Jeg havde sådan en lækker opgave her til aften. Jeg skulle ud med Høreforeningen på en skrivetolkning til et foredrag om kognitiv tilgængelighed holdt af en neuropsykolog. Der var kun én bruger, som havde bestilt os direkte, men vi skrev på storskærm, så de andre tilstedeværende også kunne læse med om nødvendigt.
Det var generelt et meget spændende foredrag, men det var også en god opgave at arbejde på. Det var en af de bedste præstationer, jeg har gjort i løbet af min praktikperiode, og det var så godt for selvtilliden!
Min primære vejleder var syg, hvilket jeg ikke havde fået at vide, så jeg dukkede bare op og så vores sædvanlige kollega (vi tager ud på to-tolkeopgaver sammen - jeg vil fremover kalde ham "B"), men han stod og snakkede med en anden tolk som ikke var min vejleder. Jeg var virkelig forvirret, for jeg kunne godt genkende hende, men jeg kunne simpelthen ikke huske, hvor jeg havde set hende før - jeg kunne kun regne ud, at hun hørte til Høreforeningen. Jeg blev også sådan i tvivl, om hun var min sekundære vejleder, som egentlig holder til i Sønderjylland, men det er så længe siden, jeg har set hende, at jeg netop blev i tvivl, om det var hende. Det var det dog ikke, jeg tolkede med hende her sammen med min primære vejleder for 1½ måned siden (jeg vil kalde hende "M").
Inden jeg kom, havde M og B aftalt, at vi bare skulle skiftes til at skrive alle tre - det er lidt forskelligt, hvordan det er foregået på mine andre opgaver, om vi skiftedes eller om jeg skiftedes med B, mens min primære vejleder sørgede for at være til stede, hvis jeg skulle få brug for hjælp. Hvis vi alle tre skiftedes til at skrive, betød det, at jeg skulle arbejde selvstændigt, for så skulle min vejleder jo fokusere på sin egen tur. Men det var sådan, vi kom til at arbejde denne gang, og jeg havde forberedt mig på emnet hjemmefra, for det er jo et rimelig avanceret emne - kognitiv tilgængelighed. Jeg fandt foredragsholderen på Youtube, hvor hun netop talte om dette emne, og derfra lavede jeg en liste over ord, som vi med fordel kunne lave autokorrektur på. Et af ordene var 'informationsbehandlingshastighed', som er definitionen for 'tempo', og når hun kaster de ord ud, er det en god ide at have autokorrektur, så vi ikke spiller Twister med fingrene.
I pausen kiggede den døve bruger lidt på mig, og så spurgte hun M; "Hvor har I fundet hende henne?", og så tænkte jeg bare "Ååååh nej, hun synes ikke, jeg gør det særlig god", og jeg ventede bare på, at hun ville sige, at hun ikke ville have mig til at tolke længere. M fortalte, at jeg var praktikant, hvorefter brugeren øjenbryn skød i vejret. Så vendte hun sig mod mig og sagde, at jeg havde betydeligt færre stavefejl en mine to kolleger, og at jeg var dygtig til det. Det lettede mig meget, og os tolke og brugeren fik så en kop kaffe og te sammen, indtil pausen var slut.
Anden omgang var lige så udfordrende og spændende som første omgang. Vi gik et kvarter over tid, og det fik jeg heldigvis på mit registreringsskema, som tæller mine praktiktimer.
Igen da det var slut, kom brugeren hen til mig og komplimenterede mig på mit arbejde, og det næste jeg ved, aede hun mig på kinden og siger, at jeg skal passe på min holdning, så jeg ikke får ondt i skuldrene og nakken. Hun var så enormt sød, men det var virkelig mærkeligt, at hun gjorde det. Det kan kun være min alder, der fremprovokerede hendes kindklapperi, for jeg så hende ikke gøre det mod de andre - og nu overvejer jeg, om jeg skal pusles om af brugerne, indtil jeg bliver 35... det må jeg finde ud af at finde en måde at håndtere på en professionel måde. Men for nu er jeg bare glad for, at hun var tilfreds med mit arbejde!
Jeg og min skrivepartner har en vejledende samtale med vores Bachelorvejleder på fredag. Så håber vi på, at vores opgave er på rette vej, så vi ikke skal til at skrive det hele om!
onsdag den 9. november 2016
tirsdag den 1. november 2016
Semesteropdatering
Nu er det ved at være et stykke tid siden, jeg har skrevet mit sidste oplæg. Der sker så meget og alligevel ikke så meget - mit liv er ensformigt i den forstand, at jeg arbejder meget på at færdiggøre min praktik og så på at skrive mit bachelorprojekt færdigt. Jeg har rivende ravende travlt med det, og jeg lærer helt vanvittigt meget, og jeg kan slet ikke forstå, at tiden går så hurtigt. Der er selvfølgelig også perioder, hvor jeg er lidt overvældet af det hele og af travlheden, men for det meste er jeg glad for det, jeg laver, og jeg bliver hele tiden bekræftet i, at det er den rigtige retning, mit liv har taget!
Jeg er lige kommet hjem fra en tolkeopgave i Hammel, hvilket var en meget nem opgave. Jeg var booket til to timer med min vejleder og en tolk mere (der er både opgaver, hvor vi bliver sendt ud enkeltvis, og så er der opgaver, hvor tolke bliver sendt ud to eller flere afhængig af opgavens længde og sværhedsgrad), men vi skulle faktisk kun tolke i 20 minutter, hvorefter specialisten tilbød, at dem der kom, kunne komme op og stille spørgsmål om de ting, som hans ekspertise lå i, og for at have mere fokuserede og dybdegående samtaler med dem (undskyld, jeg skriver så vagt, men jeg har jo tavshedspligt). Så kunne vi tre tolke faktisk bare sidde og hyggesnakke, indtil vi skulle tolke afslutningen og farvel-og-kom-godt-hjem beskeden. Det var altså en god, kort opgave, men selvfølgelig var der også udfordringer i fagtermerne og det tekniske i foredraget. På den måde bliver tolke også bare kloge på rigtig mange ting!
Men jeg synes, at alt i alt går det hele meget godt. Jeg er en af dem i klassen, som har gennemført flest praktiktimer på nuværende tidspunkt - efter opgaven i dag er jeg oppe på 115 timer, og jeg skal op på 150 timer i alt. Og disse sidste 35 timer har jeg faktisk skemalagt, så jeg er garanteret nu at gennemføre praktikken! Det er en kæmpe lettelse, og jeg er meget taknemmelig for det!
Mit bachelorprojekt føles faktisk som et større arbejde end praktikken. Jeg NYDER praktikken, at arbejde rigtigt, og at komme ud og gøre det, som jeg har studeret til. Fordi jeg skriver sammen med en af mine veninder i min klasse, skal vi skrive flere sider, end hvis vi skrev enkeltvist. Vi skal skrive 40-60 sider, og det er meget rart at få så mange sider at lege med, for alle (og jeg mener ALLE) mine tidligere afleveringer på uddannelsen har jeg været nødt til at skrælle noget fra - altså jeg har skullet holde mig inden for 3-5 sider, og jeg har altid altid altid skrevet meget mere end det maksimale antal sider. Denne gang (håber jeg da) bliver jeg ikke nødt til at holde mig tilbage. Men når det er sagt, er det også bare en kæmpe opgave, og der er mange krav til det, så det er nok det mest overvældende i dette semester. Bacheloropgaven skal afleveres d. 9. december, så skal jeg skrive en praktikopgave (refleksioner over min praktikperiode, mit udbytte og udvikling) og aflevere den senest 14 dage efter min sidste praktiktime er gennemført, så er det jul og nytår, og så skal jeg forsvare min bachelor til en eksamen i uge 3. Og i uge 4 dimitterer jeg! Jeg glæder mig simpelthen så meget! Det er helt vildt at tænke på, at jeg er helt færdig med uddannelsen om 3 måneder!
Så jeg kan absolut ikke klage.
I morgen skal jeg ud og besøge min mormor, hvilket jeg glæder mig til.
Jeg har endnu en historie om en fjollet tolkefejl, jeg lavede i sidste uge; jeg skrivetolkede musikunderholdning, og ind i mellem sangene fortalte sangeren om dem, og på et tidspunkt snakkede han om en restaurant i Århus, som ikke er der mere, men hvis man gik op i baren, kunne man få lunken vand, rødkål og øl. Det studsede jeg selvfølgelig over, og folk begyndte også at grine, men jeg prøver ikke at lade mig distrahere. Efter opgaven var slut, fik jeg at vide, at der blev serveret lunken AND i baren med rødkål og øl. Øv øv, men heldigvis var det en sjov fejl, ikke alt for pinligt.
Jeg er lige kommet hjem fra en tolkeopgave i Hammel, hvilket var en meget nem opgave. Jeg var booket til to timer med min vejleder og en tolk mere (der er både opgaver, hvor vi bliver sendt ud enkeltvis, og så er der opgaver, hvor tolke bliver sendt ud to eller flere afhængig af opgavens længde og sværhedsgrad), men vi skulle faktisk kun tolke i 20 minutter, hvorefter specialisten tilbød, at dem der kom, kunne komme op og stille spørgsmål om de ting, som hans ekspertise lå i, og for at have mere fokuserede og dybdegående samtaler med dem (undskyld, jeg skriver så vagt, men jeg har jo tavshedspligt). Så kunne vi tre tolke faktisk bare sidde og hyggesnakke, indtil vi skulle tolke afslutningen og farvel-og-kom-godt-hjem beskeden. Det var altså en god, kort opgave, men selvfølgelig var der også udfordringer i fagtermerne og det tekniske i foredraget. På den måde bliver tolke også bare kloge på rigtig mange ting!
Men jeg synes, at alt i alt går det hele meget godt. Jeg er en af dem i klassen, som har gennemført flest praktiktimer på nuværende tidspunkt - efter opgaven i dag er jeg oppe på 115 timer, og jeg skal op på 150 timer i alt. Og disse sidste 35 timer har jeg faktisk skemalagt, så jeg er garanteret nu at gennemføre praktikken! Det er en kæmpe lettelse, og jeg er meget taknemmelig for det!
Mit bachelorprojekt føles faktisk som et større arbejde end praktikken. Jeg NYDER praktikken, at arbejde rigtigt, og at komme ud og gøre det, som jeg har studeret til. Fordi jeg skriver sammen med en af mine veninder i min klasse, skal vi skrive flere sider, end hvis vi skrev enkeltvist. Vi skal skrive 40-60 sider, og det er meget rart at få så mange sider at lege med, for alle (og jeg mener ALLE) mine tidligere afleveringer på uddannelsen har jeg været nødt til at skrælle noget fra - altså jeg har skullet holde mig inden for 3-5 sider, og jeg har altid altid altid skrevet meget mere end det maksimale antal sider. Denne gang (håber jeg da) bliver jeg ikke nødt til at holde mig tilbage. Men når det er sagt, er det også bare en kæmpe opgave, og der er mange krav til det, så det er nok det mest overvældende i dette semester. Bacheloropgaven skal afleveres d. 9. december, så skal jeg skrive en praktikopgave (refleksioner over min praktikperiode, mit udbytte og udvikling) og aflevere den senest 14 dage efter min sidste praktiktime er gennemført, så er det jul og nytår, og så skal jeg forsvare min bachelor til en eksamen i uge 3. Og i uge 4 dimitterer jeg! Jeg glæder mig simpelthen så meget! Det er helt vildt at tænke på, at jeg er helt færdig med uddannelsen om 3 måneder!
Så jeg kan absolut ikke klage.
I morgen skal jeg ud og besøge min mormor, hvilket jeg glæder mig til.
Jeg har endnu en historie om en fjollet tolkefejl, jeg lavede i sidste uge; jeg skrivetolkede musikunderholdning, og ind i mellem sangene fortalte sangeren om dem, og på et tidspunkt snakkede han om en restaurant i Århus, som ikke er der mere, men hvis man gik op i baren, kunne man få lunken vand, rødkål og øl. Det studsede jeg selvfølgelig over, og folk begyndte også at grine, men jeg prøver ikke at lade mig distrahere. Efter opgaven var slut, fik jeg at vide, at der blev serveret lunken AND i baren med rødkål og øl. Øv øv, men heldigvis var det en sjov fejl, ikke alt for pinligt.
lørdag den 3. september 2016
Artikler fra OL perioden
Jeg har fundet et par artikler fra OL perioden. Den første artikel handler om os skrivetolke, og den anden artikel er om de døve og hørehæmmedes feedback på, at OL for første gang er blevet undertekstet.
Udover den anden artikel har vi også personligt fået rigtig meget god feedback fra døve og fra folk, som har kontakt og omgang med døve/hørehæmmede. De er alle sammen virkelig glade for det alt sammen, og det er super fedt at høre, at det er blevet så vel modtaget!
http://www.dr.dk/om-dr/nyheder/de-live-tekster-ol
http://deaf.dk/dove-og-horehaemmede-vandt-ogsa-ol-guld
Udover den anden artikel har vi også personligt fået rigtig meget god feedback fra døve og fra folk, som har kontakt og omgang med døve/hørehæmmede. De er alle sammen virkelig glade for det alt sammen, og det er super fedt at høre, at det er blevet så vel modtaget!
http://www.dr.dk/om-dr/nyheder/de-live-tekster-ol
http://deaf.dk/dove-og-horehaemmede-vandt-ogsa-ol-guld
onsdag den 31. august 2016
Tavshedspligt
I dag havde jeg min anden opgave med Høreforeningen til et personalemøde. Det sidste møde, jeg tolkede, blev skrivetolket på en computer, hvor vi via en projektør sendte det, vi skrev, op på et filmlærred, så alle kunne se. Til denne opgave koblede vi computeren til en iPad, fordi der kun var én bruger, som skulle læse det, så teksten blev vist på iPad'en, som han kunne læse.
Opgaven var igen en to-tolkeopgave, så min vejleder og jeg skulle tolke med en af hendes kolleger. Igen gik det ganske fint. Jeg brugte de råd, som min vejleder gav mig i forgårs, hvilket hun var meget tilfreds med. Hun sagde desuden, at der allerede var en forskel fra mit arbejde sidste gang og denne gang, bl.a. at jeg skrev en del hurtigere og dermed fik mere med. Det er fedt, at der allerede sker noget fra gang til gang, men jeg har på fornemmelsen, at jeg nok også ryger en tur nedad, før det bliver rigtig godt.
Der er ikke så meget at sige om arbejdet i sig selv, men det gik virkelig op for mig i dag, hvor enormt voldsomt vigtigt tavshedspligt er for tolke! Dem jeg skulle tolke snakkede ufiltreret om nogen, de havde ansvar for og delte deres private og følsomme historier (som dem, de havde ansvar for, dog havde givet lov til), og flere af historierne fik min fortid til at ligne en vandpyt ved siden af havet. Det er meget grænseoverskridende informationer at vide om andre, og forestil jer at komme ud til rigtig mange opgaver i løbet af sit arbejdsliv - resultatet er, at man som diskret tolk kommer til at vide rigtig meget og rigtig mange private detaljer om rigtig mange mennesker. Selvfølgelig ved man aldrig, om man ser de folk igen, men faren ved ikke at været meget selvdisciplineret angående tavshedspligten er, at selv umiddelbart ubetydelige detaljer nævnt for en anden person kan gøre, at den anden person kan regne ud, hvem man snakker om - og så er den omtalte persons privatliv kompromiseret. Det kan selvfølgelig have den konsekvens, at brugerne mister tilliden til tolkene (hvis noget skulle slippe ud), men for brugerne er det jo absolut ikke rart, at andre kender til ting om deres liv. Jeg tror, at det ville være det værste for mig, hvis jeg skulle blive døv engang; at en tolk skulle komme til at vide ting om mig. Tavshedspligten er virkelig en af de allervigtigste elementer i tolkes etik, og hvor har jeg stor respekt for både brugernes tillid til os og for tolkenes hemmelighedsholderi!
Opgaven var igen en to-tolkeopgave, så min vejleder og jeg skulle tolke med en af hendes kolleger. Igen gik det ganske fint. Jeg brugte de råd, som min vejleder gav mig i forgårs, hvilket hun var meget tilfreds med. Hun sagde desuden, at der allerede var en forskel fra mit arbejde sidste gang og denne gang, bl.a. at jeg skrev en del hurtigere og dermed fik mere med. Det er fedt, at der allerede sker noget fra gang til gang, men jeg har på fornemmelsen, at jeg nok også ryger en tur nedad, før det bliver rigtig godt.
Der er ikke så meget at sige om arbejdet i sig selv, men det gik virkelig op for mig i dag, hvor enormt voldsomt vigtigt tavshedspligt er for tolke! Dem jeg skulle tolke snakkede ufiltreret om nogen, de havde ansvar for og delte deres private og følsomme historier (som dem, de havde ansvar for, dog havde givet lov til), og flere af historierne fik min fortid til at ligne en vandpyt ved siden af havet. Det er meget grænseoverskridende informationer at vide om andre, og forestil jer at komme ud til rigtig mange opgaver i løbet af sit arbejdsliv - resultatet er, at man som diskret tolk kommer til at vide rigtig meget og rigtig mange private detaljer om rigtig mange mennesker. Selvfølgelig ved man aldrig, om man ser de folk igen, men faren ved ikke at været meget selvdisciplineret angående tavshedspligten er, at selv umiddelbart ubetydelige detaljer nævnt for en anden person kan gøre, at den anden person kan regne ud, hvem man snakker om - og så er den omtalte persons privatliv kompromiseret. Det kan selvfølgelig have den konsekvens, at brugerne mister tilliden til tolkene (hvis noget skulle slippe ud), men for brugerne er det jo absolut ikke rart, at andre kender til ting om deres liv. Jeg tror, at det ville være det værste for mig, hvis jeg skulle blive døv engang; at en tolk skulle komme til at vide ting om mig. Tavshedspligten er virkelig en af de allervigtigste elementer i tolkes etik, og hvor har jeg stor respekt for både brugernes tillid til os og for tolkenes hemmelighedsholderi!
mandag den 29. august 2016
Første dag med Høreforeningen
Nu går jeg ind i en ny praktikperiode med tolkeformidlingen i firmaet Høreforeningen.
Det er igen skrivetolkeopgaver, jeg skal ud på, men ulig mit arbejde i DR Byen har jeg her en vejleder tilknyttet. Vejlederen er en certifikeret og erfaren tolk, som jeg skal følge ud på deres opgaver - det er meningen, at jeg skal arbejde, og vejlereden skal observere og skrive feedback til mig, som jeg skal bruge til at blive klar som selvstændig tolk, men hvis jeg bliver overvældet, alt for presset af niveauet/hastigheden eller der sker noget andet, som gør at jeg har brug for at få en pause, vil vejlereden overtage, og når der så kommer et belejligt tidspunkt, skal vi snakke om, hvad der gik galt, og hvordan det kan undgås fremover. Det kan også være, at vejlederen vurderer, at tolkningen måske ikke lever op til det påkrævede niveau (det kan der være flere grunde til, udover at man ikke er dygtig nok, f.eks. at man har arbejdet længe og bliver træt, så der kommer flere fejl, eller at man bare ikke kan finde ud af emnet), og så kan de også overtage.
Denne praktik er mere i stil med det arbejde, som sker på klassiske tolkebureauer, og der er en skarp politik om tavshedspligt - så igen til forskel fra DR Byen vil jeg fra nu af ikke kunne skrive en masse detaljer om de oplevelser, jeg gør mig. Derfor kan det godt være, at mine arbejdsindlæg på denne blog bliver kortere og/eller en anelse ensformige, og det beklager jeg på forhånd, hvis det bliver sådan.
Men idag havde jeg min første opgave som skrivetolk i Høreforeningen! Ligesom min første dag i DR Byen følte jeg ikke, at jeg gjorde det bedste, jeg kunne, men der er en masse nye indtryk og nye måder at gøre tingene på, som jeg skal lære. Her er det også at jeg lærer, hvordan man opfører sig som tolk i offentligheden. Fordi at jeg er ude blandt så mange mennesker, skal jeg virkelig tænke over, hvordan jeg opfører mig og gør, så snart jeg træder ind ad døren - tolkehvervet er tolkning, men mange ser tolken som en hjælper. Der kan have ret store konsekvenser ved de valg, vi tager - f.eks. har jeg hørt om en tolk, som tolkede på en skole, og da eleverne blev sat til at arbejde individuelt, bad læreren tolken om at hjælpe den døve, hvis han havde brug for hjælp - men tolken er ikke kvalificeret til at undervise, og hvis tolken så siger noget forkert, vil den døve lære noget forkert. Det kan yderligere blive rigtig pinligt, hvis der sker en konfrontation mellem den døve elev og læreren, hvor tolken både ville skulle oversætte det og måske ville blive inddraget i det - "fordi tolken sagde sådan og sådan". Det er bare et eksempel for at illustrere, at det virkelig kan gå galt, hvis vi ikke tænker over, hvad vi gør før, under og efter tolkeopgaven.
Jeg skulle tolke et møde i dag med godt tyve personer til stede, som alle bidrog til samtalen. Det var en to-tolkeopgave, og jeg observerede det første kvarter (ved to-tolkeopgaver er det mest almindeligt at skifte hvert kvarter), hvor jeg så, at tolken skrev alle navnene på dem, som bidrog til samtalen, og så skulle jeg pludselig til at huske tyve navne. Min vejleder var dog kanon god her, da hun lavede et 'kort' over siddepladserne med personernes navne. Så jeg kunne heldigvis kigge derpå, hvis jeg blev i tid.
De var alle sammen enormt søde! Jeg kom en halv time, før opgaven startede, så jeg sagde hej til dem, der allerede var der, og så satte jeg mig på den plads, tolkene skulle sidde og strikkede. Efterhånden som folk kom ind, kom de allesammen over og sagde hej til mig.
Den første halve tid af arbejdet skiftede vi alle tre til at tolke, men det sidste stykke tid skiftedes jeg og den anden tolk til at skrive, så min vejleder kunne observere mig og give feedback.
Jeg er virkelig overvældet over, hvor god feedback, jeg fik!
Vi snakkede selvfølgelig om de ting, der udfordrer mig, men det er ting, der kommer med erfaring og fokus. Men min vejleder skal udfylde et lille skema med opgave, timer, underskrift og en vurdering om Under forventing, På forventet niveau og Over forventning, og hun gav mig et Over forventet. Og hun sagde bare generelt, at jeg kunne mit arbejde og havde en god attitude udadtil, som det passer sig en tolk. Det var bare rigtig lækkert at høre! Så jeg har bare fået en rigtig god start på arbejdsmarkedet og praktikken. Jeg glæder mig til at lære mere og komme ud på flere opgaver!
Det er igen skrivetolkeopgaver, jeg skal ud på, men ulig mit arbejde i DR Byen har jeg her en vejleder tilknyttet. Vejlederen er en certifikeret og erfaren tolk, som jeg skal følge ud på deres opgaver - det er meningen, at jeg skal arbejde, og vejlereden skal observere og skrive feedback til mig, som jeg skal bruge til at blive klar som selvstændig tolk, men hvis jeg bliver overvældet, alt for presset af niveauet/hastigheden eller der sker noget andet, som gør at jeg har brug for at få en pause, vil vejlereden overtage, og når der så kommer et belejligt tidspunkt, skal vi snakke om, hvad der gik galt, og hvordan det kan undgås fremover. Det kan også være, at vejlederen vurderer, at tolkningen måske ikke lever op til det påkrævede niveau (det kan der være flere grunde til, udover at man ikke er dygtig nok, f.eks. at man har arbejdet længe og bliver træt, så der kommer flere fejl, eller at man bare ikke kan finde ud af emnet), og så kan de også overtage.
Denne praktik er mere i stil med det arbejde, som sker på klassiske tolkebureauer, og der er en skarp politik om tavshedspligt - så igen til forskel fra DR Byen vil jeg fra nu af ikke kunne skrive en masse detaljer om de oplevelser, jeg gør mig. Derfor kan det godt være, at mine arbejdsindlæg på denne blog bliver kortere og/eller en anelse ensformige, og det beklager jeg på forhånd, hvis det bliver sådan.
Men idag havde jeg min første opgave som skrivetolk i Høreforeningen! Ligesom min første dag i DR Byen følte jeg ikke, at jeg gjorde det bedste, jeg kunne, men der er en masse nye indtryk og nye måder at gøre tingene på, som jeg skal lære. Her er det også at jeg lærer, hvordan man opfører sig som tolk i offentligheden. Fordi at jeg er ude blandt så mange mennesker, skal jeg virkelig tænke over, hvordan jeg opfører mig og gør, så snart jeg træder ind ad døren - tolkehvervet er tolkning, men mange ser tolken som en hjælper. Der kan have ret store konsekvenser ved de valg, vi tager - f.eks. har jeg hørt om en tolk, som tolkede på en skole, og da eleverne blev sat til at arbejde individuelt, bad læreren tolken om at hjælpe den døve, hvis han havde brug for hjælp - men tolken er ikke kvalificeret til at undervise, og hvis tolken så siger noget forkert, vil den døve lære noget forkert. Det kan yderligere blive rigtig pinligt, hvis der sker en konfrontation mellem den døve elev og læreren, hvor tolken både ville skulle oversætte det og måske ville blive inddraget i det - "fordi tolken sagde sådan og sådan". Det er bare et eksempel for at illustrere, at det virkelig kan gå galt, hvis vi ikke tænker over, hvad vi gør før, under og efter tolkeopgaven.
Jeg skulle tolke et møde i dag med godt tyve personer til stede, som alle bidrog til samtalen. Det var en to-tolkeopgave, og jeg observerede det første kvarter (ved to-tolkeopgaver er det mest almindeligt at skifte hvert kvarter), hvor jeg så, at tolken skrev alle navnene på dem, som bidrog til samtalen, og så skulle jeg pludselig til at huske tyve navne. Min vejleder var dog kanon god her, da hun lavede et 'kort' over siddepladserne med personernes navne. Så jeg kunne heldigvis kigge derpå, hvis jeg blev i tid.
De var alle sammen enormt søde! Jeg kom en halv time, før opgaven startede, så jeg sagde hej til dem, der allerede var der, og så satte jeg mig på den plads, tolkene skulle sidde og strikkede. Efterhånden som folk kom ind, kom de allesammen over og sagde hej til mig.
Den første halve tid af arbejdet skiftede vi alle tre til at tolke, men det sidste stykke tid skiftedes jeg og den anden tolk til at skrive, så min vejleder kunne observere mig og give feedback.
Jeg er virkelig overvældet over, hvor god feedback, jeg fik!
Vi snakkede selvfølgelig om de ting, der udfordrer mig, men det er ting, der kommer med erfaring og fokus. Men min vejleder skal udfylde et lille skema med opgave, timer, underskrift og en vurdering om Under forventing, På forventet niveau og Over forventning, og hun gav mig et Over forventet. Og hun sagde bare generelt, at jeg kunne mit arbejde og havde en god attitude udadtil, som det passer sig en tolk. Det var bare rigtig lækkert at høre! Så jeg har bare fået en rigtig god start på arbejdsmarkedet og praktikken. Jeg glæder mig til at lære mere og komme ud på flere opgaver!
lørdag den 27. august 2016
Botanisk Have
Nu billederne fra Botanisk Have. Det var stort og smukt, men f.eks. Kongens Have var lige så stort.
Rosenborg Slot og Kongens Have
Mandag havde jeg interviewet med den døve kanal, og jeg har svært ved at vurdere, om det gik godt eller dårligt. En af mine klassekammerater skal også interviewes på et tidspunkt. Udsendelsen kommer på døvekanalen d. 1. oktober, sagde journalisten, så det bliver spændende at se!
Interviewet foregik i Kongens Have, hvor Rosenborg Slot også er. Da interviewet var færdigt, tog jeg en masse billeder af stedet, og bagefter gik jeg over i Botanisk Have, som er godt fem minutter derfra. Jeg lægger herunder billeder af Rosenborg Slot og Kongens Have, og i et andet oplæg lægger jeg billeder op af Botanisk Have.
Hvis I trykker på billederne, bliver de større.
Interviewet foregik i Kongens Have, hvor Rosenborg Slot også er. Da interviewet var færdigt, tog jeg en masse billeder af stedet, og bagefter gik jeg over i Botanisk Have, som er godt fem minutter derfra. Jeg lægger herunder billeder af Rosenborg Slot og Kongens Have, og i et andet oplæg lægger jeg billeder op af Botanisk Have.
Hvis I trykker på billederne, bliver de større.
Abonner på:
Opslag (Atom)