Jeg er lige kommet af en samtale med hele familien i Fayetteville (byen), jeg skal bo.
Jeg synes også, det er ved at være på tide, jeg fortæller jer lidt om dem, nu hvor jeg har forsømt jer så længe, og det er så tæt på!
Familien består af 5 medlemmer:
Mor Valerie på 37 år
Far Henning på 41 år
Vivianna på 8 år
Charlotte på 5 år
og Svend på 2 år
Deres opdragelsesmetode er meget, som jeg husker min egen var; jeg må gerne skælde ud, hvis de sætter sig mod mig, men der skal være masser af kærlighed (det er jeg trods alt bedst til). Jeg får 195 dollars om ugen i løn og to ugers betalt ferie. Jeg kommer kun til at arbejde 10 timer om dagen, det har de forsikret mig om (det bragte de selv på bane), og det bliver mens Valerie arbejder.
Her til aften snakkede vi desuden om, at de vil skaffe mig en telefon og betale for den!! Det var jeg rigtig overrasket over, for jeg havde regnet med selv at betale. De sagde også, at jeg bare skulle sige til, hvis jeg manglede noget til værelset i deres hus. Der skulle være en kommode, et tv, et skab og så en "queen-sized" seng - altså en dobbeltseng. Den glæder jeg mig til at sove i, og pigerne hjalp Valerie med at vælge sengetøj, hvilket jeg også glæder mig til at se! Så snakkede vi om vennebesøg, hvilket jeg skulle være velkommen til, så længe vi ikke holdt abefest. Jeg får en bil til min rådighed, som de vil fylde en hel tankfuld i om ugen, hvorefter jeg selv skal fylde op, hvis jeg får brug for mere. Jeg må kun hænge billeder og andre ting op på væggene, hvis jeg bruger helt små, fine nåle, så det ikke efterlader mærker i væggen, da huset kun er lejet. Jeg får mit eget badeværelse, hvilket bliver rigtig fedt! Jeg havde mit eget badeværelse i Lemvig, og jeg nåede kun rigtig at sætte pris på det, inden jeg kom hjem. Så har familien ikke tænkt sig at holde mig til ansvar med at være hjemme på et bestemt tidspunkt om aftenen, så længe jeg fortæller, hvor jeg tager hen, og hvornår jeg kommer hjem af sikkerhedsgrunde.
Børnene hørte jeg skulle være forholdsvist nemme. Vivianna plejede at være den største tryghedsnarkoman, men hun er vokset lidt fra det, selvom hun er lidt genert. De to yngste er nærhedssøgende, men det er jo bare hyggeligt. Ikke ligesom Adelaides afstandtagen. Pigerne går til gymnastik og svømning, og alt efter om forældrene har tid, kan jeg komme til at køre dem både dertil og i/hjem fra skole.Valerie arbejder på et apotek, og Henning er soldat i den amerikanske hær.
Så henter Henning mig på lufthavnen i Fayetteville. Og de har en amerikansk bulldog. Vivianna hentede den, mens jeg snakkede med dem på skype her til aften, så jeg kunne se den. Den hedder Ranger, og han er virkelig sød!
Familien hedder Jensen til efternavn, hvilket er fordi Hennings forældre er danske immigranter. De ville netop hyre en dansk Au Pair for at lære lidt dansk og om den danske kultur - og ja, jeg er deres første Au Pair, så dette ophold er noget, vi rigtig kan lære noget af begge parter. Mine forældre har deres adresse, så hvis I vil have den, må I spørge enten mig eller en af dem. Jeg vil ikke bare lægge den ud på nettet. Til gengæld vil jeg lægge mit mobilnummer herind, når jeg får det.
Hvis jeg har glemt noget, må I endelig sige til, så skal jeg nok fortælle om det i næste indlæg.
Der er kun 10 dage tilbage, før jeg rejser. For to uger siden føltes det som en evighed, men nu har jeg planer hver eneste dag, indtil jeg skal af sted. Jeg kan slet ikke forstå, at det er så snart.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar