Kognitiv tilgængelighed og søde brugere

Jeg havde sådan en lækker opgave her til aften. Jeg skulle ud med Høreforeningen på en skrivetolkning til et foredrag om kognitiv tilgængelighed holdt af en neuropsykolog. Der var kun én bruger, som havde bestilt os direkte, men vi skrev på storskærm, så de andre tilstedeværende også kunne læse med om nødvendigt.
Det var generelt et meget spændende foredrag, men det var også en god opgave at arbejde på. Det var en af de bedste præstationer, jeg har gjort i løbet af min praktikperiode, og det var så godt for selvtilliden!
Min primære vejleder var syg, hvilket jeg ikke havde fået at vide, så jeg dukkede bare op og så vores sædvanlige kollega (vi tager ud på to-tolkeopgaver sammen - jeg vil fremover kalde ham "B"), men han stod og snakkede med en anden tolk som ikke var min vejleder. Jeg var virkelig forvirret, for jeg kunne godt genkende hende, men jeg kunne simpelthen ikke huske, hvor jeg havde set hende før - jeg kunne kun regne ud, at hun hørte til Høreforeningen. Jeg blev også sådan i tvivl, om hun var min sekundære vejleder, som egentlig holder til i Sønderjylland, men det er så længe siden, jeg har set hende, at jeg netop blev i tvivl, om det var hende. Det var det dog ikke, jeg tolkede med hende her sammen med min primære vejleder for 1½ måned siden (jeg vil kalde hende "M").
Inden jeg kom, havde M og B aftalt, at vi bare skulle skiftes til at skrive alle tre - det er lidt forskelligt, hvordan det er foregået på mine andre opgaver, om vi skiftedes eller om jeg skiftedes med B, mens min primære vejleder sørgede for at være til stede, hvis jeg skulle få brug for hjælp. Hvis vi alle tre skiftedes til at skrive, betød det, at jeg skulle arbejde selvstændigt, for så skulle min vejleder jo fokusere på sin egen tur. Men det var sådan, vi kom til at arbejde denne gang, og jeg havde forberedt mig på emnet hjemmefra, for det er jo et rimelig avanceret emne - kognitiv tilgængelighed. Jeg fandt foredragsholderen på Youtube, hvor hun netop talte om dette emne, og derfra lavede jeg en liste over ord, som vi med fordel kunne lave autokorrektur på. Et af ordene var 'informationsbehandlingshastighed', som er definitionen for 'tempo', og når hun kaster de ord ud, er det en god ide at have autokorrektur, så vi ikke spiller Twister med fingrene.
I pausen kiggede den døve bruger lidt på mig, og så spurgte hun M; "Hvor har I fundet hende henne?", og så tænkte jeg bare "Ååååh nej, hun synes ikke, jeg gør det særlig god", og jeg ventede bare på, at hun ville sige, at hun ikke ville have mig til at tolke længere. M fortalte, at jeg var praktikant, hvorefter brugeren øjenbryn skød i vejret. Så vendte hun sig mod mig og sagde, at jeg havde betydeligt færre stavefejl en mine to kolleger, og at jeg var dygtig til det. Det lettede mig meget, og os tolke og brugeren fik så en kop kaffe og te sammen, indtil pausen var slut.
Anden omgang var lige så udfordrende og spændende som første omgang. Vi gik et kvarter over tid, og det fik jeg heldigvis på mit registreringsskema, som tæller mine praktiktimer.
Igen da det var slut, kom brugeren hen til mig og komplimenterede mig på mit arbejde, og det næste jeg ved, aede hun mig på kinden og siger, at jeg skal passe på min holdning, så jeg ikke får ondt i skuldrene og nakken. Hun var så enormt sød, men det var virkelig mærkeligt, at hun gjorde det. Det kan kun være min alder, der fremprovokerede hendes kindklapperi, for jeg så hende ikke gøre det mod de andre - og nu overvejer jeg, om jeg skal pusles om af brugerne, indtil jeg bliver 35... det må jeg finde ud af at finde en måde at håndtere på en professionel måde. Men for nu er jeg bare glad for, at hun var tilfreds med mit arbejde!

Jeg og min skrivepartner har en vejledende samtale med vores Bachelorvejleder på fredag. Så håber vi på, at vores opgave er på rette vej, så vi ikke skal til at skrive det hele om!

Semesteropdatering

Nu er det ved at være et stykke tid siden, jeg har skrevet mit sidste oplæg. Der sker så meget og alligevel ikke så meget - mit liv er ensformigt i den forstand, at jeg arbejder meget på at færdiggøre min praktik og så på at skrive mit bachelorprojekt færdigt. Jeg har rivende ravende travlt med det, og jeg lærer helt vanvittigt meget, og jeg kan slet ikke forstå, at tiden går så hurtigt. Der er selvfølgelig også perioder, hvor jeg er lidt overvældet af det hele og af travlheden, men for det meste er jeg glad for det, jeg laver, og jeg bliver hele tiden bekræftet i, at det er den rigtige retning, mit liv har taget!

Jeg er lige kommet hjem fra en tolkeopgave i Hammel, hvilket var en meget nem opgave. Jeg var booket til to timer med min vejleder og en tolk mere (der er både opgaver, hvor vi bliver sendt ud enkeltvis, og så er der opgaver, hvor tolke bliver sendt ud to eller flere afhængig af opgavens længde og sværhedsgrad), men vi skulle faktisk kun tolke i 20 minutter, hvorefter specialisten tilbød, at dem der kom, kunne komme op og stille spørgsmål om de ting, som hans ekspertise lå i, og for at have mere fokuserede og dybdegående samtaler med dem (undskyld, jeg skriver så vagt, men jeg har jo tavshedspligt). Så kunne vi tre tolke faktisk bare sidde og hyggesnakke, indtil vi skulle tolke afslutningen og farvel-og-kom-godt-hjem beskeden. Det var altså en god, kort opgave, men selvfølgelig var der også udfordringer i fagtermerne og det tekniske i foredraget. På den måde bliver tolke også bare kloge på rigtig mange ting!

Men jeg synes, at alt i alt går det hele meget godt. Jeg er en af dem i klassen, som har gennemført flest praktiktimer på nuværende tidspunkt - efter opgaven i dag er jeg oppe på 115 timer, og jeg skal op på 150 timer i alt. Og disse sidste 35 timer har jeg faktisk skemalagt, så jeg er garanteret nu at gennemføre praktikken! Det er en kæmpe lettelse, og jeg er meget taknemmelig for det!

Mit bachelorprojekt føles faktisk som et større arbejde end praktikken. Jeg NYDER praktikken, at arbejde rigtigt, og at komme ud og gøre det, som jeg har studeret til. Fordi jeg skriver sammen med en af mine veninder i min klasse, skal vi skrive flere sider, end hvis vi skrev enkeltvist. Vi skal skrive 40-60 sider, og det er meget rart at få så mange sider at lege med, for alle (og jeg mener ALLE) mine tidligere afleveringer på uddannelsen har jeg været nødt til at skrælle noget fra - altså jeg har skullet holde mig inden for 3-5 sider, og jeg har altid altid altid skrevet meget mere end det maksimale antal sider. Denne gang (håber jeg da) bliver jeg ikke nødt til at holde mig tilbage. Men når det er sagt, er det også bare en kæmpe opgave, og der er mange krav til det, så det er nok det mest overvældende i dette semester. Bacheloropgaven skal afleveres d. 9. december, så skal jeg skrive en praktikopgave (refleksioner over min praktikperiode, mit udbytte og udvikling) og aflevere den senest 14 dage efter min sidste praktiktime er gennemført, så er det jul og nytår, og så skal jeg forsvare min bachelor til en eksamen i uge 3. Og i uge 4 dimitterer jeg! Jeg glæder mig simpelthen så meget! Det er helt vildt at tænke på, at jeg er helt færdig med uddannelsen om 3 måneder!

Så jeg kan absolut ikke klage.
I morgen skal jeg ud og besøge min mormor, hvilket jeg glæder mig til.

Jeg har endnu en historie om en fjollet tolkefejl, jeg lavede i sidste uge; jeg skrivetolkede musikunderholdning, og ind i mellem sangene fortalte sangeren om dem, og på et tidspunkt snakkede han om en restaurant i Århus, som ikke er der mere, men hvis man gik op i baren, kunne man få lunken vand, rødkål og øl. Det studsede jeg selvfølgelig over, og folk begyndte også at grine, men jeg prøver ikke at lade mig distrahere. Efter opgaven var slut, fik jeg at vide, at der blev serveret lunken AND i baren med rødkål og øl. Øv øv, men heldigvis var det en sjov fejl, ikke alt for pinligt.