag! Jeg tror kun, der har været regnvejr en enkelt dag og skyet en anden, ellers har vi haft høj solskin og kun spredte lammeskyer. Det har været fantastisk! Jeg håber ikke, vejret er så slemt hjemme i Ulstrup, jeg kan jo huske at have efterladt en ret deprimerende vejrrytme. Anden gang var midt på eftermiddagen, hvor jeg gik ned for at købe fars til kødfyldet. Jeg er altså ret stolt over, at jeg er blevet så sikker i madlavning. Selvom dette arbejde ikke har vist sig succesfuldt, så har jeg alligevel fået noget ud af det!
Åh jo, jeg har set Jane Aamund! Hun har de sidste par måneder/uger (ved ikke hvor længe) været i København, hvor hun har skrevet på en ny bog, men jeg så hende bakke ud af sin indkørsel! Jeg blev sådan lidt starstruck! Hehe. Jeg opdagede faktisk hendes hus på vejen hjem fra første tur, og på vej ud på anden tur så jeg hende. Jeg har gået forbi det, hver gang jeg har været i byen! Hun er uhyggeligt tynd! Men når hun ikke kan indtage normal mad (har haft halskræft), kan jeg selvfølgelig godt forstå det. Men hun smilede til mig, da jeg gik forbi, og det var naturligvis først senere, at jeg tænkte over, hvem det var. Smooth.
Jeg glæder mig til at se jer igen! Knus.
mandag den 13. august 2012
Et nyt kapitel
Ja, så kom dagen meget hurtigere, end jeg havde regnet med. Jeg skal ikke arbejde her mere. Lige nu kører jeg lidt på efterchokket, og jeg er selvfølgelig skuffet, men det er ikke fordi, jeg nu står på bar bund! Jeg har masser af muligheder.
Benedicte satte mig ned efter vi havde spist for bare en time siden og sagde, at hun altså var virkelig ked af det, men hun havde indset for sent, at de altså ikke havde brug for hjælp. De kan jo sagtens passe sig selv, og jeg har været meget begrænset sammen med dem - eller, altid været i samme rum og holdt øje med dem, men ikke rigtig leget og underholdt dem. Jeg har ikke lavet så meget andet end husarbejde, og det ville hun hellere hyre en til et par timer om dagen, så jeg kunne komme ud og opleve noget i stedet. Hun vil køre mig hjem på torsdag, hvor hun har fri, og så vil de give mig løn for både denne måned og næste, så jeg står jo ikke alene uden midler. Hun er rigtig ked af, at hun havde indset det for sent, og jeg bærer ikke nag. Jeg er selvfølgelig skuffet og chokeret, men nu har jeg mulighed for at komme ud og opleve det, jeg først ville om et års tid!
Måske tager jeg til Spanien eller Afrika, hvem ved?
Jeg har en hyggelig samtale med Marlene, så jeg er ikke så langt nede.. så de fleste af jer vil se mig igen, før vi regnede med.
Knus
Benedicte satte mig ned efter vi havde spist for bare en time siden og sagde, at hun altså var virkelig ked af det, men hun havde indset for sent, at de altså ikke havde brug for hjælp. De kan jo sagtens passe sig selv, og jeg har været meget begrænset sammen med dem - eller, altid været i samme rum og holdt øje med dem, men ikke rigtig leget og underholdt dem. Jeg har ikke lavet så meget andet end husarbejde, og det ville hun hellere hyre en til et par timer om dagen, så jeg kunne komme ud og opleve noget i stedet. Hun vil køre mig hjem på torsdag, hvor hun har fri, og så vil de give mig løn for både denne måned og næste, så jeg står jo ikke alene uden midler. Hun er rigtig ked af, at hun havde indset det for sent, og jeg bærer ikke nag. Jeg er selvfølgelig skuffet og chokeret, men nu har jeg mulighed for at komme ud og opleve det, jeg først ville om et års tid!
Måske tager jeg til Spanien eller Afrika, hvem ved?
Jeg har en hyggelig samtale med Marlene, så jeg er ikke så langt nede.. så de fleste af jer vil se mig igen, før vi regnede med.
Knus
søndag den 12. august 2012
Familietur til Ribe Vikingecenter
Så har jeg taget hul på en doven søndag! I går var dog kæmpeskægt, og det vil jeg fortælle om nu:
Dagen startede ud ret så chokerende, for Henrik fandt ud af, at huset er blevet invaderet af myrer! Det er jo ubehageligt at se de klamme små dyr indenfor, jeg ved stort set alle jer har prøvet det. Han tøvede dog ikke et sekund med at sprøjte med myregift, så snart han så det, og det direkte på deres 'motorvej'. Da jeg stod op lidt i 8, så jeg ikke blot omkring 50 små myrelig på køkkengulvet i spredte rækker og så en enkelt lille myresoldat, som pilede rundt i zigzag mellem sine døde kammerater, og jeg kunne næsten høre høre den panikskrige 'mayday, MAYDAY!!!' Det var dagens grin!
Vi tog af sted lidt over 9 lige efter morgenmaden og ankom godt to timer senere. Stemningen var ret gearet, for børnene glædede sig naturligvis. Peter og jeg udvekslede erfaringer og oplevelser fra hhv KBH Tivoli (navnligt Dæmonen) og Djurs Sommerland, og anbefalede hinanden stærkt at tage derhen. Ellers sad jeg og nød omgivelserne, vi kørte igennem, for hvor er Vestjylland dog pragtfuldt! Jeg lagde også mærke til, at majsmarkerne så pænede (og lækrere) ud, jo længere syd vi kom. Ærgerligt, jeg er ellers stor tilhænger af majsrov. Nu ved jeg ikke, hvor mange af jer, der er kendt omkring her i vest (jeg gætter på en meget begrænset del), så nu skal jeg udbrede glæden - Vestjylland er sprængfyldt med byer, der har sjove navne! Bare at køre rundt er underholdning nok i sig selv, nu skal I høre: Gummesmark! ... Smøtpøt! ... Bøvlingbjerg! Hvilken fuld svensker har haft for megen indflydelse hos de stakkels landsbyboere?
Lidt over 11 holdt vi ind på Vikingecentrets parkeringsplads og fik indgangsbilletter. En af grundene til at tage af sted, var at Henrik kender en af de vigtigere personer derude, en ved navn Victoria, som var klædt ud (som de alle var) og gav os en rundvisning samt historien om Ribe og vikingerne i området. Hun har talegaverne i orden, hun fortæller virkelig godt! Hun fortalte om tiderne mellem omkring 900 og 700 (f.Kr. må det være), om de forskellige roller i datidens samfund, og hendes 'egen historie' som byens vølve, som havde fået magten af hendes far, som rejste på plyndringstogt, men hendes 'bror' var jaloux osv osv. Hun viste os en død ofret hest samt blotstedet ved siden af, hvor gæster faktisk lagde ting på uden opfordring, så den ene dag ville der være et æble, penge, et horn og måske en kniv og kop, mens pengene kunne være taget en anden dag - Guderne må jo have krævet dem ;) sikkert... Vi så hvor de sov, hvordan de farvede garn (for de både farver, karter, syer og laver stoffet selv der!), hvor bygningerne var, hvor de sov ('de', som i dem, der arbejder der), hvor de lavede mad, osv osv. I løbet af dagen var der naturligvis aktiviteter hovedsageligt for børnene såsom lav en mønt, skyd med bue og pil, krigertræning, lav perler osv. Erik var meget opsat på at komme til krigertræning ved 1 tiden, mens Peter hellere ville lave et brød. Henrik tog Erik med ned for at melde ham til krigertræning, mens jeg fulgte med Benedicte og Peter, hvor P og jeg lavede et fladbrød (vi fik en bolle på størrelse med en 5 krone, som vi skulle trykke flade og stege på en jernpande over bål. Det smagte såmænd udmærket, og bagefter gik vi hen på træningspladsen for at overvære Erik blive en rigtig kriger. Victoria havde fortalt, at 'træneren' Bjørn råbte rigtig højt, og at det oftere var reglen end undtagelsen at børn begyndte at græde. Jeg tænkte lige okay, for da vi kom derhen, kunne vi netop høre ham langt væk fra! Jeg tror han må have været midt i tyverne, havde mørkt hår og et imponerende hageskæg. Meget høj og ranglet var han med blåt vikingetøj på og en ordentlig jernøkse over skulderen. Jeg har aldrig hørt nogen råbe så højt! Selv ikke, når nogen har været oppe at skændes derhjemme (nævner ingen navne, mor). Efter forklaringer og illustreringer på en række udfald og angreb med 'sværdet' (en træpind) samt parering med skjold, satte han de små børn til at slås med hinanden, som dog endte med at børnene angreb deres forældre. Alt imens Bjørn brølede (hihi). Så delte han dem op i to hold, hvor de skulle lave en skjoldmur. Det var lidt svært, tror jeg, for der var børn både fra England, Holland, Tyskland og Spanien, så Bjørn gav alle instrukser på dansk, engelsk og af og til tysk, og det tog lidt tid for børnene at forstå. Men overfor hinanden endte de med de små skjold foran sig. Så råbte Bjørn til det ene hold: Er i klar? Småt mumlen hørtes. Det var ikke acceptabelt, så han brølede: ER I KLAAAAAR?! Jaaaaa, sagde børnene. Så gik bjørn over til det andet hold: ER I KLAAR? Så skreg en enkelt pige som den eneste på holdet som sit svar - et øredøvende pigeskrig. Der blev bare heeelt stille. Så gnubbede Bjørn sit øre og råbte: That's why we don't bring women to war!!! Og naturligvis begyndte alle at le, mens den stakkels pige rødmede. Vi spiste lige efter krigertræningen. Jeg havde svært ved at blande mig uden om, da Erik nægtede at spise. Han havde også nægtet at spise morgenmad, selvom det var betingelsen for at komme med og få træsværdet, som han fik alligevel. De fik ham endelig lokket til at spise en frikadelle, og prøvede med endnu en frikadelle, men der skulle løfter om donuts og is til, før han stoppede det hele i munden.. i én mundfuld.. kort efter gik han over bag nogle buske, hvor Peter stod, og så kom han tilbage og forlangte sin donut.. Ungen troede jo, vi var dumme, altså, som om vi ikke havde hørt og/eller regnet ud at han havde spyttet frikadellen ud igen.. og så fik han gudhjælpemig alligevel en chokolademuffin. Mit blod ville koge over, hvis det var min unge.. Jesus Kristus hvor var jeg sur.. men det er ikke min sag at blande mig.. Vi spiste og havde fået rundvisning med nogle af familiens venner, Franz og Birthe, og de var rigtig søde. Det var en tradition, at Henrik, Benedicte og ungerne tager hjem til F og B til aftensmad, så det blive ligeså aftalt til frokosten. Peter og Erik rendte rundt på en fantastisk legeplads, mens de voksne snakker, og jeg fik en del billeder derfra. Det er sådan et sted, jeg ville ønske, at jeg stadig var 10 år. Vi gik så over for at snitte en træpind på gammeldags facon med at sidde overskrævs på en planke, bruge benene til at lave et tryk ned over pinden og så bruge et blad med to håndtag. Erik og Peter diskuterede, hvad de ville lave hver især med deres 30 cm lange pind:
Erik: jeg vil lave et spyd!
Peter: jeg vil prøve at lave en le!
Her var det svært at holde masken, så jeg spurgte i stedet, hvordan han ville det. Sjovt nok gjorde Erik det bedst med at snitte. Vi gik over til bålet for at Erik også kunne lave et fladbrød. Ingen var der til at starte med, men da der først var 'kunder i butikken', begyndte folk at strømme til, hvor børnene også blev opmuntret af båldamen til at lave et. Folk blev imidlertid stående og kiggede, så det blev snart kendt at det var hollandske turister, og der fik jeg brugt mit tyske! Jeg fandt ud af, da jeg var på spansk sprogrejse i Salamanca, at hollænderne og os andre tysktalere på mit hold sagtens kunne forstå hinanden, så der ved bålet fik jeg forklaret, at alle måtte stege fladbrød og en forkortet procedure med mange håndfagter. Man skulle ellers tro, at man sådan et sted hyrede lidt flere mennesker, som kunne snakke andre sprog, men.. der var jeg altså den eneste tysktaler. Det udviklede sig til en ret sjov samtale, for ved 'nødsituationer' opdager man altså hurtigt, hvor meget ens sprogkunnen egentlig rækker, og vi begyndte så at udveksle historier om hinandens ferier. Hollandsk er virkelig ikke så svært at forstå. Inden vi tog hjem, skulle vi selvfølgelig også prøve at skyde med bue og pil! En ung fyr hjalp de yngre børn, mens jeg og Henrik havde en på min alder til assistance. Han var okay snakkesalig, og jeg fandt ud af, at han havde været der i et helt år for at arbejde! Det er altså ret sejt, for de sover jo udenfor og spiser udenfor og laver alt udenfor. Det har gået og rislet i mit blod (på den gode måde) ved tanken om at arbejde sådan et sted. Det kunne da være jævnt sjovt, når jeg er så glad for lejrliv. Men ja, så tog vi mod Franz og Birthes hus i Esbjerg 15.50. Jeg blev ret imponeret af synet af nogle enorme vindmøller, som lå ikke 30 meter fra vejen! De var i klynger af 8, hvor jeg kunne se 5 klynger vindmøller bare på vejens højre side spredt ud over ens synsvidde.
Det sjoveste/pinligste skete, da vi tankede på Shell i Esbjerg! Vi holdt og ventede bag en hvid varevogn. Jeg havde mine solbriller på, for vejret havde været smerteligt (for øjnene) med os hele dagen. Jeg spottede en sort fyr i de der hvide workout-undertrøjer og shorts ved en grim rød volvo-agtig bil (ja spørg mig ikke, hvilken bil det præcis var - den var rød og grim!) og kiggede mod os. Han havde en sjov frisure, og jeg løftede på solbrillerne for at se den bedre - jeg tror, at han troede jeg kiggede efter ham (i kender godt det der løfter-på-solbrillerne-blik, fyre sender piger, de synes er lækre, i film) så han lavede et nik, hvor han kastede hovedet kort opad. Det ser man også på film. Han havde en rigtig træls attitude, og jeg blev så flov! Benedicte grinede af det, da jeg fortalte hende det. Heldigvis forsvandt fyren kort tid efter. På farten igen, så vi alle en kvinde på cykel, der tabte sin 1½ liter cola bag sig. Den landede og gav sig til at sprutte sit indhold ud over det hele og lignede på alle måder den slags fyrværkeri, man hænger op på muren, som kører rundt i cirkler omkring sig selv! - og hun kørte bare videre! Vi diskuterede også vidt og bredt resten af vejen om hun ignorerede det eller ikke havde opfattet det. Vi ankom endelig hos Franz og Birthe - og hvilken fantastisk have de dog har! En stor græsplæne med volierer omkransende! De var hele vejen rundt langs kanten af plænen samt et par bure indendørs. Birthe havde brugt 7 år på at samle alt fra Amherst fasaner til bittesmå fugle med både tre og fire farver i fjerdragten. Jeg var især vild med nogle små buttede fugle, der gik i bunden af de fleste volierer og pikkede frø. De var vidst af en eller anden kinesisk race - totalt søde! De havde også en enorm berner sennen ved navn Baloo, som bjørnen i Junglebogen. Den var så sød og bamset og et rigtigt brushovede - han styrtede rundt i haven af spænding, da han først havde vænnet sig til os. Jeg lærte hurtigt, at Franz er skideirriterende! Han lavede et bål i en.. bålgryde..? fordi Peter og Erik elsker at stege pølser over ild. Da de fik pølserne og grillpindene, kommanderede han mig over for at holde øje - alt imens han snakkede til mig, som om jeg var på deres alder - samtidig med at han lagde rigtig mad over deres egen grill. Hvad havde han regnet med? For det første hader jeg pølser, for det andet bliver jeg betalt for at passe drengene - i hverdagen. Jeg vil hjertens gerne gøre alt for Benedicte og Henrik (de betaler), men jeg nægter at blive kostet rundt med af en fremmed med gammeldags synspunkter - for ja, Birthe lavede al maden. Ej undskyld, jeg mener det ikke så slemt. Jeg blev bare lidt sur. Henrik kom også over for at stege pølser og flutes. Det var dog knapt så hyggeligt, da Franz selv satte sig over direkte ved siden af mig. Henrik hyggede sig og styrede brødene (umuligt at skrive flute i bestemt flertal!), men da han satte dem over, og Franz mærkede at de var kolde, sagde han, at de var kolde. Jeg reagerede ikke, for jeg troede at han snakkede til Henrik eller i anden fald at han selv ville gøre noget ved det. Så gentog han sig selv og daskede mig gudhjælpemig på skulderen! Jeg havde kun sat mig for at hygge mig med Henrik og børnene, ikke for at varte ham op. Jeg ved ikke, hvad han troede jeg var. Jeg bad ham om at gøre det selv, hvis han ville have flutes. Derefter holdt han heldigvis op med at snakke til mig, og jeg henvendte mig kun til familien og Birthe. Jeg ved godt, jeg lyder som en sæk eller som om jeg overdriver, men I skulle have været der! Hans attitude var frygtelig, og han opførte sig på alle måder overlegen. Jeg er sikker på, at samtlige kvinder i mit liv ville have reageret kraftigere end mig! Det blev trods alt en hyggelig aften. Henrik blev rigtig gode venner med Baloo, og maden var lækker.
Jeg er begyndt at forelske mig i området. Vi kørte hjem i tusmørke, landskabet var mørkt og himlen lyseblå med orange skyer fra solnedgangen. Naturen bliver ikke mindre smuk, hvis man ikke kan se det hele! Ved ankomst til bygrænsen i Lemvig kan man se ud over vandet og bakkerne på den anden side. På nævnte bakker var små lys med jævne mellemrum, som afspejlede sig i vandet, og alt var bare helt fantastisk. Stemningen især! Der havde hersket en behagelig stilhed hele vejen hjem, hvor Peter havde sovet på Benedictes skulder, og Henrik havde kommet med et par enkelte kommentarer, men ellers var der kun bilens brummen. Vi var hjemme kl. 22.24, altså en tur på over 12 timer! Det var dog det hele værd, og noget jeg håber at gøre igen!
For næsten to timer siden sad ungerne på ryglænet og armlænet, mens jeg skrev, og legede med mit i håret - det er virkelig lækkert! De er super gode til det! Pludselig begyndte Peter at synge temamelodien på Perry/Agent P fra Phineas og Ferb (Disney channel program), jeg fortsætter, hvor han stoppede, og til sidst følger Erik trop. Det var ret sjovt. Da Peter gik udenfor, havde Erik og jeg stolen for os selv, og E fortsætter med at nulre mit hår. Ud af det blå udbryder han "englehår!". Jeg bliver ret overrasket, for jeg har ofte fået det at vide af veninderne, men han er 6 år og har aldrig hørt det før, så jeg ved ikke, hvor han har det fra. Det er da ikke noget, der lige dukker op i enhver 6-årig drengs ordforråd, er det? Det næste øjeblik dækker han mit ansigt med selvsamme hår og kalder mig en behåret abe. Så meget for den kompliment...
Her kan I se billederne
Og ja, der er ret mange.. jeg tager mange billeder.. og de sidste er ikke i rækkefølge, som I nok kan regne ud, for de første to millioner billeder er taget med min mobil, mens de sidste nogle og 40 er taget med mit kamera, som løb tør for strøm næsten lige da vi var nået derud (ja, typisk at glemme at lade det op.. ingen kommentarer tak..)
Dagen startede ud ret så chokerende, for Henrik fandt ud af, at huset er blevet invaderet af myrer! Det er jo ubehageligt at se de klamme små dyr indenfor, jeg ved stort set alle jer har prøvet det. Han tøvede dog ikke et sekund med at sprøjte med myregift, så snart han så det, og det direkte på deres 'motorvej'. Da jeg stod op lidt i 8, så jeg ikke blot omkring 50 små myrelig på køkkengulvet i spredte rækker og så en enkelt lille myresoldat, som pilede rundt i zigzag mellem sine døde kammerater, og jeg kunne næsten høre høre den panikskrige 'mayday, MAYDAY!!!' Det var dagens grin!
Vi tog af sted lidt over 9 lige efter morgenmaden og ankom godt to timer senere. Stemningen var ret gearet, for børnene glædede sig naturligvis. Peter og jeg udvekslede erfaringer og oplevelser fra hhv KBH Tivoli (navnligt Dæmonen) og Djurs Sommerland, og anbefalede hinanden stærkt at tage derhen. Ellers sad jeg og nød omgivelserne, vi kørte igennem, for hvor er Vestjylland dog pragtfuldt! Jeg lagde også mærke til, at majsmarkerne så pænede (og lækrere) ud, jo længere syd vi kom. Ærgerligt, jeg er ellers stor tilhænger af majsrov. Nu ved jeg ikke, hvor mange af jer, der er kendt omkring her i vest (jeg gætter på en meget begrænset del), så nu skal jeg udbrede glæden - Vestjylland er sprængfyldt med byer, der har sjove navne! Bare at køre rundt er underholdning nok i sig selv, nu skal I høre: Gummesmark! ... Smøtpøt! ... Bøvlingbjerg! Hvilken fuld svensker har haft for megen indflydelse hos de stakkels landsbyboere?
Lidt over 11 holdt vi ind på Vikingecentrets parkeringsplads og fik indgangsbilletter. En af grundene til at tage af sted, var at Henrik kender en af de vigtigere personer derude, en ved navn Victoria, som var klædt ud (som de alle var) og gav os en rundvisning samt historien om Ribe og vikingerne i området. Hun har talegaverne i orden, hun fortæller virkelig godt! Hun fortalte om tiderne mellem omkring 900 og 700 (f.Kr. må det være), om de forskellige roller i datidens samfund, og hendes 'egen historie' som byens vølve, som havde fået magten af hendes far, som rejste på plyndringstogt, men hendes 'bror' var jaloux osv osv. Hun viste os en død ofret hest samt blotstedet ved siden af, hvor gæster faktisk lagde ting på uden opfordring, så den ene dag ville der være et æble, penge, et horn og måske en kniv og kop, mens pengene kunne være taget en anden dag - Guderne må jo have krævet dem ;) sikkert... Vi så hvor de sov, hvordan de farvede garn (for de både farver, karter, syer og laver stoffet selv der!), hvor bygningerne var, hvor de sov ('de', som i dem, der arbejder der), hvor de lavede mad, osv osv. I løbet af dagen var der naturligvis aktiviteter hovedsageligt for børnene såsom lav en mønt, skyd med bue og pil, krigertræning, lav perler osv. Erik var meget opsat på at komme til krigertræning ved 1 tiden, mens Peter hellere ville lave et brød. Henrik tog Erik med ned for at melde ham til krigertræning, mens jeg fulgte med Benedicte og Peter, hvor P og jeg lavede et fladbrød (vi fik en bolle på størrelse med en 5 krone, som vi skulle trykke flade og stege på en jernpande over bål. Det smagte såmænd udmærket, og bagefter gik vi hen på træningspladsen for at overvære Erik blive en rigtig kriger. Victoria havde fortalt, at 'træneren' Bjørn råbte rigtig højt, og at det oftere var reglen end undtagelsen at børn begyndte at græde. Jeg tænkte lige okay, for da vi kom derhen, kunne vi netop høre ham langt væk fra! Jeg tror han må have været midt i tyverne, havde mørkt hår og et imponerende hageskæg. Meget høj og ranglet var han med blåt vikingetøj på og en ordentlig jernøkse over skulderen. Jeg har aldrig hørt nogen råbe så højt! Selv ikke, når nogen har været oppe at skændes derhjemme (nævner ingen navne, mor). Efter forklaringer og illustreringer på en række udfald og angreb med 'sværdet' (en træpind) samt parering med skjold, satte han de små børn til at slås med hinanden, som dog endte med at børnene angreb deres forældre. Alt imens Bjørn brølede (hihi). Så delte han dem op i to hold, hvor de skulle lave en skjoldmur. Det var lidt svært, tror jeg, for der var børn både fra England, Holland, Tyskland og Spanien, så Bjørn gav alle instrukser på dansk, engelsk og af og til tysk, og det tog lidt tid for børnene at forstå. Men overfor hinanden endte de med de små skjold foran sig. Så råbte Bjørn til det ene hold: Er i klar? Småt mumlen hørtes. Det var ikke acceptabelt, så han brølede: ER I KLAAAAAR?! Jaaaaa, sagde børnene. Så gik bjørn over til det andet hold: ER I KLAAR? Så skreg en enkelt pige som den eneste på holdet som sit svar - et øredøvende pigeskrig. Der blev bare heeelt stille. Så gnubbede Bjørn sit øre og råbte: That's why we don't bring women to war!!! Og naturligvis begyndte alle at le, mens den stakkels pige rødmede. Vi spiste lige efter krigertræningen. Jeg havde svært ved at blande mig uden om, da Erik nægtede at spise. Han havde også nægtet at spise morgenmad, selvom det var betingelsen for at komme med og få træsværdet, som han fik alligevel. De fik ham endelig lokket til at spise en frikadelle, og prøvede med endnu en frikadelle, men der skulle løfter om donuts og is til, før han stoppede det hele i munden.. i én mundfuld.. kort efter gik han over bag nogle buske, hvor Peter stod, og så kom han tilbage og forlangte sin donut.. Ungen troede jo, vi var dumme, altså, som om vi ikke havde hørt og/eller regnet ud at han havde spyttet frikadellen ud igen.. og så fik han gudhjælpemig alligevel en chokolademuffin. Mit blod ville koge over, hvis det var min unge.. Jesus Kristus hvor var jeg sur.. men det er ikke min sag at blande mig.. Vi spiste og havde fået rundvisning med nogle af familiens venner, Franz og Birthe, og de var rigtig søde. Det var en tradition, at Henrik, Benedicte og ungerne tager hjem til F og B til aftensmad, så det blive ligeså aftalt til frokosten. Peter og Erik rendte rundt på en fantastisk legeplads, mens de voksne snakker, og jeg fik en del billeder derfra. Det er sådan et sted, jeg ville ønske, at jeg stadig var 10 år. Vi gik så over for at snitte en træpind på gammeldags facon med at sidde overskrævs på en planke, bruge benene til at lave et tryk ned over pinden og så bruge et blad med to håndtag. Erik og Peter diskuterede, hvad de ville lave hver især med deres 30 cm lange pind:
Erik: jeg vil lave et spyd!
Peter: jeg vil prøve at lave en le!
Her var det svært at holde masken, så jeg spurgte i stedet, hvordan han ville det. Sjovt nok gjorde Erik det bedst med at snitte. Vi gik over til bålet for at Erik også kunne lave et fladbrød. Ingen var der til at starte med, men da der først var 'kunder i butikken', begyndte folk at strømme til, hvor børnene også blev opmuntret af båldamen til at lave et. Folk blev imidlertid stående og kiggede, så det blev snart kendt at det var hollandske turister, og der fik jeg brugt mit tyske! Jeg fandt ud af, da jeg var på spansk sprogrejse i Salamanca, at hollænderne og os andre tysktalere på mit hold sagtens kunne forstå hinanden, så der ved bålet fik jeg forklaret, at alle måtte stege fladbrød og en forkortet procedure med mange håndfagter. Man skulle ellers tro, at man sådan et sted hyrede lidt flere mennesker, som kunne snakke andre sprog, men.. der var jeg altså den eneste tysktaler. Det udviklede sig til en ret sjov samtale, for ved 'nødsituationer' opdager man altså hurtigt, hvor meget ens sprogkunnen egentlig rækker, og vi begyndte så at udveksle historier om hinandens ferier. Hollandsk er virkelig ikke så svært at forstå. Inden vi tog hjem, skulle vi selvfølgelig også prøve at skyde med bue og pil! En ung fyr hjalp de yngre børn, mens jeg og Henrik havde en på min alder til assistance. Han var okay snakkesalig, og jeg fandt ud af, at han havde været der i et helt år for at arbejde! Det er altså ret sejt, for de sover jo udenfor og spiser udenfor og laver alt udenfor. Det har gået og rislet i mit blod (på den gode måde) ved tanken om at arbejde sådan et sted. Det kunne da være jævnt sjovt, når jeg er så glad for lejrliv. Men ja, så tog vi mod Franz og Birthes hus i Esbjerg 15.50. Jeg blev ret imponeret af synet af nogle enorme vindmøller, som lå ikke 30 meter fra vejen! De var i klynger af 8, hvor jeg kunne se 5 klynger vindmøller bare på vejens højre side spredt ud over ens synsvidde.
Det sjoveste/pinligste skete, da vi tankede på Shell i Esbjerg! Vi holdt og ventede bag en hvid varevogn. Jeg havde mine solbriller på, for vejret havde været smerteligt (for øjnene) med os hele dagen. Jeg spottede en sort fyr i de der hvide workout-undertrøjer og shorts ved en grim rød volvo-agtig bil (ja spørg mig ikke, hvilken bil det præcis var - den var rød og grim!) og kiggede mod os. Han havde en sjov frisure, og jeg løftede på solbrillerne for at se den bedre - jeg tror, at han troede jeg kiggede efter ham (i kender godt det der løfter-på-solbrillerne-blik, fyre sender piger, de synes er lækre, i film) så han lavede et nik, hvor han kastede hovedet kort opad. Det ser man også på film. Han havde en rigtig træls attitude, og jeg blev så flov! Benedicte grinede af det, da jeg fortalte hende det. Heldigvis forsvandt fyren kort tid efter. På farten igen, så vi alle en kvinde på cykel, der tabte sin 1½ liter cola bag sig. Den landede og gav sig til at sprutte sit indhold ud over det hele og lignede på alle måder den slags fyrværkeri, man hænger op på muren, som kører rundt i cirkler omkring sig selv! - og hun kørte bare videre! Vi diskuterede også vidt og bredt resten af vejen om hun ignorerede det eller ikke havde opfattet det. Vi ankom endelig hos Franz og Birthe - og hvilken fantastisk have de dog har! En stor græsplæne med volierer omkransende! De var hele vejen rundt langs kanten af plænen samt et par bure indendørs. Birthe havde brugt 7 år på at samle alt fra Amherst fasaner til bittesmå fugle med både tre og fire farver i fjerdragten. Jeg var især vild med nogle små buttede fugle, der gik i bunden af de fleste volierer og pikkede frø. De var vidst af en eller anden kinesisk race - totalt søde! De havde også en enorm berner sennen ved navn Baloo, som bjørnen i Junglebogen. Den var så sød og bamset og et rigtigt brushovede - han styrtede rundt i haven af spænding, da han først havde vænnet sig til os. Jeg lærte hurtigt, at Franz er skideirriterende! Han lavede et bål i en.. bålgryde..? fordi Peter og Erik elsker at stege pølser over ild. Da de fik pølserne og grillpindene, kommanderede han mig over for at holde øje - alt imens han snakkede til mig, som om jeg var på deres alder - samtidig med at han lagde rigtig mad over deres egen grill. Hvad havde han regnet med? For det første hader jeg pølser, for det andet bliver jeg betalt for at passe drengene - i hverdagen. Jeg vil hjertens gerne gøre alt for Benedicte og Henrik (de betaler), men jeg nægter at blive kostet rundt med af en fremmed med gammeldags synspunkter - for ja, Birthe lavede al maden. Ej undskyld, jeg mener det ikke så slemt. Jeg blev bare lidt sur. Henrik kom også over for at stege pølser og flutes. Det var dog knapt så hyggeligt, da Franz selv satte sig over direkte ved siden af mig. Henrik hyggede sig og styrede brødene (umuligt at skrive flute i bestemt flertal!), men da han satte dem over, og Franz mærkede at de var kolde, sagde han, at de var kolde. Jeg reagerede ikke, for jeg troede at han snakkede til Henrik eller i anden fald at han selv ville gøre noget ved det. Så gentog han sig selv og daskede mig gudhjælpemig på skulderen! Jeg havde kun sat mig for at hygge mig med Henrik og børnene, ikke for at varte ham op. Jeg ved ikke, hvad han troede jeg var. Jeg bad ham om at gøre det selv, hvis han ville have flutes. Derefter holdt han heldigvis op med at snakke til mig, og jeg henvendte mig kun til familien og Birthe. Jeg ved godt, jeg lyder som en sæk eller som om jeg overdriver, men I skulle have været der! Hans attitude var frygtelig, og han opførte sig på alle måder overlegen. Jeg er sikker på, at samtlige kvinder i mit liv ville have reageret kraftigere end mig! Det blev trods alt en hyggelig aften. Henrik blev rigtig gode venner med Baloo, og maden var lækker.
Jeg er begyndt at forelske mig i området. Vi kørte hjem i tusmørke, landskabet var mørkt og himlen lyseblå med orange skyer fra solnedgangen. Naturen bliver ikke mindre smuk, hvis man ikke kan se det hele! Ved ankomst til bygrænsen i Lemvig kan man se ud over vandet og bakkerne på den anden side. På nævnte bakker var små lys med jævne mellemrum, som afspejlede sig i vandet, og alt var bare helt fantastisk. Stemningen især! Der havde hersket en behagelig stilhed hele vejen hjem, hvor Peter havde sovet på Benedictes skulder, og Henrik havde kommet med et par enkelte kommentarer, men ellers var der kun bilens brummen. Vi var hjemme kl. 22.24, altså en tur på over 12 timer! Det var dog det hele værd, og noget jeg håber at gøre igen!
For næsten to timer siden sad ungerne på ryglænet og armlænet, mens jeg skrev, og legede med mit i håret - det er virkelig lækkert! De er super gode til det! Pludselig begyndte Peter at synge temamelodien på Perry/Agent P fra Phineas og Ferb (Disney channel program), jeg fortsætter, hvor han stoppede, og til sidst følger Erik trop. Det var ret sjovt. Da Peter gik udenfor, havde Erik og jeg stolen for os selv, og E fortsætter med at nulre mit hår. Ud af det blå udbryder han "englehår!". Jeg bliver ret overrasket, for jeg har ofte fået det at vide af veninderne, men han er 6 år og har aldrig hørt det før, så jeg ved ikke, hvor han har det fra. Det er da ikke noget, der lige dukker op i enhver 6-årig drengs ordforråd, er det? Det næste øjeblik dækker han mit ansigt med selvsamme hår og kalder mig en behåret abe. Så meget for den kompliment...
Her kan I se billederne
Og ja, der er ret mange.. jeg tager mange billeder.. og de sidste er ikke i rækkefølge, som I nok kan regne ud, for de første to millioner billeder er taget med min mobil, mens de sidste nogle og 40 er taget med mit kamera, som løb tør for strøm næsten lige da vi var nået derud (ja, typisk at glemme at lade det op.. ingen kommentarer tak..)
fredag den 10. august 2012
Om sjove anmeldelser
Når jeg bare render rundt i huset og arbejder eller holder øje med ungerne, hører jeg lydbøger. Kæmpe hit! Jeg tror den gennemsnitslige lydbog varer omkring 13 timer, så hvis jeg starter kl 9 om morgenen og fortsætter til Benedicte kommer hjem til spisetid kl. halv 6, er det godt 8½ time, jeg får kørt igennem. Hvis jeg også fortsætter, som jeg gør som regel, når vi går hver til sit omkring kl 9 om aftenen, kan endnu to timer blive dækket. Det vil sige at jeg kan 'læse' næsten en bog om dagen. Indtil videre har jeg fået læst Sense and Sensibility af Jane Austen, Stormfront af Jim Butcher samt er godt halvvejs igennem Emma af Jane Austen og efterfølgeren til Stormfront (Fool Moon). Jeg har ellers smålæst et par bøger på min ebog (Kindle). Mine ører er godt ømme efter hovedtelefonerne! Så jeg overvejer om jeg skal begynde at se nogle film i stedet... eller anden aktivitet, der ikke inkluderer eller giver mulighed for anden lyd. Og ellers glæder jeg mig til børnene starter i skole, så jeg kan bruge anlægget på væggen i spisestuen og have mulighed for at skrue helt op! Det kribler helt i maven! Så kan jeg høre præcis, hvad jeg vil (ond latter)!
Jeg har en lasagne i ovnen og hele huset stinker af hvidløg. Stakkels Benedicte når hun kommer indenfor. Jeg er bange for, at hun falder om..
I USA og efterhånden meget af Europa er bogen Fifty Shades of Grey blevet udbredt med stor succes, og jeg vil jo gerne følge lidt med, så jeg gik ind på en af mine yndlingshjemmesider, Goodreads.com som er både forfattere og læsere, som skriver anmeldelser, kommentarer og vurderer alverdens bøger. Jeg går tit derind for at blive opdateret og læse anmeldelser af bøger, inden jeg låner eller skaffer dem. Jeg stødte så på denne fantastisk sjove kommentar/anmeldelse (på engelsk) af en privatperson, og til jer der er nogenlunde komfortable i sproget og har lyst til det, synes jeg skulle se det! Det er den mest negative og sarkastiske mening, jeg nogensinde har stødt på, og hun kommer med talløse uvurderlige udbrud såsom (hovedpersonen i bogen snakker åbenbart meget om sin 'indre gudinde'): "Speaking of crap, if I ever, ever ever have to hear/read the words "inner goddess" again, I'm going to construct a pyre out of tampons and maxi pads, light it, and toss unsuspecting women into it."
Det skal lige siges, at bogen bliver betegnet som 'Mommy porn', altså mor-porno og der skulle være en del S&M i, så I skal ikke lige pludselig blive chokerede over antallet af bandeord, snak om 'deep throating' eller BDSM (står for noget med bondage, et eller andet, sadisme og masochisme). Stadig interesserede i kommentaren? Den er virkelig sjov med videobilleder til at understrege anmelderens mening!
Her er den!
Ellers sker der ikke så meget i barnepigeverdenen..
Jeg håber, I har det godt allesammen!
Knus
Jeg har en lasagne i ovnen og hele huset stinker af hvidløg. Stakkels Benedicte når hun kommer indenfor. Jeg er bange for, at hun falder om..
I USA og efterhånden meget af Europa er bogen Fifty Shades of Grey blevet udbredt med stor succes, og jeg vil jo gerne følge lidt med, så jeg gik ind på en af mine yndlingshjemmesider, Goodreads.com som er både forfattere og læsere, som skriver anmeldelser, kommentarer og vurderer alverdens bøger. Jeg går tit derind for at blive opdateret og læse anmeldelser af bøger, inden jeg låner eller skaffer dem. Jeg stødte så på denne fantastisk sjove kommentar/anmeldelse (på engelsk) af en privatperson, og til jer der er nogenlunde komfortable i sproget og har lyst til det, synes jeg skulle se det! Det er den mest negative og sarkastiske mening, jeg nogensinde har stødt på, og hun kommer med talløse uvurderlige udbrud såsom (hovedpersonen i bogen snakker åbenbart meget om sin 'indre gudinde'): "Speaking of crap, if I ever, ever ever have to hear/read the words "inner goddess" again, I'm going to construct a pyre out of tampons and maxi pads, light it, and toss unsuspecting women into it."
Det skal lige siges, at bogen bliver betegnet som 'Mommy porn', altså mor-porno og der skulle være en del S&M i, så I skal ikke lige pludselig blive chokerede over antallet af bandeord, snak om 'deep throating' eller BDSM (står for noget med bondage, et eller andet, sadisme og masochisme). Stadig interesserede i kommentaren? Den er virkelig sjov med videobilleder til at understrege anmelderens mening!
Her er den!
Ellers sker der ikke så meget i barnepigeverdenen..
Jeg håber, I har det godt allesammen!
Knus
torsdag den 9. august 2012
Oh happy day!
Jeg skrev ikke igår af den simple grund at der ikke var så meget at fortælle. Jeg lavede fars spaghetti og kødsovs til aftensmad og jeg fik det så tæt på hans som jeg overhovedet kunne! Så jeg var ganske tilfreds. Hen på eftermiddagen spurgte Erik om jeg ville se Scooby Doo og Søuhyrets forbandelse med ham inde på værelset, og naturligvis ville jeg da det! Det er dejligt, at han endelig er ved at åbne op for mig og lade mig være med. Noah er på besøg igen igen. Han tog først hjem i går, da vi skulle til at sætte os og spise. Måske skulle jeg bare tage det som en selvfølgelighed..
Det er svært at komme udenfor med alle graverierne omkring huset, man skulle tro, at arbejderne var ved at lave en voldgrav! Helt seriøst, det er tre meter dybe huller halvvejs rundt om huset, så det er en udfordring bare at hente de friske pottekrydderier som i 'fugleflugt' er 3 meter fra hoveddøren. Jeg lægger snart billeder ud igen, så hold øje, så kan I se det.
Jeg har for nyligt fået smag for jordnøddesmør igen (da jeg boede i USA, gik jeg og spiste det direkte fra krukken, og til sidst fik jeg bare nok af det, så jeg har ikke rørt det siden), og jeg havde lidt af en nedtur i tirsdags, men så fik jeg en impuls og fulgte den; tog en kølig banan og smurte lidt jordnøddesmør på - og det smagte simpelthen så godt! Så i dag tog jeg skridtet videre og smurte en Elvis sandwich, altså ristet toastbrød med et lag jordnøddesmør og så tykke bananskiver ovenpå.... og jeg kan ikke engang begynde at beskrive, hvor højt mine smagsløg sang. Det er et kæmpe hit til dem med lavt blodsukker eller har brug for en sød-salt-sprød snack. Jeg tør slet ikke tænke på kalorierne, men jeg spiser kun en og lader det være min frokost. Det minder mig om en vits, far sendte forleden:
Hvad er kalorier?
Det er sådan nogle bittesmå dyr, der kravler rundt i dit klædeskab og spiser dit tøj, så det bliver mindre og mindre!
HAHAHAHAHHAHAHA!!! Den løftede virkelig min tirsdag! Far, bliv endelig ved med at sende dem!
Jeg er for tiden blevet kæmpebidt af lydbøger, som jeg går og hører, mens jeg arbejder. Jeg har imidlertid kun kunnet høre dem på computeren, og det har jo ikke været det sjoveste at skulle rende rundt med den, så jeg bestilte en lille og meget billig mp3 afspiller, så nu kan jeg bare have den i lommen og have headset (høretelefoner) på, og så bliver hverken gæster, familie eller jeg selv irriteret på hinanden! Jeg var nede for at hente den for under en time siden, da jeg var nede og købe ind. Vi manglede en del ting, så jeg tog skoletasken på ryggen og Peter med, for han skal ikke bare sidde indenfor og spille xbox hele dagen. Den lille snakketrold distraherede mig dog i sådan en grad, at jeg glemte pungen, så nu forstår jeg godt, hvorfor mor ikke var så vild med at have os med ude at købe ind! Men udover at jeg glemte det mest essentielle for indkøb, var det en god tur. Peter slæbte mig med på apoteket, hvor han på meget uflatterende og direkte vis fortalte, hvordan jeg havde glemt pengene og gerne ville have nogen. Jeg begyndte helt at svede, men så gav Benedicte mig heldigvis, så jeg ikke behøvede at gå to gange. Jeg er også glad for, at jeg havde ham med, da jeg flere gange blev desorienteret, mens Peter gik i modsatte retning end jeg normalt ville have vovet mig ud i. Han ledte mig gennem et par snørklede passager og tvivlsomme retninger, men det har vist sig at være smarte og totalt-uopnåelige-på-egen-hånd genveje. Han gik ikke forkert en eneste gang, så jeg er sikker på, at jeg tager ham med en anden gang... jeg skal bare huske den forbandede pung! Vi fik købt stort ind og min rygsæk var overfyldt og tung på vej op af bakken til vejen, og der var heller ingen risottoris nogen steder! Jeg finder bare på nogle frikadeller eller hakkebøffer eller noget..
Ej, jeg var ude for noget underligt i nat! Da jeg lå meget afslappet med lukkede øjne, kom der sådan et lysglimt præcis ligesom en pære, der springer. Da jeg kigger anspændt rundt, er der ingenting, så jeg lægger mig igen, men to minutter senere sker det samme! Jeg tror naturligvis ikke på spøgelser, men når jeg er træt, arbejder min fantasi på højtryk. Jeg kan ikke forestille mig, hvad der skulle have lavet den slags, for ingen lys var tændt, og jeg har begrænsede lys- og energikilder. Jeg må bare se, om det sker igen i nat, og så holde øje. Jeg tror, jeg foretrækker små værelser frem for det større her. Jeg kan trods alt se til den anden ende af rummet hjemme i Ulstrup eller Randers, men her skal jeg have briller på eller tænde lyset, før jeg kan se. Det kan godt blive lidt foruroligende.
Men nu er jeg ved at lade min nye mp3 op og lægge lydbøger over, så jeg er rigtig glad!
Lad mig vide, hvordan I har det!
Knus og kram
Det er svært at komme udenfor med alle graverierne omkring huset, man skulle tro, at arbejderne var ved at lave en voldgrav! Helt seriøst, det er tre meter dybe huller halvvejs rundt om huset, så det er en udfordring bare at hente de friske pottekrydderier som i 'fugleflugt' er 3 meter fra hoveddøren. Jeg lægger snart billeder ud igen, så hold øje, så kan I se det.
Jeg har for nyligt fået smag for jordnøddesmør igen (da jeg boede i USA, gik jeg og spiste det direkte fra krukken, og til sidst fik jeg bare nok af det, så jeg har ikke rørt det siden), og jeg havde lidt af en nedtur i tirsdags, men så fik jeg en impuls og fulgte den; tog en kølig banan og smurte lidt jordnøddesmør på - og det smagte simpelthen så godt! Så i dag tog jeg skridtet videre og smurte en Elvis sandwich, altså ristet toastbrød med et lag jordnøddesmør og så tykke bananskiver ovenpå.... og jeg kan ikke engang begynde at beskrive, hvor højt mine smagsløg sang. Det er et kæmpe hit til dem med lavt blodsukker eller har brug for en sød-salt-sprød snack. Jeg tør slet ikke tænke på kalorierne, men jeg spiser kun en og lader det være min frokost. Det minder mig om en vits, far sendte forleden:
Hvad er kalorier?
Det er sådan nogle bittesmå dyr, der kravler rundt i dit klædeskab og spiser dit tøj, så det bliver mindre og mindre!
HAHAHAHAHHAHAHA!!! Den løftede virkelig min tirsdag! Far, bliv endelig ved med at sende dem!
Jeg er for tiden blevet kæmpebidt af lydbøger, som jeg går og hører, mens jeg arbejder. Jeg har imidlertid kun kunnet høre dem på computeren, og det har jo ikke været det sjoveste at skulle rende rundt med den, så jeg bestilte en lille og meget billig mp3 afspiller, så nu kan jeg bare have den i lommen og have headset (høretelefoner) på, og så bliver hverken gæster, familie eller jeg selv irriteret på hinanden! Jeg var nede for at hente den for under en time siden, da jeg var nede og købe ind. Vi manglede en del ting, så jeg tog skoletasken på ryggen og Peter med, for han skal ikke bare sidde indenfor og spille xbox hele dagen. Den lille snakketrold distraherede mig dog i sådan en grad, at jeg glemte pungen, så nu forstår jeg godt, hvorfor mor ikke var så vild med at have os med ude at købe ind! Men udover at jeg glemte det mest essentielle for indkøb, var det en god tur. Peter slæbte mig med på apoteket, hvor han på meget uflatterende og direkte vis fortalte, hvordan jeg havde glemt pengene og gerne ville have nogen. Jeg begyndte helt at svede, men så gav Benedicte mig heldigvis, så jeg ikke behøvede at gå to gange. Jeg er også glad for, at jeg havde ham med, da jeg flere gange blev desorienteret, mens Peter gik i modsatte retning end jeg normalt ville have vovet mig ud i. Han ledte mig gennem et par snørklede passager og tvivlsomme retninger, men det har vist sig at være smarte og totalt-uopnåelige-på-egen-hånd genveje. Han gik ikke forkert en eneste gang, så jeg er sikker på, at jeg tager ham med en anden gang... jeg skal bare huske den forbandede pung! Vi fik købt stort ind og min rygsæk var overfyldt og tung på vej op af bakken til vejen, og der var heller ingen risottoris nogen steder! Jeg finder bare på nogle frikadeller eller hakkebøffer eller noget..
Ej, jeg var ude for noget underligt i nat! Da jeg lå meget afslappet med lukkede øjne, kom der sådan et lysglimt præcis ligesom en pære, der springer. Da jeg kigger anspændt rundt, er der ingenting, så jeg lægger mig igen, men to minutter senere sker det samme! Jeg tror naturligvis ikke på spøgelser, men når jeg er træt, arbejder min fantasi på højtryk. Jeg kan ikke forestille mig, hvad der skulle have lavet den slags, for ingen lys var tændt, og jeg har begrænsede lys- og energikilder. Jeg må bare se, om det sker igen i nat, og så holde øje. Jeg tror, jeg foretrækker små værelser frem for det større her. Jeg kan trods alt se til den anden ende af rummet hjemme i Ulstrup eller Randers, men her skal jeg have briller på eller tænde lyset, før jeg kan se. Det kan godt blive lidt foruroligende.
Men nu er jeg ved at lade min nye mp3 op og lægge lydbøger over, så jeg er rigtig glad!
Lad mig vide, hvordan I har det!
Knus og kram
tirsdag den 7. august 2012
En af de dage
Dårlig dag.. så jeg vil bare skrive hurtigt og komme videre med mit liv.
Jeg vågnede kl 3 i nat, hvor Aussi's hæs-baby miaven vækkede mig. Jeg lokkede ham op i sengen for at nusse ham, men da jeg begyndte at døse hen, bed han mig i fingeren. Alt har siden gået galt. Men vi har jo alle de dage engang i mellem, så jeg vil bare nyde min lydbog (Sense and Sensibility af Jane Austen i øjeblikket) og glæde mig til i morgen!
Heldigvis har familien været søde, og Peters ven Noah kom over igen i dag, så de har også passet sig selv, mens jeg kunne være alene for det meste. Jeg fandt også for nyligt ud af, at de har et ret omfattende 'hjemme-bibliotek' med alle mulige bøger, jeg virkelig godt kunne tænke mig at læse! Mange af dem er historiske både faglig og skønlitteratur, nye og gamle bøger samt en del engelske, så det er en trøst trods alt. Jeg håber i andre har haft en god dag!
Jeg vågnede kl 3 i nat, hvor Aussi's hæs-baby miaven vækkede mig. Jeg lokkede ham op i sengen for at nusse ham, men da jeg begyndte at døse hen, bed han mig i fingeren. Alt har siden gået galt. Men vi har jo alle de dage engang i mellem, så jeg vil bare nyde min lydbog (Sense and Sensibility af Jane Austen i øjeblikket) og glæde mig til i morgen!
Heldigvis har familien været søde, og Peters ven Noah kom over igen i dag, så de har også passet sig selv, mens jeg kunne være alene for det meste. Jeg fandt også for nyligt ud af, at de har et ret omfattende 'hjemme-bibliotek' med alle mulige bøger, jeg virkelig godt kunne tænke mig at læse! Mange af dem er historiske både faglig og skønlitteratur, nye og gamle bøger samt en del engelske, så det er en trøst trods alt. Jeg håber i andre har haft en god dag!
mandag den 6. august 2012
En uge gået, 51 tilbage
Så er min første uge vel overstået. Aussi sidder og kigger bebrejdende på mig, mens jeg skriver. Det har været en hård uge, ingen tvivl om det, men det har hjulpet at være alene et døgns tid. Jeg har fået en åbenbaring og en ny hobby på den tid; jeg kan nu nogenlunde finde rundt i Lemvig nu, da jeg gik ned og registrerede mig på biblioteket. Jeg er blevet bekendt med apoteket, hvor Benedicte arbejder samt lægen lige i nærheden og rådhuset i spytteafstand. Jeg søgte efter en kort til biblioteket på google og indprintede mig nogenlunde ruten, og da jeg nærmede mig, så jeg tilfældigvis både kirken og apoteket. Kirken ligger i midten af centrum/torvet, så nu kan jeg faktisk finde rundt på ikke-panikagtig vis og uden brug af mobilens GPS. Og lur mig om Danske Bank ikke lå lige overfor kirken, så nu har jeg også skiftet bank! To fluer, faktisk tre (bank, bibliotek og navigation), på ét smæk! Det er noget af en lettelse, kan jeg godt fortælle jer!
Så har jeg også et par sjove historier at fortælle:
Familien kom jo hjem fra København i dag kl 19, så jeg tænkte, at jeg ville være klar med mad, når de kom hjem. Hamburgerryg, fløde, krydderier, porrer og kartofler var rundt omkring i huset, så det ville jeg gøre brug af. Opskriften er nem, det tager bare tid, så efter en hurtig samtale med mor (og også med farmor: tillykke med fødselsdagen!!) omkring kl 16 gik jeg altså i gang med at skrabe det lækre små kartofler, som de får fra Benedictes svoger. Han har i mere eller mindre grad dedikeret sit liv til sin kartoffelavl, og det smager altså også derefter! De var dækket af jord, så jeg besluttede at tørskrabe dem og skylle bagefter, så der ikke kom mudder i vasken. Da jeg var færdig med at skrabe dem, ville jeg naturligvis vaske mine hænder.... problemet var, at mine fingerspidser forblev brune! Sådan en typisk dyb lortebrun farve, som havde sunket og groet fast i underhuset, så hverken neglebørste eller stærk rengøringsmiddel gjorde noget. Det går heller ikke af ved slid - klokken er 22 nu, og der ingen slidmærker whatsoever. Fedt. Maden var ellers en succes, jeg fik alverdens komplimenter og taknemmelighed for at være klar med det - for klar var jeg! Fætter Jacob var med i København, for det var jo alle familiegrenene af sted til begravelsen, og han havde åbenbart pralet til Benedictes søster om, at hende der Nanna altså kunne lave god mad (da jeg lavede græske frikadeller i hotdogbrød, blev han jo og spiste med. Jeg tror også, det er god mad til børn). Så jeg går rundt med en behagelig varme i maven for tiden.
Børnene er glade for at få et stykke ristet toastbrød og noget mælk lige inden sengetid. Allerede første aften lagde jeg mærke til, at Erik sagde den noget besynderlige sætning: Det skal være lavaild!! Jeg tænkte ikke nærmere over det, men aftenen efter sagde han det igen, så jeg spurgte. Det er åbenbart når noget, navnligt mælk, er så varmt at det brænder. De varmer det jo bare i mikroovnen. Så i dag sad forældrene og jeg omkring sofabordet, hvor Henrik viste Benedicte en jagtjakke han godt kunne tænke sig (man skal jo have konens mening/tilladelse), og så kom Erik og bad om sit stykke ristede brød. Da de ingen respons gav, spurgte han mig. Idet jeg rejste mig, udbrød han: Det skal være kullet! Jeg troede jeg havde hørt forkert, så han gentog igen: Det skal være kullet! Benedicte sagde, at det var meget sprødt (altså mørkt) brød. Og med det i tankerne grinede jeg hele vejen ud i køkkenet. De har altså nogle fantastisk sjove udtryk her! Så de får lavaild og kullet brød til natmad. Jeg finder mig selv med udslåede ører ret ofte for at lytte efter flere sjove ting. De havde ellers en god tur til København. Børnene kom i tivoli, hvor de havde moret sig glimrende, og på hotellet havde de udsigt ud til havnen, og der kom jo ofte både og skibe forbi, så jeg fik at vide, at børnene havde sat sig i vindueskarmen og kigget på det og kommenteret, og de havde aldrig tændt for fjernsynet.
Jeg havde været lidt nervøs for alenemåltiderne med håndværkerne, men det var trods alt ikke så akavet, som jeg havde frygtet. De snakkede selvfølgelig for dem selv om arbejdet af og til, men ellers fik vi lidt bedre kendskab til hinanden. Så fik jeg bagt boller i formiddags, så de ignorerede stødt franskbrødet fra om morgenen og i stor grad rugbrødet. Jeg tror ikke, det er så ofte de får hjemmebag. Den 30-årige Kim bor med sin højgravide kone og 2-årige datter, så jeg tror de har andre ting at se til, og Claus på min alder bor hjemme, mens han er i lære. Det var nu meget hyggeligt.
Nogle af mine venner har brokket sig over vejret i midtjyllandsområdet, hvor det må have regnet og blæst. Det undrer mig, for her har der været strålende solskin og en dejlig varme. Vel blæser det lidt, vi er jo på vestkysten, men det er dejligt vejr hele ugen igennem. Lige pånær i dag. Da jeg stod op øsede det ned og fortsatte til omkring kl 10 og siden har det været lidt på skiftevis med solen, men eftermiddagen har i det store og hele været rar alligevel. Så vejret her på kanterne er overraskende godt!
Sidste ting: der er kommet lidt nye billeder ud på den anden side til jer der ikke har set dem:
https://picasaweb.google.com/100397338074493204252/OplevelserUdenGrNser
Knus og kram herfra
Så har jeg også et par sjove historier at fortælle:
Familien kom jo hjem fra København i dag kl 19, så jeg tænkte, at jeg ville være klar med mad, når de kom hjem. Hamburgerryg, fløde, krydderier, porrer og kartofler var rundt omkring i huset, så det ville jeg gøre brug af. Opskriften er nem, det tager bare tid, så efter en hurtig samtale med mor (og også med farmor: tillykke med fødselsdagen!!) omkring kl 16 gik jeg altså i gang med at skrabe det lækre små kartofler, som de får fra Benedictes svoger. Han har i mere eller mindre grad dedikeret sit liv til sin kartoffelavl, og det smager altså også derefter! De var dækket af jord, så jeg besluttede at tørskrabe dem og skylle bagefter, så der ikke kom mudder i vasken. Da jeg var færdig med at skrabe dem, ville jeg naturligvis vaske mine hænder.... problemet var, at mine fingerspidser forblev brune! Sådan en typisk dyb lortebrun farve, som havde sunket og groet fast i underhuset, så hverken neglebørste eller stærk rengøringsmiddel gjorde noget. Det går heller ikke af ved slid - klokken er 22 nu, og der ingen slidmærker whatsoever. Fedt. Maden var ellers en succes, jeg fik alverdens komplimenter og taknemmelighed for at være klar med det - for klar var jeg! Fætter Jacob var med i København, for det var jo alle familiegrenene af sted til begravelsen, og han havde åbenbart pralet til Benedictes søster om, at hende der Nanna altså kunne lave god mad (da jeg lavede græske frikadeller i hotdogbrød, blev han jo og spiste med. Jeg tror også, det er god mad til børn). Så jeg går rundt med en behagelig varme i maven for tiden.
Børnene er glade for at få et stykke ristet toastbrød og noget mælk lige inden sengetid. Allerede første aften lagde jeg mærke til, at Erik sagde den noget besynderlige sætning: Det skal være lavaild!! Jeg tænkte ikke nærmere over det, men aftenen efter sagde han det igen, så jeg spurgte. Det er åbenbart når noget, navnligt mælk, er så varmt at det brænder. De varmer det jo bare i mikroovnen. Så i dag sad forældrene og jeg omkring sofabordet, hvor Henrik viste Benedicte en jagtjakke han godt kunne tænke sig (man skal jo have konens mening/tilladelse), og så kom Erik og bad om sit stykke ristede brød. Da de ingen respons gav, spurgte han mig. Idet jeg rejste mig, udbrød han: Det skal være kullet! Jeg troede jeg havde hørt forkert, så han gentog igen: Det skal være kullet! Benedicte sagde, at det var meget sprødt (altså mørkt) brød. Og med det i tankerne grinede jeg hele vejen ud i køkkenet. De har altså nogle fantastisk sjove udtryk her! Så de får lavaild og kullet brød til natmad. Jeg finder mig selv med udslåede ører ret ofte for at lytte efter flere sjove ting. De havde ellers en god tur til København. Børnene kom i tivoli, hvor de havde moret sig glimrende, og på hotellet havde de udsigt ud til havnen, og der kom jo ofte både og skibe forbi, så jeg fik at vide, at børnene havde sat sig i vindueskarmen og kigget på det og kommenteret, og de havde aldrig tændt for fjernsynet.
Jeg havde været lidt nervøs for alenemåltiderne med håndværkerne, men det var trods alt ikke så akavet, som jeg havde frygtet. De snakkede selvfølgelig for dem selv om arbejdet af og til, men ellers fik vi lidt bedre kendskab til hinanden. Så fik jeg bagt boller i formiddags, så de ignorerede stødt franskbrødet fra om morgenen og i stor grad rugbrødet. Jeg tror ikke, det er så ofte de får hjemmebag. Den 30-årige Kim bor med sin højgravide kone og 2-årige datter, så jeg tror de har andre ting at se til, og Claus på min alder bor hjemme, mens han er i lære. Det var nu meget hyggeligt.
Nogle af mine venner har brokket sig over vejret i midtjyllandsområdet, hvor det må have regnet og blæst. Det undrer mig, for her har der været strålende solskin og en dejlig varme. Vel blæser det lidt, vi er jo på vestkysten, men det er dejligt vejr hele ugen igennem. Lige pånær i dag. Da jeg stod op øsede det ned og fortsatte til omkring kl 10 og siden har det været lidt på skiftevis med solen, men eftermiddagen har i det store og hele været rar alligevel. Så vejret her på kanterne er overraskende godt!
Sidste ting: der er kommet lidt nye billeder ud på den anden side til jer der ikke har set dem:
https://picasaweb.google.com/100397338074493204252/OplevelserUdenGrNser
Knus og kram herfra
søndag den 5. august 2012
Alenetid
Ja, så sidder jeg alene i stuen med Aussi på brystet igen, det er lidt svært at se tastaturet. I skrivende stund er familien på vej til København til begravelsen for Benedictes far, så jeg har hele huset for mig selv indtil håndværkerne kommer i morgen tidlig.
Jeg havde en rigtig klammedag i går; briller, slasket tøj og rigtig hyggetid. Peter fik besøg af sin ven Noah og så fik xbox'en en ordentlig tur. De skiftede lidt mellem at være udenfor og lege og så spille Call of Duty. Erik viste mig et rigtig hyggeligt spil i aftes, som hedder Skylander. Den minder lidt om Playstation spillet Sly Cooper, men han brugte så kontrollerne og havde en lille platform, som han puttede sine samlerfigurer af Skylander-dyrene på, og så fungerede de simpelthen som hans 'hovedperson', altså den ting han styrede i spillet. Det var ret smart, og det så faktisk ud som noget, jeg ikke ville have noget imod at hygge med ham med. Henrik lavede noget lækkert grillmad om aftenen, en lille flæskestegslignende steg og nogle krydrede kartofler til og salat. Det blev rigtig godt, og vi inviterede naboen John over. Han mistede sin kone sidste år, som de siger var Jordens sødeste kvinde med uendeligt overskud og positivt livssyn, så han snakker meget med Henrik og Benedicte. Så om aftenen sad Benedicte og jeg og så en udsendelse, som hedder The Impact Family (tror jeg) om en familie i det indre New York, som besluttede at leve fuldstændig miljøvenligt i 1 år - de brugte ikke toiletpapir, spiste ikke mad som ikke blev dyrket i området, brugte ikke plastik og papir som ikke kunne genbruges, brugte et marmeladeglas af genbrugt glas som drikkedunk/kop, slukkede strømmen helt det sidste halve år så de hverken havde køleskab, komfur eller radiator, vaskede tøj i badekarret hvor de trampede rundt ligesom man gjorde på bær i gamle dage osv osv.. Det var en ret god udsendelse, hvor folk fra talrige steder, også i EU, henvendte sig til dem for at interviewe dem, de kom på tv og blev interviewet, manden kom rundt omkring i staten og holdt foredrag osv. Det endte også med at de aldrig helt kom tilbage til deres gamle liv, fx ville de blive ved med at spise mad fra det Grønne Marked, og de ville vedligeholde de fleste ting bare i mindre omfang. Ellers skete der virkelig ikke så meget i går, vi havde alle sammen en sumpedag. Det tror jeg også der bliver i dag, når jeg bare er mig selv. Inden familien tog af sted, sad jeg i en stor sofaagtig stol, og så kom Peter hen og satte sig bag mig på armlænet (jeg sad på tværs), for Lucky Luke kørte i TV. Så begyndte han at nulre mig i håret, og kort efter kom Erik hen og lagde sig på ryglænet og nulrede mit knæ, for han ville jo også nulre noget. Sådan sad vi i en stor klump i den store stol og holdt om hinanden, og det var ganske hyggeligt. Jeg er overrasket over, at jeg så hurtigt er kommet ind på børnene. De har så været vant til at en ny pige kom hvert år, men alligevel. Jeg troede ikke, at de i så fald var villige til at knytte sig så meget til dem, der kom, men de er meget kærlige børn, meget høflige. De er blevet opdraget rigtig godt. Jeg har ikke hørt dem rigtig skændes, de sætter for det meste deres tallerkner op til opvaskemaskinen, og tørrer op efter sig, hvis de har spildt - sidstnævnte eksempel skete så sent som i morges, da Erik selv prøvede at hælde mælk op, og så skyndte han sig at hente køkkenrullen. Så kaldte han på mig og bad mig pænt om at hjælpe ham. Selvom jeg arbejder meget, så er der ikke noget nogen af dem tager for givet. Børnene er meget opmærksomhedskrævende (mest over for Benedicte), men de kræver eller forventer ikke noget af mig, de spørger pænt.
Så ja, jeg er huspasser og kattesitter det næste døgns tid. Kattene laver ikke så meget, de vil klappes en gang i mellem og sove på mit bryst, men ellers er det også virkelig nemme at have med at gøre. Det er jo næsten lige som at være på ferie ;)
Kram til jer alle!
Jeg havde en rigtig klammedag i går; briller, slasket tøj og rigtig hyggetid. Peter fik besøg af sin ven Noah og så fik xbox'en en ordentlig tur. De skiftede lidt mellem at være udenfor og lege og så spille Call of Duty. Erik viste mig et rigtig hyggeligt spil i aftes, som hedder Skylander. Den minder lidt om Playstation spillet Sly Cooper, men han brugte så kontrollerne og havde en lille platform, som han puttede sine samlerfigurer af Skylander-dyrene på, og så fungerede de simpelthen som hans 'hovedperson', altså den ting han styrede i spillet. Det var ret smart, og det så faktisk ud som noget, jeg ikke ville have noget imod at hygge med ham med. Henrik lavede noget lækkert grillmad om aftenen, en lille flæskestegslignende steg og nogle krydrede kartofler til og salat. Det blev rigtig godt, og vi inviterede naboen John over. Han mistede sin kone sidste år, som de siger var Jordens sødeste kvinde med uendeligt overskud og positivt livssyn, så han snakker meget med Henrik og Benedicte. Så om aftenen sad Benedicte og jeg og så en udsendelse, som hedder The Impact Family (tror jeg) om en familie i det indre New York, som besluttede at leve fuldstændig miljøvenligt i 1 år - de brugte ikke toiletpapir, spiste ikke mad som ikke blev dyrket i området, brugte ikke plastik og papir som ikke kunne genbruges, brugte et marmeladeglas af genbrugt glas som drikkedunk/kop, slukkede strømmen helt det sidste halve år så de hverken havde køleskab, komfur eller radiator, vaskede tøj i badekarret hvor de trampede rundt ligesom man gjorde på bær i gamle dage osv osv.. Det var en ret god udsendelse, hvor folk fra talrige steder, også i EU, henvendte sig til dem for at interviewe dem, de kom på tv og blev interviewet, manden kom rundt omkring i staten og holdt foredrag osv. Det endte også med at de aldrig helt kom tilbage til deres gamle liv, fx ville de blive ved med at spise mad fra det Grønne Marked, og de ville vedligeholde de fleste ting bare i mindre omfang. Ellers skete der virkelig ikke så meget i går, vi havde alle sammen en sumpedag. Det tror jeg også der bliver i dag, når jeg bare er mig selv. Inden familien tog af sted, sad jeg i en stor sofaagtig stol, og så kom Peter hen og satte sig bag mig på armlænet (jeg sad på tværs), for Lucky Luke kørte i TV. Så begyndte han at nulre mig i håret, og kort efter kom Erik hen og lagde sig på ryglænet og nulrede mit knæ, for han ville jo også nulre noget. Sådan sad vi i en stor klump i den store stol og holdt om hinanden, og det var ganske hyggeligt. Jeg er overrasket over, at jeg så hurtigt er kommet ind på børnene. De har så været vant til at en ny pige kom hvert år, men alligevel. Jeg troede ikke, at de i så fald var villige til at knytte sig så meget til dem, der kom, men de er meget kærlige børn, meget høflige. De er blevet opdraget rigtig godt. Jeg har ikke hørt dem rigtig skændes, de sætter for det meste deres tallerkner op til opvaskemaskinen, og tørrer op efter sig, hvis de har spildt - sidstnævnte eksempel skete så sent som i morges, da Erik selv prøvede at hælde mælk op, og så skyndte han sig at hente køkkenrullen. Så kaldte han på mig og bad mig pænt om at hjælpe ham. Selvom jeg arbejder meget, så er der ikke noget nogen af dem tager for givet. Børnene er meget opmærksomhedskrævende (mest over for Benedicte), men de kræver eller forventer ikke noget af mig, de spørger pænt.
Så ja, jeg er huspasser og kattesitter det næste døgns tid. Kattene laver ikke så meget, de vil klappes en gang i mellem og sove på mit bryst, men ellers er det også virkelig nemme at have med at gøre. Det er jo næsten lige som at være på ferie ;)
Kram til jer alle!
fredag den 3. august 2012
Billeder af hus
Så! Jeg har lagt de første billeder ind i et album:
Se billeder her!
Her burde I kunne se dem, og hvis ikke... så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre.
I aften skal vi spise hos en af familiens venner, som har en søn, Albert, på alder og gode venner med Peter, så der skal vi ikke tænke på mad heldigvis. I dag har jeg indtil videre samlet nogle lego-figurer med Erik, prøvet at finde ud af Peters xbox med P, og sørget for morgenmad og frokost til de sultne håndværkere. Jeg har aldrig set nogen spise så meget som ham på min alder, Claus.
Det bliver spændende hvad jeg skal lørdag, min første weekend.. Det har vi ikke snakket om, men Henrik vil vidst gerne slappe af, så det bliver ikke noget vildt. Søndag tager familien til København for at begrave Benedictes far i familiegravstedet og kommer først hjem engang mandag, så jeg skal sørge for mig selv det døgns tid, ikke at jeg ikke kan det, men jeg skal også sørge for håndværkerne, og jeg har indtil videre ikke ytret en eneste sætning med de to.. det skal nok blive spændende... :(
Se billeder her!
Her burde I kunne se dem, og hvis ikke... så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre.
I aften skal vi spise hos en af familiens venner, som har en søn, Albert, på alder og gode venner med Peter, så der skal vi ikke tænke på mad heldigvis. I dag har jeg indtil videre samlet nogle lego-figurer med Erik, prøvet at finde ud af Peters xbox med P, og sørget for morgenmad og frokost til de sultne håndværkere. Jeg har aldrig set nogen spise så meget som ham på min alder, Claus.
Det bliver spændende hvad jeg skal lørdag, min første weekend.. Det har vi ikke snakket om, men Henrik vil vidst gerne slappe af, så det bliver ikke noget vildt. Søndag tager familien til København for at begrave Benedictes far i familiegravstedet og kommer først hjem engang mandag, så jeg skal sørge for mig selv det døgns tid, ikke at jeg ikke kan det, men jeg skal også sørge for håndværkerne, og jeg har indtil videre ikke ytret en eneste sætning med de to.. det skal nok blive spændende... :(
torsdag den 2. august 2012
Om at fare vild
Så er tredje dag ved at være gået på held.. Idag har jeg været i Holstebro.. to gange! Jeg er faret vild med næsten en halv times omvej, tak gudskelov for GPS på mobilen! Endnu en opskrift er gået ind hos familien.. og den ældste dreng Peter er åbnet helt op for mig! Mit navn smutter engang imellem, hvor han kalder mig Nina eller Anna, men så længe jeg ved, at det er mig han snakker til (og han snakker meget! Lige så meget som Marlene snakkede i den alder!), så gør det mig ikke så meget, for gud ved hvor mange navne jeg har haft gennem årene. Peter var blevet lovet en xbox med spil allerede før jeg kom, og i dag var han tilmed også ved læge, hvor han fik en blodprøve, og så fandt jeg ud af, at børnene altid får et eller andet når de opfører sig pænt der. Så det blev besluttet, at vi lige så godt kunne hente den idag. Det skulle egentlig have været i Elgiganten, men der var alt for mange mennesker, så Henrik fik, hvad han kalder storbyvanvid, og vi gik i stedet ind i Bilka ved siden af for at købe ind først. Og der fik vi også xbox'en. Der er mellem en halv time og tre kvarters kørsel til Holstebro og det var kun snakkehovedet Peter, Henrik og jeg, der tog af sted. Den yngste Erik var hos sin mormor, så ham har jeg generelt ikke set så meget til. Jeg tog af sted bare for hyggens skyld, og så Henrik kunne få lidt assistance - troede han, for jeg ved jo omtrent lige så meget om xbox som en sten. Jeg fik et lift ned til byen, da H og P alligevel skulle til læge, og så fik jeg også vist hvor Apoteket var, som Benedicte arbejder i/ejer, for vi havde besluttet, at i dag skulle jeg have flyttet adresse. Så beklager mor, men nu er jeg officielt flyttet hjemmefra! Åh, hvor du kommer til at savne mig, haha! Det var på vejen hjem at jeg for vild, for jeg glemte jo min hjerne sammen med mit pas og kørekort derhjemme, sjovt nok (og det viste sig jo selvfølgelig ydermere at jeg ikke skulle bruge det, da det kom til stykket!). Lige pludselig skulle det jo gå stærkt. Så jeg var godt harm gået i den retning, jeg troede jeg skulle.... men det var jo selvfølgelig den forkerte retning, for også min stedsans har jeg arvet fra en sten! Jeg havde gået i et helt kvarter, før jeg begyndte at tænke over, at området så lidt forkert ud.. udsigten var over fjorden og bakkerne, så jeg gik og nød det lidt for meget. Da jeg nåede hjem igen og hentede tingene, var H og P allerede kommet hjem, og jeg kan godt forstå at de undrede sig over min sene ankomst. Jeg mødte så Benedicte på Apoteket, og vi gik over for at skifte adresse. Jeg fik min helt egen tilflytterpakke: en 454g pop-selv popcorn, et velkomstbrev, en pjece om natbussen, pjecer om seværdigheder, aktiviteter og arrangementer i kommunen og området, "En vifte af tilbud" som er et ordentligt bundt kuponer og fribilletter til bl.a. Jyllandsakvariet i Thyborøn, 2 fribilletter til Kystcentret i Thyborøn, 1 gratis prøvetime i et motionscenter, en mere motionstime, 1 bowlingbane i en time, to fribilletter til en sportskamp, to kaffebilletter, to museumsbilletter.. ja jeg kunne blive ved.. der er adskillige til museer, sportscentre og teater, men det er meget blandet. Der er også en dvd over Lemvigegnen, en telefonbog og et magasin. Jeg er især imponeret over fribilletterne men også popcornene.. det er ikke lige dét, jeg havde regnet med at se i en velkomstpakke. Bagefter gik B og jeg på posthuset, så vi kunne adresseskiftet der også, og der tegnede postdamen de vigtigste øjemærker fx Matas og grillen og hvor jeg skulle gå hen for at komme til Aldi, for derfra kender jeg godt vejen tilbage. Hun var squ sød. Omkring kl. 5 kom Erik hjem sammen med fætter Jacob. Jeg var ude i køkkenet og lavede fars til frikadellehotdogs/græske frikadeller i hotdogbrød sammen med Peter. Han kom selv ud og spurgte, om han måtte hjælpe og naturligvis måtte han det, men så snart Jacob kom ind, kan jeg love for at P fik gang i sin nye xbox. Jeg havde lavet lige rigeligt fars, så det blev lidt sent inden vi spiste, men det røg lige ned. Da vi var i Bilka efter Peters xbox, fik han et spil, som hedder Call of Duty (skydespil), men ekspedienten havde gudhjælpemig glemt at tage tyverialarmen af, I ved, af den slags med en blækpatron, så jeg kunne jo ikke bare smadre den. Vi kørte så derhen og fik det taget af efter aftensmaden, og så fik vi en flaske vin med som undskyld, fordi vi havde kørt så langt. Ellers er der ikke sket så meget. Jeg er skide udmattet i kroppen, men jeg har alligevel den her irriterende årvågenhed i hovedet, så jeg har svært ved at falde i søvn. Det er en træls tilstand. Jeg håber det snart går over, eller at jeg i det mindste får en sundere balance.
Jeg kan forstå at et par af jer har svært ved at se billederne fra sidste opslag, men jeg arbejder på at få det løst. Om ikke andet smider jeg dem ind i et album et andet sted og linker adressen herpå. Det finder jeg ud af.
Jeg kan forstå at et par af jer har svært ved at se billederne fra sidste opslag, men jeg arbejder på at få det løst. Om ikke andet smider jeg dem ind i et album et andet sted og linker adressen herpå. Det finder jeg ud af.
onsdag den 1. august 2012
Nabonysgerrighed
Så sidder jeg igen - og har fri!
Aftensmaden var en kæmpe succes! Jeg har godt nok også arbejdet for det, men det var det hele værd - Henrik gik og kredsede om ovnen fra han kom ind kvart over 5 og til vi skulle spise en halv time senere, fordi han sagde, det duftede så godt. Han kunne slet heller ikke styre sig, da maden først var kommet på bordet. Jeg tror, han spiste halvdelen af grøntsagerne og kartoflerne i bunden af stegesoen samt i hvert fald to store stykker kylling. Men når han arbejder så meget udenfor lige fra 7 morgen til 6 aften, så er det forståeligt, han er sulten. Gennem hele måltidet sad han og gryntede sin glæde ud. Det var ganske fornøjeligt at se. Han er glad for mad, og det er dejligt at lave mad til nogen, som virkelig sætter pris på det. Jeg er bare ked af, at jeg lavede for få kartofler, men der var ikke flere i posen i køleskabet, og jeg vidste ikke, at de har en kæmpe kasse friske nede i værktøjs-roderummet. Peter var ikke hjemme, da han ville ud til sin mormor, og jeg gætter det også havde en stor del at gøre med at Jacob stadig var derude. Erik spiser usædvanligt lidt og næsten intet kød, så det var næsten bare en voksenmiddag. Vi fik snakket meget om nabolaget og folks personlighed herude i disse områder, da folk har det med at være meget nysgerrige. Benedicte har åbenbart ikke så meget privatliv, da hun er apoteker og ejer 3 i området. Det lyder godt nok mærkeligt, men sådan er det bare her. Åbenbart. En god ting er der dog ved denne nysgerrighed og snagen - naboerne her passer også på hinanden! Den første dag havde der været nogle ovre for at sikre sig at jeg ikke var en, som kom påtrængende eller noget. Den slags nabolag vil jeg gerne bo i, når jeg endelig slår mig til ro, for den slags isolerede eremit-agtige nabolag vil jeg ikke kunne trives i. Jeg vil gerne have et godt forhold til mine fremtidige naboer!
HAHA Aussie snorker!! Hvor er det sjovt, at katte kan snorke! xD
Denne familie er lidt speciel synes jeg. Henrik er meget large med de fleste ting, mens Benedicte er meget struktureret (ikke fordi jeg finder det spor usædvanligt..hæhæ), men sagen er, at de begge går på jagt. Det kender jeg altså ikke ret mange, som gør, her i Danmark, og det undrer mig især når B er så ordentlig. De opmuntrer mig meget til selv at tage jagttegn mens jeg er her, for så vil de gerne have mig med ud, og det synes jeg da lyder spændende! Jeg fik den bedste pointscore, da jeg var i militæret som praktik i 9. klasse, og jeg har været med ude og have småkonkurrencer med min gamle amerikanske kæreste og nogle af vores fælles venner, hvor det også gik godt - og så var jeg en enkelt gang med ude og jage, men der fik vi ikke skudt noget. En af håndværkerne, som jo spiser morgenmad og frokost med os, nævnte at de starter nye hold her omkring oktober, som han overvejede at begynde på, så jeg må indrømme, at jeg er fristet. Jeg skrev en email til jagtforeningen efter svar på nogle spørgsmål jeg har omkring holdet osv, så når jeg får svar på det, kan det være at jeg begynder :) Vi må se. Det kunne da være ret sejt, for de har også snakket om at der måske er 1 eller 2 kvinder for hver 100 mænd, og jeg kan godt lide at trodse disse små kønsprægede aktiviteter.
Wow jeg kan slet ikke forstå at jeg kun har været her i to dage. Det føles som om jeg har været her i en måned! Men jeg er virkelig bare glad for, at tiden ikke bare flyver, og håber at tiden vil gå resten af.. mit liv (!) sådan her. Så føles det ikke, som om mit liv bliver taget fra mig i små bidder.
Jeg må se at komme i seng, så jeg komme op og ikke være så søvnig. Godnat!
Aftensmaden var en kæmpe succes! Jeg har godt nok også arbejdet for det, men det var det hele værd - Henrik gik og kredsede om ovnen fra han kom ind kvart over 5 og til vi skulle spise en halv time senere, fordi han sagde, det duftede så godt. Han kunne slet heller ikke styre sig, da maden først var kommet på bordet. Jeg tror, han spiste halvdelen af grøntsagerne og kartoflerne i bunden af stegesoen samt i hvert fald to store stykker kylling. Men når han arbejder så meget udenfor lige fra 7 morgen til 6 aften, så er det forståeligt, han er sulten. Gennem hele måltidet sad han og gryntede sin glæde ud. Det var ganske fornøjeligt at se. Han er glad for mad, og det er dejligt at lave mad til nogen, som virkelig sætter pris på det. Jeg er bare ked af, at jeg lavede for få kartofler, men der var ikke flere i posen i køleskabet, og jeg vidste ikke, at de har en kæmpe kasse friske nede i værktøjs-roderummet. Peter var ikke hjemme, da han ville ud til sin mormor, og jeg gætter det også havde en stor del at gøre med at Jacob stadig var derude. Erik spiser usædvanligt lidt og næsten intet kød, så det var næsten bare en voksenmiddag. Vi fik snakket meget om nabolaget og folks personlighed herude i disse områder, da folk har det med at være meget nysgerrige. Benedicte har åbenbart ikke så meget privatliv, da hun er apoteker og ejer 3 i området. Det lyder godt nok mærkeligt, men sådan er det bare her. Åbenbart. En god ting er der dog ved denne nysgerrighed og snagen - naboerne her passer også på hinanden! Den første dag havde der været nogle ovre for at sikre sig at jeg ikke var en, som kom påtrængende eller noget. Den slags nabolag vil jeg gerne bo i, når jeg endelig slår mig til ro, for den slags isolerede eremit-agtige nabolag vil jeg ikke kunne trives i. Jeg vil gerne have et godt forhold til mine fremtidige naboer!
HAHA Aussie snorker!! Hvor er det sjovt, at katte kan snorke! xD
Denne familie er lidt speciel synes jeg. Henrik er meget large med de fleste ting, mens Benedicte er meget struktureret (ikke fordi jeg finder det spor usædvanligt..hæhæ), men sagen er, at de begge går på jagt. Det kender jeg altså ikke ret mange, som gør, her i Danmark, og det undrer mig især når B er så ordentlig. De opmuntrer mig meget til selv at tage jagttegn mens jeg er her, for så vil de gerne have mig med ud, og det synes jeg da lyder spændende! Jeg fik den bedste pointscore, da jeg var i militæret som praktik i 9. klasse, og jeg har været med ude og have småkonkurrencer med min gamle amerikanske kæreste og nogle af vores fælles venner, hvor det også gik godt - og så var jeg en enkelt gang med ude og jage, men der fik vi ikke skudt noget. En af håndværkerne, som jo spiser morgenmad og frokost med os, nævnte at de starter nye hold her omkring oktober, som han overvejede at begynde på, så jeg må indrømme, at jeg er fristet. Jeg skrev en email til jagtforeningen efter svar på nogle spørgsmål jeg har omkring holdet osv, så når jeg får svar på det, kan det være at jeg begynder :) Vi må se. Det kunne da være ret sejt, for de har også snakket om at der måske er 1 eller 2 kvinder for hver 100 mænd, og jeg kan godt lide at trodse disse små kønsprægede aktiviteter.
Wow jeg kan slet ikke forstå at jeg kun har været her i to dage. Det føles som om jeg har været her i en måned! Men jeg er virkelig bare glad for, at tiden ikke bare flyver, og håber at tiden vil gå resten af.. mit liv (!) sådan her. Så føles det ikke, som om mit liv bliver taget fra mig i små bidder.
Jeg må se at komme i seng, så jeg komme op og ikke være så søvnig. Godnat!
Kylling... og softice og pølser!
Hej alle!
Jeg sidder nu og holder min pause! Den yngste dreng på 6, Erik har en ven på besøg som hedder Rasmus, så de sidder heldigvis bare og hygger sig med Lego Ninjago og Phineas og Ferb.... og jeg har absolut ingen anelse om, hvor Peter på 10 år er. De to drenge springer frem og tilbage, og jeg ved stort set kun hvor de er, når de vil have mig til at gøre eller lave noget. Blikkenslagerne/håndarbejderne, som arbejder udenfor på rørene, spiser både morgenmad og frokost sammen med os. Det er to drenge på omkring min alder og midt i tyverne, så jeg har det ikke så godt med at gå udenfor og få fat i Henrik, hvis jeg har et spørgsmål. Jeg synes, mit arbejde er lidt fesent i forhold til deres.
Ja, Henrik købte en majskylling i går, så jeg tilbød at lave mad, for jeg fandt ud af, at de har en stegeso. Jeg bad mor ringe til mig, når hun engang fik pause, så jeg kunne få opskriften på plads, og da jeg fik tjekket husets inventar, gik jeg ud og købte ind... og jeg for ikke vild!!! Yes!
Jeg gik ind i både Aldi, Fakta og Netto, før jeg fandt ud af, at rodfrugter i fryserummene kun findes om vinteren! Så jeg måtte vende hjem godt harm og prøve at finde på, hvad jeg ellers kunne komme under kyllingen... jeg begynder kl. 3 for de spiser som regel tidligt.
Jeg sætter rodfrugter/hvad man nu har i bunden af stegesoen, putter en god håndfuld frisk persille, en spiseske tør estragon og en teske timien sammen i, renser kyllingen og putter salt og peber på og indeni, og lægger kyllingen på grøntsagerne. Låg over og ind i kold ovn. Så giver jeg den halvanden time, inden jeg tager kyllingen ud og sætter den ind i ovnen på grill og gør skindet sprødt.
Jeg glæder mig til at se, hvad de siger til det.. og til at se om jeg kan lave det præcis ligesom mors.
Jeg sidder nu og holder min pause! Den yngste dreng på 6, Erik har en ven på besøg som hedder Rasmus, så de sidder heldigvis bare og hygger sig med Lego Ninjago og Phineas og Ferb.... og jeg har absolut ingen anelse om, hvor Peter på 10 år er. De to drenge springer frem og tilbage, og jeg ved stort set kun hvor de er, når de vil have mig til at gøre eller lave noget. Blikkenslagerne/håndarbejderne, som arbejder udenfor på rørene, spiser både morgenmad og frokost sammen med os. Det er to drenge på omkring min alder og midt i tyverne, så jeg har det ikke så godt med at gå udenfor og få fat i Henrik, hvis jeg har et spørgsmål. Jeg synes, mit arbejde er lidt fesent i forhold til deres.
Ja, Henrik købte en majskylling i går, så jeg tilbød at lave mad, for jeg fandt ud af, at de har en stegeso. Jeg bad mor ringe til mig, når hun engang fik pause, så jeg kunne få opskriften på plads, og da jeg fik tjekket husets inventar, gik jeg ud og købte ind... og jeg for ikke vild!!! Yes!
Jeg gik ind i både Aldi, Fakta og Netto, før jeg fandt ud af, at rodfrugter i fryserummene kun findes om vinteren! Så jeg måtte vende hjem godt harm og prøve at finde på, hvad jeg ellers kunne komme under kyllingen... jeg begynder kl. 3 for de spiser som regel tidligt.
Jeg sætter rodfrugter/hvad man nu har i bunden af stegesoen, putter en god håndfuld frisk persille, en spiseske tør estragon og en teske timien sammen i, renser kyllingen og putter salt og peber på og indeni, og lægger kyllingen på grøntsagerne. Låg over og ind i kold ovn. Så giver jeg den halvanden time, inden jeg tager kyllingen ud og sætter den ind i ovnen på grill og gør skindet sprødt.
Jeg glæder mig til at se, hvad de siger til det.. og til at se om jeg kan lave det præcis ligesom mors.
Abonner på:
Opslag (Atom)