Tolkeskilt

Hej allesammen! Jeg har bare en lille nyhed, men som jeg har ventet længe på; jeg har endelig fået mit tolkeskilt! Alle tolke har et skilt, som de har på, når de er ude på opgave, så folk kan se, at tolken ikke er en del af hvad end situation, man befinder sig i - det er ligesom en læges kittel eller en hvilken som helst anden uniform eller skilt. Det har tolkens navn og logoet for firmaet på. Tolke har ikke deciderede uniformer, som gør, at vi skiller os ud, men det er mest udbredt at have mørke farver og konservativt tøj på, som ser generelt professionelt ud. Hvordan vi klæder os og opfører os, kan reflektere tilbage på firmaet, som vi arbejdet for, så derfor er det vigtigt at vise et godt ansigt udadtil. Mit skilt blev bestilt umiddelbart efter, jeg blev ansat, men det blev sendt til afdelingen i Jylland, og jeg har ventet siden på, at chefen i den afdelingen skulle komme til København. Det fik jeg i går! Det er en forholdsvist lille forskel, men nu føler jeg mig faktisk 100% som en rigtig tolk i stedet for en vikar eller praktikant. Det giver et helt skridt op på professionalitetsstigen.

Påskehygge og sejr

Jeg har bare haft den bedste påskeferie! Hvis der er mange aftaler, plejer jeg at blive lidt overstimuleret socialt, men det skete faktisk ikke denne gang. Jeg havde torsdag til at gøre rent i annekset, hvor jeg boede før, så fredag var der påskefrokost hos min mormor, og lørdag-søndag var jeg hos min far i anledning af hans fødselsdag. I første omgang var det bare dejligt at have en længere-end-en-weekend periode fri og sammen med familien. Jeg føler, at jeg har arbejdet hårdt den første måned+, så her havde jeg mulighed for at lufte hovedet og hænderne og slappe af.
Nu er jeg imidlertid tilbage i staden og klør på igen.

Jeg havde en fantastisk mærkelig oplevelse i bussen forleden. De er ved at lave noget renovation ved Vor Frue Kirke, hvor der skal lægges fjernvarmerør, og på vejen ned til en af mine opgaver kom pludselig en af renovationsteknikerne ind med en stor gennemsigtig sæk. Det gik hurtigt op for os tættest på ham, at der var noget, som lignede et kranium og nogle knogler - og ganske rigtigt. De søde, ældre damer begyndte at spørge ind til skelettet, hvor teknikeren fortalte det med fjernvarmerørene, så de var nødt til midlertidigt at flytte skeletterne, så de kunne komme til. Skelettet i sækken var helt pillet fra hinanden; så var der et kranium her, en hånd der, og en stor rodebunke med knogler, og de var alle sammen gulligt brune. Han sagde, at den del af kirkegården, de flyttede i øjeblikket, var 400 år gammelt, men hans skelet var fra 1800 tallet. Det ser man altså ikke hver dag, og jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle se et ægte skelet i bussen midt i København.

Det er en helt grundlæggende del af arbejdet som tolk at være fleksibel. Vi får vores skema kun for en uge ad gangen fredagen inden den pågældende uge. Derudover bliver vi kontaktet jævnligt med spontane opgaver, som vi selv må vurdere, om vi vil påtage os - de kan komme op til en time, før opgaven starter. Jeg prøver at påtage mig så mange, jeg kan, da jeg gerne vil give et indtryk af at være fleksibel - så længe det ikke overskrider 45 timer om ugen, som er den lovlige grænse. Men jeg har altid haft en rigtig god oplevelse på de spontane opgaver, og det ender næsten hver gang med, at den døve/hørehæmmede ønsker at bestille mig igen, så det er også smart karrieremæssigt at give den en ekstra tand.
Jeg har lige i dag været ude på en mere eller mindre spontan opgave - det var en hørehæmmet, som jeg har tolket for omkring for 3 uger siden, som netop ønskede at bruge mig igen. Hun har også allerede bestilt mig til den næste aftale. Men det er bare sådan en hyggeligt lille opgave engang i mellem, og den hørehæmmede er bare så sød.
I den anden grøft oplevede jeg så en stor aflysning - det sker også jævnligt, at de døve aflyser opgaverne, hvis de f.eks. studerer/er i praktik, og de beslutter ikke at dukke op. Jeg havde byttet en tolkning i sidste uge med min kollega Sofia, fordi det gav mest mening destinationsmæssigt - min opgave var i nærheden af Sofias forældres hus, og hendes opgave var 20 minutter fra min lejlighed. Vi byttede så, men jeg var godt nok nervøs for opgaven! Jeg havde aldrig været på det sted før, og det var inden for noget medicinsk uddannelse, så inden fik jeg en liste med omk. 60 anatomiske begreber og fagtermer på både dansk og latin, og kun 2/3.dele  af begreberne var der tegn for. Dem skulle jeg kunne inden opgaven for at gøre det nemmere både for mig og for den døve. Det havde været noget andet, hvis det bare var danske fagtermer, men fordi det primært var latinske ord, kunne jeg simpelthen ikke lære dem. Jeg var skrækkeligt nervøs. Da jeg så kl. meget tidligt om morgenen lige kom ud af hoveddøren, fik jeg en sms om, at opgaven var aflyst. Det var bare den største lettelse nogensinde, og jeg gik bare direkte indenfor igen. Jeg fik så en anden opgave i stedet, men den kunne sagtens overkommes - jeg mener, at det bare var en af mine sædvanlige opgaver.

Og så har jeg tolket en vigtig fodboldkamp for den ene af de to døve, jeg tolker træning for. Alle som kender mig ved, at jeg absolut ikke er fodboldpige, og det har også været en primær udfordring i selve tolkeprocessen (den mentale proces), at jeg ikke forstod deres begreber og udtryk. Nu har jeg imidlertid været på opgaven i godt 6 uger, og selvom jeg ikke forstår det hele, begynder tingene faktisk at give lidt mere mening for mig (meget mod min forventning). Holdet har også accepteret mig nu som ikke-bare-en-som-kommer-sporadisk, næsten som en del af holdet. De siger alle sammen hej til mig, når jeg kommer, og de opmuntrer mig til at spørge, hvis der er noget, jeg ikke forstår, fordi de har oplevet tidligere i forbindelse med en anden tolk, at det lidt går ud over alle (ikke kun den døve), hvis tolkningen ikke går godt. Så de er meget interesserede i at hjælpe, fordi de kan se, at det gavner dem alle i sidste ende. Jeg har tidligere haft et problem med træneren, idet jeg fik en stærk fornemmelse af, at han var træt af mig som tolk, men det er som om problemet er væk nu. Inden kampen her i weekenden gav han spillerne på bænken en highfive i sin begejstring og som opmuntring, og til sidst kommer han også hen til mig og giver mig en ordentlig highfive, så det summer i min hånd bagefter. Og efter kampen, da vores hold vandt, fik jeg endnu en highfive både af træneren men også af flere af de andre spillere. Stemningen var helt vild, og solen skinnede, og jeg tror altså, at det er min yndlingsopgave til dato. Jeg skulle lige med ind i omklædningsrummet til sidst (også i halvlegen), hvor der kom de sidste beskeder, sejrstalen og sejrsgrupperåbet, hvor de også hev mig med ind. Til sidst begyndte de alle sammen at slå på metalrøret for at skabe så meget støj som muligt, for at få den sidste energi ud og fejre sejren. Jeg tror, det er noget tradition. Til sidst kom der både øl, sodavand og pølser, hvor jeg også blev opmuntret til bare at tage, men så begyndte de at gå i bad, så jeg stak ret hurtigt af.
Men det var bare en fantastisk opgave og fedt at være med i alt det der! Jeg er ved at have en oprigtig interesse for holdet og spillerne - jeg er efterhånden rigtig mentalt investeret i opgaven, hvilket gør det en fryd at komme på arbejde og giver motivation til at give lidt ekstra hver gang.

Jeg skal ud på næste opgave nu, så jeg skriver igen en anden dag.
Hav det godt allesammen!

Første måned overlevet

Så er det vidst på tide at skrive endnu en opdatering. Jeg har nu overlevet min første måned som tegnsprogs- og skrivetolk, og det er en helt vild oplevelse! Mit syn på, hvad rigtigt tolkearbejde og den egentlige tolkerolle faktisk er, er blevet formet og ændret, og selvfølgelig passer mange af de ting, jeg troede, inden jeg begyndte at arbejde - også fordi at jeg har været i flere praktikforløb, hvor jeg på mere stilfærdige måder blev kastet ud i det og fik indtryk derfra. Men andre ting har virkelig ændret sig, siden jeg kom på egen hånd!
Jeg vidste i forvejen, at mit skema kom til at se meget forskelligt ud fra uge til uge - vi kan få faste opgaver, men de kan ligge på forskellige tidspunkter. Jeg har f.eks. tre primære opgaver, som jeg tolker på, men nogle uger har jeg Opgave A mandag, tirsdag, torsdag og fredag formiddag, Opgave B onsdag hele dagen, og Opgave C mandag aften. En anden uge kan jeg have Opgave A tirsdag og torsdag hele dagen. Opgave B mandag hele dagen, og Opgave C tirsdag aften, torsdag aften og lørdag eftermiddag. Ofte får vi beskeder fra administrationen, om vi kan tage ekstra opgaver, altså spontantolkninger, hvis vi har fri en periode eller i weekenden, og vi tager imod så vidt det er muligt. Jeg har stadig følelsen af, at jeg kaster mig ud i hver opgave, for selvom jeg er bekendt med opgaverne, er situationerne stadig nye og udfordrende. Og jeg har haft rygende travlt!
Jeg føler også, at mit samvær med mine kolleger ikke kunne blive bedre! Det er en kæmpe fornøjelse at have kolleger, jeg har det så godt med, og det er virkelig altafgørende, at jeg har nogen at snakke med, hvis en opgave er gået knap så godt, der kommer et dilemma, eller hvis man bliver i tvivl om noget. Jeg føler mig ikke helt integreret på kontoret endnu, selvom jeg har gjort, hvad jeg kunne, for at hænge ud der i mine mellemtimer osv. Der er et par af de andre tolke, jeg kommer godt ud af det med, men primært har jeg kontakt med mine kolleger i mit firma.

Der er ikke sket så meget ud over arbejde for mig - jeg skal være ude af lejligheden hveranden weekend, grundet min lejlighed er en pendlerlejlighed, så de to weekender indtil videre har jeg været i Jylland og gør min gamle lejlighed rent. Jeg havde jo to uger fra min ansættelse til første arbejdsdag, så jeg havde slet ikke tid til andet end at finde en lejlighed og pakke mine mest nødvendige ting at tage med. De weekender jeg ikke har været i Jylland, har jeg enten arbejdet om lørdagen eller været på opdagelse i København. Jeg har selvfølgelig været i kirke om søndagen og slappet af de eftermiddage. Så går tiden altså rigtig hurtigt!

Der går heller ikke så lang tid til påsken - da kan jeg se frem til endnu en tur til Jylland i længere tid, hvor jeg skal tilbringe noget tid med min mormor og min far bl.a. Jeg glæder mig rigtig meget til ligesom at komme lidt væk og få bearbejdet mine oplevelser og indtryk, og selvfølgelig se min familie igen! Det bliver bare generelt godt!

Lige i øjeblikket venter jeg på kontoret siden min opgave sluttede i eftermiddags til vi har personalemøde. Senere lægger jeg et kort oplæg op om sidste lørdag, hvor jeg var turist med min gamle klassekammerat Sarah. Vi tog en masse billeder, som jeg synes, I også skal have fornøjelsen af, men det tager noget tid at hente billederne fra min iPad og lægge dem op på bloggen. Det skal dog nok blive gjort! Jeg skal også nok snart lægge et mere interessant indlæg op!